Fedt er ren energi

Fedt er ikke kun vigtig energi. Fedtsyrerne er livsnødvendige stoffer i dannelse af hestens kropsceller, vigtige hormoner og nervecellernes funktioner. Og så er fedt med til at regulere hestens appetit – helt præcist, hvornår hesten igen bliver sulten efter et måltid.

Planternes celler omdanner noget af glukosen fra fotosyntesen til fedtsyrer og noget til glykogen. Sidstnævnte samler fedtsyrerne tre ad gangen til det, vi kender som fedt eller olie.
Hesten kan godt udnytte fedt i begrænsede mængder, og det kan bruges som energitilskud til heste, som er svære at holde huld på, enten fordi de bare ikke orker at æde større fodermængder, har dårlige tænder, eller har EMS og har bug for en energikilde, som ikke aktiverer insulinresponset. Desuden er fedt vigtigt i hesten appetitregulering: Fedt regulerer hvornår hesten igen bliver sulten

I afsnit 1 så vi på, hvordan planterne opbyggede fedtsyrer og fedt, primært som energireserve. Hesten fordøjer fedt udmærket, forudsat, at det kommer via grovfoder med lang tyggetid. Hesten har nemlig ingen galdeblære i leveren, så galden drypper hele tiden gennem galdegangen ned i tolvfingertarmen. Galde er vigtigt for at opdele fedtdråberne i mindre dråber så tarmens enzymer kan komme til at virke. Så har din hest brug for tilskud af fedt for mere energi, bør du fordele det i små portioner ud over dagen.

De fleste celler kan udnytte fedtsyrer til at danne energi (ATP) ud fra. Der er faktisk 3 gange så meget energi i fedt som i glukose.

Udfordringen med fedtsyrer er, at de ikke er vandopløselige. Fra fordøjelsen lærte du at leveren danner galde, som hjælper med at få fedtet opløst i tarmvæsken. I blodet transporteres fedtet i nogle store proteinmolekyler, som hedder kolesterol. Ude ved cellerne overfører kolesterolet fedtsyrerne til cellen, hvor det forbrændes i mitokondrierne, ligesom glukosen.

Denne proces sker ikke kun med fedtsyrer fra fedt i foderet. Forgæringen af fibre i blind- og tyktarm danner flygtige fedtsyrer, som overføres til blodet og transporteres direkte rundt til cellerne.

Hvis hesten ikke får energi nok fra foderet, kan den frigøre fedt fra fedtvævet, som så sendes ud til cellerne med kolesteroltaxaerne.

Proteiner – kroppens byggesten og universalværktøj

Proteinerne er nok den stofgruppe, som er sværest at forstå. De er både kroppens byggesten – altså de danner helt konkret kropsceller og væv, f.eks. muskler. Men proteinerne kan også hav en mere usynlig form – som enzymer, der er en slags kemisk værktøj. Det er for eksempel enzymer, som i fordøjelseskanalen nedbryder foderets store næringsstoffer til små molekyler, som kan optages til blodbanerne. Læs i dette afsnit om proteinerne i hestens fordøjelse og udvikling som unghest og ridehest.

Her får du en meget forenklet oversigt:
Planterne suger kvælstofforbindelser, f.x. ammonium op fra jorden, og sætter kvælstof på de kulhydrater, som de danner ud fra glukosen. Dermed ændrer de karakter og bliver til aminosyrer, som er byggesten i proteinerne.

Aminosyrerne sidder bundet sammen i proteinerne som perler på en snor. Proteinerne binder fibre og fedtsyrer sammen til planternes skelet, og når hesten spiser planterne, omdanner den proteinerne til aminosyrer, som den optager til kroppens celler, hvor de igen bindes sammen til proteiner. Og hesten bruger ligeledes proteinerne til at forme cellerne, f.eks.

Proteinerne er kroppens byggesten. De danner bindevæv, som kan fyldes med f.eks. mineraler og blive til knogler, eller muskler, som kan bevæge knoglerne.
Proteiner er også kroppens værktøj, som kan samle og skille molekyler ad. Som her i fordøjelsen, hvor enzymerne skiller de store proteinmolekyler fra foderet til aminosyrer, som kan optages gennem tarmvæggen til blodet og bruges ude i kroppens celler til nye proteiner.
Og hvilke proteiner? Det bestemmes faktisk af hestens gener, DNA’et

Proteinernes vej gennem fordøjelsen. Der sker en dannelse af mikrobielt protein i blind- og tyktarm, men man er usikker på, hvor meget af dette, hesten rent faktisk kan udnytte.

Leveren ombygger og nedbryder aminosyrer

Når aminosyrerne optages til blodet, er de lige en tur om leveren til et servicetjek. Leveren er kroppens store kemicenter, og leveren holder øje med behovet for bestemte typer næringsstoffer. Nogle af aminosyrerne omdannes til andre aminosyrer, og hvis der er overskud af aminosyrer i kroppen, omdannes de i leveren til urinstof, der forlader kroppen via nyrerne, og kulhydrater, som kan forbrændes i cellerne.

Generne bestemmer proteinerne

Cellerne rundt i kroppen har deres egen proteinmaskine – det kaldes proteinsyntese på kemisk). Det foregår i et organelsystemet, ribosomerne, som sender et besked-molekyle (Messenger-RNA) ind i cellekernen for at aflæse opskriften på det protein, som skal produceres. Messenger RNA vender tilbage til ribosomerne, med opskriften og begynder at samle aminosyrerne i en fin, lang perlekæde, præcis designet som det ønskede protein. Det kan være til at opbygge flere celler, eller værktøj (enzymer) til at udføre andre kemiske processer.

Læs mere om proteinsyntesens biologi på dette link:

Proteinsyntesen kan være lidt svær at forstå, men den betyder en hel del for, hvilket foder du skal vælge til din hest, afhængigt af, hvor i livet hesten er, og hvad den skal lave.

For eksempel har hopper i fol, diegivende hopper, føl og ungheste et højere proteinbehov end voksne heste. De stiller også flere krav til proteinets sammensætning af aminosyrer.

Der er mange diskussioner om proteinbehovet til muskelsætning hos heste i træning. Og ja. Der skal protein til at bygge muskler. Det giver ikke hesten et højere proteinbehov, men det stiller krav til proteinets indhold af visse aminosyrer, blandt andet lysin.

Kulhydraterne – hestens vigtigste energikilde

Glukosen fra fotosyntesen hører til stofgruppen kulhydrater. Det er en meget stor stofgruppe, og kulhydraterne er hestens primære energikilde. Men hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten? Det skal vi se på i dette afsnit. Når vi mennesker snakker kulhydrater, så mener vi mest stivelse og sukker, men for hesten (og til en vis grad for os – vi tænker bare ikke over det) er fibrene meget vigtigere. Fibrene passerer gennem tyndtarmen ned i blind- og tyktarm, hvor de af mikroorganismer omsættes til flygtige fedtsyrer, som hesten kan optage og omsætte til energi i kroppens celler.

I hestens fordøjelseskanal nedbrydes kulhydraterne gennem både mikrobiel og enzymatisk fordøjelse i hele tarmkanalen, som du kan se på billedet herunder. Det er komplekse kemiske og biologiske processer, og en grundig beskrivelse vil føre for vidt i denne blog. Derfor har jeg lavet flere forskellige kurser i NENUC Academy, hvor du kan fordybe dig som selvstudium eller på de populære stuekurser, hvor vi bruger denne viden om fordøjelsen til at optimere vores praktiske fodring af hestene.

Ganske kort om fordøjelsen af kulhydraternes fordøjelse:

  • I mavens øverste del sker en mindre mikrobiel forgæring af stivelse til mælkesyre.
  • I tyndtarmen sker en enzymatisk nedbrydning af stivelse og sukker til glukose.
  • I blindtarm og tyktarm sker en mikrobiel forgæring af fibre og bypass-stivelse (dvs. stivelse, som ikke nåede at blive nedbrudt i tyndtarmen).

Glukosen kommer via blodet fra fordøjelseskanalen ud til cellerne.

For at forstå dette, får du lige lidt basal viden om, hvordan en kropscelle er bygget op. Billedet her er en forenklet skitse af en celle. De har mange forskellige former og specielle opbygninger, afhængigt af, hvilke organer, de indgår i.

Her får du en forklaring til de enkelte dele:

Cellemembranen er det, der holder sammen på cellens øvrige organeller (som de hedder). Den består af protein og fedt, som danner dels fladen, dels en masse små huller, porte, hvorigennem næringsstoffer og affaldsstoffer kan passere. På overfladen sidder desuden en masse små antenner, receptorer, som blandt andet kan åbne eller lukke bestemte af portene.

Cellekernen – her sidder alle generne – DNA’et – harddisken med alle de vigtige systemfiler.

Ribosomerne – er cellens computer, som aflæser generne og programmerer cellens aktiviteter.

Mitokondrierne – er cellens kraftværk, som producerer energi.

Lysosomerne – er cellens rengøringshold

Glukose forbrændes til kemisk energi

Hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten ude i kropscellerne? Hvis cellerne mangler glukose, suger de det ind gennem portene i cellemembranen. Inde i cellen forbrændes glukosen til kemisk energi i mitokondrierne. Kemisk energi er et stof, der hedder Adeniosin-Tri-Phosphat – ATP. Det indeholder nogle meget energirige bindinger med fosformolekyler, og når ATP molekylet kobler sig på en kemisk proces, overfører det energien fra disse bindinger, så processen kan køre.

Forbrændingen af glukose kaldes også for respiration, og hvis du er biokemi-nørd, kender du sikkert navnet for hele processen, “Krebs Cyklus” eller “Citronsyrecyklus” (link til en youtube video med nærmere forklaring). Jeg skal spare dig for detaljerne her, men nettoudbyttet er altså energi til cellens aktiviteter.

Det kan være en muskelcelle, som skal trække sig sammen, når hesten arbejder, eller en nervecelle, som sender beskeder fra hjernen ud til musklerne om at trække sig sammen. Cellerne kan også udnytte energien i fedtsyrer og aminosyrer, det kan du læse om i næste afsnit af denne serie. Nogle celler, f.eks. nervecellerne er afhængige af glukose for at skaffe energi, og det har fejlagtigt været fortolket, sådan, at hesten SKAL have stivelse og sukker for at få glukose. Men den kan også danne glukose ud fra andre næringsstoffer.

Energiens næringsstoffer

I december 2021 kørte jeg på NENUC Facebook en serie opslag med billeder af de næringsstoffer, som giver hesten energi. Denne serie kan du de næste par uger finde her – bare med grundigere forklaringer. Jeg har selv lavet grafikken, men du må gerne bruge billederne, hvis du husker at henvise til denne side.

Foderplanterne binder solens energi og giver det videre til hesten

Processen hedder Fotosyntese – du kender den måske fra biologitimerne.

Og resultatet er sukkerstoffet glukose.

Glukose er et lille molekyle med en kulstofkæde af 6 kulstofatomer. På disse kulstofatomer er der koblet brint og ilt, så et glukose molykyle indeholder 12 brintatomer (H) og 6 iltatomer (O). I kemien hedder det også C6H12O6. Du kan læse mere om glukose mange steder på nettet, f.eks.:

Glukose er det vigtigste – og det mest udskældte – stof i hestens energiomsætning. Glukose er livsnødvendigt for alle levende væsner, men i for store mængder er det giftigt. Derfor skal du lære at forstå glukose, og hvad det betyder for din hest og dens foder.

Det starter med at solen skinner på planterne, og dermed får plantens celler energi til at omdanne vand og kuldioxid til glukose. Processen kører om dagen, så snart der er sollys, og når temperaturen er over 6 grader C. Om natten omdanner planterne glukosen til de vigtige organiske stoffer, kulhydrater, fedt og protein, som har vigtige funktioner i plantens opbygning og plantens livscyklus.

Plantens skelet – og dens energidepot

Glukosen fra fotosyntesen hører til stofgruppen kulhydrater. I plantens celler ombygges glukosen til sukker og stivelse, som giver planten energi til vækst. Stivelse er også et energistof, som du kender det fra korn, som indeholder meget stivelse. Andre planter omdanner glukose til fedt, som blandt andet er energilager i frøene (fx hørfrø). Den sidste stofgruppe er proteinerne, som sammen med kulhydraternes fibre udgør plantens skelet. Se billederne herunder.

I de kommende artikler kan du læse om plantenæringsstoffernes vej fra foder gennem hestens fordøjelse og ud i hestens kropsceller, hvor de omsættes til hestens energi, vækst og arbejde.

Retten til et godt liv!

Pigerne i stalden ham “Dødens gab”, og det var kun min søster og mig, som turde gå ind til ham.
Indtil vi knækkede koden og fokuserede på at give ham det rigtige foder.
Og holde ham slank hele året.

Martha Voss, Hesteagronom

Alle heste har ret til et godt liv!

Derom kan vi ikke blive uenige.
Alle hesteejere vil også deres heste det bedste!
Derom kan vi heller ikke blive uenige.
Men mange hesteejere ved ikke altid, hvad der er godt til deres hest.
Fordi de (endnu) ikke har fået den rigtige viden. Nogen har glemt at oplyse dem på rette tid og sted.

Jeg kan se at mange hungrer efter den, ligesom min søster og jeg selv gjorde det, da hendes pony igen og igen blev forfangen. Vi syntes vi gjorde det bedste. Men dengang hed kuren: halm og vand!
I bakspejlet tænker jeg: Mon ikke også han havde et massivt mavesår på den kost. Det får vi aldrig at vide, for dengang var det ikke almindeligt at diagnostisere mavesår til heste. Man var heller ikke nået til at diagnostisere heste med EMS. Men det var han helt sikkert. Fedtkammen hen ad ryggen, som vi kæmpede med at skrumpe, og historien med forfangenhed var tydelige tegn.

Dyrlægens tid var jo penge, så han kom, behandlede, gav anvisninger og kørte igen. Han svarede på vores spørgsmål, men hvordan kunne vi vide, hvilke vi skulle stille? Den eneste fagperson, vi havde egentlige samtaler med om problemet var vores gode beslagsmed. Han så jo også masser af disse tilfælde i sin praksis, og mens han ordnede hove på hestene, kunne han jo sagtens fortælle sine erfaringer, uddele sin viden og svare på vores spørgsmål.

Sådan nogle heste som ham her, kan du ikke sulte ihjel, men du kan fodre ham ihjel!

Henry, beslagsmed

Henry var af den gamle skole (og han havde heller ikke hørt om mavesår hos heste dengang). Og hans kur gik ikke ud på at sulte hesten, men holde den slank ved ikke at overfodre den med korn og græs, men sørge for hø og halm i passende mængder.

Fejlgæringer og insulinresistens

Gennem agronomstudiet på Landbohøjskolen (nu KU Life Sciences) lærte jeg om fordøjelsesfysiologien. Om hvordan to af de mest udprægede årsager til forfangenhed hos heste var fejlgæringer i blindtarmen og udvikling af insulinresistens i hestens kropsceller. Barske vilkår, men for os en god nyhed, for det kan vi jo gøre noget ved i det forebyggende arbejde. Gennem korrekt fodring.

Fejlgæringer kommer af uhygiejnisk foder eller bratte foderskift til foder med højt stivelsesindhold eller fruktaner. Det uhygiejniske har mange år været kendt, og en af de fremtrædende, gyldne foderregler:

Ingen hestefoder med mug og råd!

Gylden foderregel

Det kan ramme alle heste, og især dem, som ikke får et godt og stabilt grovfoder som basis, da deres tarmflora er mere ustabil. Det handler om at sikre en god og artsrig mikrobiel flora i blind- og stortarm.

Med omtanke

Stivelse og fruktaner kan give problemer, fordi de i for store mængder havner i blindtarmen og giver ravage mellem mikroorganismerne, mælkesyregæringer, fald i ph-værdi og der trænger syre og endotoxiner (bakteriegiftstoffer) over i blodet. Det betyder dog ikke, at stivelse og fruktaner er giftigt for heste. Det betyder, at du skal fodre med omtanke, når dit foder indeholder disse to næringsstoffer. For hver for sig er de nyttige energigivende næringsstoffer, især til højtydende og hårdt arbejdende heste.

Hormoner på overarbejde

Insulinresistens blandt forfangne heste var på Phemses tid meget ny viden. Måske i sammenhæng med at man i den humane medicin begyndte at fokusere på det hos type 2 diabetikere. Hos heste er fænomenet blevet kaldt EMS – Equine Metabolic Syndrome. Mange EMS heste lever da også på Metformin, som er den typiske medicin til mennesker med type 2.

Tilstanden skyldes, at der går kuk i hestens hormonbalance, hvor kroppens celler danner resistens mod insulinhormonets funktion. Insulin hjælper sukker ud af blodet og på lager i muskel-, lever og fedtvæv. Fodring med foder, der indeholder for meget stivelse og sukker, kan fremkalde denne tilstand, og især, når uheldet er ude, er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Men hos sunde og raske heste skader det heller ikke at fodre med omtanke – særligt m.h.t. foder med stivelse og sukker. Det er en lang historie, og jeg har gjort en indsats for at du kan få adgang til den fornødne viden og de praktiske tips til fodringen.

Online kurser

Styr hestens blodsukker! Online kursus med videoer og interaktive opgaver, som du lærer endnu mere af.

Tryk på billedet og hop til kursets salgsside.

NENUC LIVE Fodring af EMS hesten

Den 2. september 2020 kl. 20:20 holder jeg online foredrag om fodring af EMS hesten. Deltagelse koster kun din email, og du har rig mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmeld dig via linket i billedet.

Det rigtige foder

Phemse blev 17 år gammel, og havde et dejligt liv på fold med hestevenner, og med foder i boks og krybbe. Det rigtige foder.
Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvilket brand foderet havde. For han fik mestedelen rene råvarer:

  • Hølm (hø+halm – byghalm fra mark med græsudlæg, som tørrede på roden sammen med kornet)
  • Lidt wrap/hø eller hvad der nu var at skaffe.
  • Roepiller opblødte – og dem med lavt indhold af melasse.
  • Kvægmineral type 2 som piller (hvilket hestene kunne lide).
  • Og to timers motion med yndlingsvennerne – naboens piger.

Standardfolden var som udgangspunkt en meget nedbidt fold/jordfold med lidt ukrudt, og nogle timer på græsfold med de andre heste i sæsonen. Her fik han selvsagt ikke roepiller.
De to timers motion var uanset sæson – pigerne red ude i al slags vejr 

Al den snak om sukker!

Du har måske set debatten om sukker til mennesker. Om hvordan antallet af mennesker med type 2 diabetes forventes at stige voldsomt de kommende år. Hos hestene ser vi også stigende antal heste, som står med stofskiftelidelser. Heste aflives på grund af forfangenhed. 

Martha Voss, Hesteagronom

Måske har du også set, at danskere med diagnostiseret diabetes anbefales kulhydratrig kost, godt nok med fuldkorn, men alligevel. Skønt den biologiske viden modsiger nytten af, at folk med sukkersyge spiser fødevarer, som i deres fordøjelse nedbrydes til og optages som sukker. Flere dygtige og meget kompetente folk arbejder på at ændre dette, blandt andet Anette Sams (anettesams.dk) og Jane Faerber (madbanditten.dk).

I alle de år, jeg har arbejdet med fodring af heste og undervisning i hestens ernæring, har dette været et problematisk emne. Fordi vi også hos hestene ser en stigning i forfangenhedskurven – på trods af, at vi har gjort en masse oplysningsarbejde, blandt andet i foderstofbranchen. Rigtigt mange fodervirksomheder markedsfører således tilskudsfoder med ord som: “havrefrit”, “lavt på stivelse” o.s.v. Og i forhold til da jeg var ung i 80’erne og 90’erne har rigtigt mange hestefolk taget hø og wrap ind som primært foder. Så vidt så godt.

Der er bare et mismatch med den viden, vi har omkring foder til hestens sundhed og det fodringsmanagement, vi ser i praksis. Og det handler langt hen ad vejen om, at den viden, vi har oparbejdet via forskning og i uddannelse af rådgivere ol. ikke er nået ud i stalden hos hestene.

Misforstået fokus på tilskudsfoder

Når jeg følger debatten i diverse facebookgrupper, så er der stadig hos rigtigt mange hestefolk et stort fokus på tilskudsfoder, og man undervurderer kraftigt foderværdien af godt hø. Som man så giver efter ædelyst. Dertil kommer, at medmindre der på tilskudsfoderet står “lavt på stivelse”, så kan du regne med, at det er baseret på korn, og korn består primært af stivelse. Desuden er kornet varmebehandlet for at sikre en høj fordøjelighed i tyndtarmen, så du ikke risikerer at stivelse fortsætter til blindtarmen og laver mælkesyregæring.

Det betyder så, at din hest i sin fordøjelse nedbryder stivelsen til sukker, som optages til blodet. Ganske som hos os mennesker, som til fødselsdag sparer på sukker og fedt ved at sige nej til lagkagen. I stedet tager vi så en bolle til. Fødselsdagsboller består næsten kun af stivelse, og 50 gram fødselsdagsbolle bliver næsten til 50 gram blodsukker. Ligesom 50 gram stivelse i hestens foder bliver til 50 gram blodsukker i hestens blod. 

Blodsukker er vigtig energi til hestens celler og væv, men overskydent sukker skal ud af blodet, og det lagres i lever, muskler og fedtvæv. Fordi for høje mængder sukker i blodet kan fremkalde autoimmune sygdomme, hvor blodsukkermolekylerne sætter sig på blodets proteinstoffer og så tror immunforsvaret at det er fremmed smitstof og går i krig mod sig selv.

Og nu bliver det tricky. For både heste og mennesker er udstyret med en smart mekanisme som kan sikre at dette ikke sker.

Det hedder insulin, og er nøglen til at hesten kan have et sundt liv. Men det er også årsagen til at mange heste står med diverse skavanker som følge af insulinresistens.

Deltag i online foredrag om hestens blodsukker

Det vil jeg gerne fortælle dig meget mere om, og inviterer dig hermed til en NENUC Live på onsdag den 5. august 2020 kl. 20.20.

NENUC Live startede jeg her i dette forår på Facebook, måske var du med til en af dem? Konceptet var, at du stiller spørgsmål, og så tager jeg et af disse, som jeg svarer på ved at tegne og fortælle på gammeldags måde ved en tavle. Teknikken har været en udfordring, idet Facebook har sine begrænsninger, så derfor har jeg rykket det til Zoom, hvor du inviteres ind i et møderum. Her kan du se mig tegne og fortælle, og du kan stille spørgsmål undervejs. Du kender sikkert Zoom eller lignende platforme til online møder.

Du skal være så hjerteligt velkommen til at deltage i sommerens første NENUC Live om hestens blodsukker. Det koster kun din e-mail. Tryk på linket herunder og kom til invitationen, hvor du kan læse mere om liven og tilmelde dig i en formular. Du får så en mail med link og adgangskode til liven.

En simpel arbejdsmåde

Et grundigere løsningarbejde!

Martha Voss, Hesteagronom

NENUC’s logo rummer to væsentlige elementer.

Baggrunden er et billede af mig på hesten i mit liv. Bakholms Swifty, frederiksborgvallak efter Tasano Toftedal og med Lasse Langemark som morfar. Jeg købte ham som 8 mdr. føl, og vi lagde ud med at fjerne to mus fra den højre has. Dette føl voksede og voksede, og var en konstant udfordring fodringsmæssigt, så på mange måder har han været mig en skarp læremester.

Samle brikkerne i puslespillet

De fire puslespilsbrikker i forgrunden viser den måde, hvorpå jeg arbejder med viden om heste (og mange andre ting). I min optik handler det om at skabe et grundlag af viden, inden jeg går til løsningerne. Eksempel: Hvis en hesteejer spørger dig, hvad hun kan give sin hest, så den får mere energi. Så kunne du, hvis du griber til den hurtige løsning, komme i tanker om et godt foder, du engang gav din egen hest, så den kvikkede op og blev så fin. Men hvis nu den her hest nu fejler noget, eller måske er for tyk, så den mangler energi, fordi det er for hårdt for den at arbejde med rytter…

Udforsk, så du kan forstå

Derfor gælder det om først at UDFORSKE spørgsmålet og sagen bag. Finde den egentlige udfordring og FORSTÅ årsager og konsekvenser af det.

Hvad er egentligt udfordringen? Det handler måske ikke kun om hesten, der kan være flere elementer involverede i et problem. Det er vigtigt, at du tør fortsætte med at stille spørgsmål, være nysgerrig på baggrunden til problemet. Og her er din etik også vigtig. Du spørger ikke bare for at bekræfte din egen forforståelse.

Du ønsker at blive klogere.

Du spørger for, at hesteejeren kan sætte sin egen viden i spil. Med respekt for at hun kender sin hest, og måske endda ved mere, end du først antog. Din udforskning skal hjælpe dig til at forstå problemet, og du skal virkelig sætte dig for at forstå. Ikke bare årsagerne, men også konsekvenserne nu og i fremtiden. Nået dertil kan du se, hvad du kan gøre for at ændre en negativ spiral.

Udtænk flere muligheder inden du skaber og planlægger

Ligesom der kan være forskellige årsager til et problem, kan der også være flere gode løsningsmuligheder. Derfor skal du UDTÆNKE flere muligheder, som du arbejder med. De skal udforskes og prøves af på tegnebrættet, og når du har fundet den gode model kan du SKABE den bedste løsning, den bedste fodring for hesteejeren og hendes hest – eller hvad der nu skal til.

De fire puslebrikker udgør altså hjørnestenene i mit arbejde med undervisning og vejledning, og de dukker op i flere sammenhænge, når jeg skal illustrere grafisk, f.eks. som i mit nye kursus om hestens blodsukker. Hver brik har en berøringsflade med de andre, så på den måde hænger din erhvervede viden og indsigter fra kurset sammen med de tiltag, du selv udtænker og begynder at forme.

Fordi du i processen skal vende tilbage til nogle af brikkerne og vende dem i hånden igen. Måske skal du udforske noget mere? Måske skal du revidere din forståelse?

Måske udtænker du nye ideer, som skal gennemarbejdes?

Dette er det grundliggende arbejde i al udvikling, kombinationen af den teoretiske viden og de praktiske færdigheder, så det hele går op i en højere enhed.

Til gavn for dig og din hest.

Uddannelse er for alle hestefolk!

Danmark mangler ordentlig og målrettet efteruddannelse/kurser for voksne hesteejere, som selv står med ansvaret for at fodre deres heste. Og for de voksne hesteejere, som har hesten stående på rideskole ol. og bekymrer sig for, om deres hest nu lige får det, den har brug for.

Her i NENUC Academy har du muligheden for at blive klogere på din hests ernæring, og hvordan du kan sammensætte den rigtige foderplan.

I Eva Glerups undersøgelse fra 2019 “Er havre Davre?” viser hun, at danske hesteejere ved mindre om fodring af deres heste end hesteejere fra Sverige, Tyskland og England.

Kort fortalt undersøgte Eva først, hvordan den videnskabelige baggrund er for retningslinjerne om fodring af heste, og dernæst foretog hun en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.114 danske hesteejere om deres hestehold og viden herom. Du kan læse rapporten fra undersøgelsen her (tryk på billedet af rapporten):

Samlet set vurderes vidensniveauet hos hesteejerne som værende godt!

Eva Gleerup

Danskerne ligger cirka midt i feltet, i undersøgelsen, som sammenligner os med svenske, engelske, tyske og amerikanske hesteejere. Men hvis vi kigger på hvor mange som ved noget i forhold til dem der ikke ved ret meget, rykker vi ned som nummer næstsidst. Det er imidlertid ikke det mest interessante, for der et tæt løb mellem de europiske hesteejere. Nej, spørgsmålet er: Hvorfor er svenske hesteejere mere vidende om fodring end alle os andre?

Svenskerne distancerer sig fra de andre lande og har et højt vidensniveau om fodring!

Eva Gleerup

Svenske hestefolk uddanner sig

Hvorfor nu det? Hvad er det, svenskerne kan som vi ikke kan? Eva mener, der er en anden kultur i Sverige omkring viden om grovfoderet, som er det basale foder til heste. Der er mere tradition for at interessere sig for indholdet i hø/wrap, og med interesse følger ofte ønske om at vide mere.

Men det er ikke kun det, der gør det. Prøv at kaste et blik på det svenske rideforbunds hjemmeside. På billedet her kan du komme direkte til deres uddannelsesside:

I det svenske rideforbund handler det ikke kun om ridning. Der er en lang tradition for uddannelse af ryttere, ledere og hestepassere. Uddannelsesdelen er stor og har længe været på forkant med onlinekurser og blandede kurser.

Hvem uddanner danske hestefolk?

I dansk rideforbund fokuserer man på sporten. Måske som et ønske fra medlemmerne – rytterne. Kurser om hestens ernæring har ikke rigtigt slået igennem, trods det at flere ryttere opstalder deres heste hjemme og dermed står for disses fodring.

Mange af disse hesteejere lades i stikken af uddannelsessystemet. Forstået sådan, at der skam findes uddannelser for heste. Erhvervsuddannelsen Dyrepasser, har f.eks. hestelinje. Erhvervsakademiernes jordbrugsteknologuddannelse har hestelinje, osv. Og der er masser af uddannelse for ryttere, officials m.v.

Men hvad med folkeskolelærerne, tømrerne, revisorerne, butiksindehavene – alle de danske hestefolk, som selv står med ansvaret for fodring af deres heste? Dem, som ikke har en professionelt uddannet staldmester ansat til at passe hesten – hvem tager sig af dem?

På Facebook er der en mangfoldighed af grupper, hvor disse mennesker søger viden i form af hurtige svar på et spørgsmål. Det er godt, at de har muligheden for det. Men der mangler noget.

Danske hestefolk skal have mulighed for at uddanne sig

Min erfaring fra vores projekt, Facebookgruppen, Spørg hesteagronomerne, siger mig, at der mangler basal viden om hestens ernæringsbiologi. Hvordan udnytter den egentligt sit foder, og hvad har den behov for?

Det tager NENUC sig af!

Den nordiskekonference for hestens ernæring laver kurser for alle jer, som ikke lige vil begynde forfra med en erhvervsuddannelse om pasning af heste. Kurser rettet præcist mod den voksne hesteejers udfordringer og behov. Landet over kan du komme til foredrag, og nu i Coronatiden webinarer, om fodring af heste. Et hurtigt indslag med nyttig viden.

På NENUC Academy kan du sætte din viden i spil og blive endnu klogere. Du ved i forvejen en masse og du har i forvejen en masse erfaringer. på NENUC Academy sætter du din viden i spil med den teori, som videnskaben har tilvejebragt.

Jeg er hesteagronom Martha Voss, og jeg har over 30 års erfaring med undervisning i hestens ernæring. Og jeg ved, hvordan man underviser voksne hestefolk.

I en travl hverdag er det svært at hive dage ud af kalenderen og køre langt for at komme på kursus. Du har måske mere brug for at studere lidt i toget på vej til arbejde, eller når ungerne er kommet i seng. Derfor har du i NENUC Academy mulighed for både at tage fysiske kurser og onlinekurser.

Når og hvor det passer dig!

Kig ind på akademiet og læs mere.

Forstå hestens biologi og lær foderhåndværket!

”- Martha, hvorfor er heste så sarte? De kan jo nærmest slet ikke tåle noget!”

Peter, Grindsted Landbrugsskole, 2000

Sådan spurgte en af mine landbrugselever mig, i en biologitime for nogle år siden. Mit svar var ganske enkelt, at ja, de er sarte – men ikke mere sarte end drøvtyggerne, for heste har også en stor del af deres fordøjelse fyldt med et komplekst samfund af forskellige mikroorganismer, som lever af det foder, hesten (og drøvtyggerne) æder.

Det har landmænd styr på. De har lært – måske endda fra barnsben, at man skal fodre køernes mikroorganismer, og de er ikke til kål den ene dag og kage den næste.  Når heste ofte opleves som sarte, skyldes det i min optik, at man har glemt at fodre hesten som en hest, men giver den i stedet, hvad man selv har lyst til. Og her knækker filmen, for mange af vores madvaner er direkte skadelige for heste. Desværre ser vi ofte, at vi overfører vores livsstil til dyrene på godt og ondt.

En hest er en hest og skal fodres som sådan!

Den slap jeg nemt om ved at skrive. Men nu får du en forklaring. Du får en kort version, for det er en lang historie på cirka 60 millioner år om, hvordan hesten har udviklet sin tarmkanal og sine fødepræferencer. Men hesten har altså gennem de 60 millioner år udviklet sig fra et lille urskovsdyr med 5 tæer på forbenene og 4 på bagbenene, som leverede af frugter, blade og andet tilgængeligt i skovbunden. Med savannens udbredelse på bekostning af skovene, udviklede hesten sig til et steppedyr, som kunne æde græs om sommeren og overleve om vinteren på modent græs, tørret på roden. Den kunne æde urter, løv og bark, og selvom moderne heste er udviklet primært til græs, så har den stadig sin adfærd med at nippe til alle mulige planter.

Hold af heste i forhold til hestens biologi!

For at kunne overleve på det tørrede græs, som i praksis var halm med kerne på, måtte den udvikle en fordøjelseskanal, som kunne håndtere begge dele. Den udviklede en biologi, så den kunne overleve, hvor drøvtyggerne ikke trivedes. Én mave (mod drøvtyggernes 4) samt en tyndtarm med enzymatisk fordøjelse af de letopløselige næringsstoffer. Og en blindtarm på størrelse med et 1 årigt barn samt en tyktarm på over 100 liter i to store afsnit, fyldt med væske og foder. Hver milliliter rummer milliarder af mikroorganismer, som har gavn af hestens kropsvarme og foderoptagelse, mens hesten på sin side har gavn af mikroorganismernes affaldsprodukter. En smuk symbiose, hvor mange arter lever sammen til gensidig fordel. Succesen heraf kræver at hesten kan æde som en hest, hvilket indebærer hårdt arbejde over mange daglige kilometer med mange forskellige plantesamfund, som der ædes af på vejen og i græsningspauser. Det er denne biologi, vi skal efterligne, når vi holder heste. For hvis vi ikke gør det, så er heste meget sarte. Det store, komplekse samfund af mikroorganismer kan nemlig ikke forstå vores ønsker til foder. De lever og dør. BUM!

Forebyg fordøjelsesproblemer gennem korrekt fodring!

Og hvis for mange af mikroorganismerne dør, så bliver hesten syg. Bare en kolik for eksempel, en simpel mavepine på godt dansk, kan hos hesten udvikle sig livstruende på få timer. I bedste fald koster den et sted omkring 2000 kr., hvis du kan nøjes med et enkelt dyrlægebesøg (og her regner jeg ikke med din tid til at passe hesten, mens den er syg). I den anden ende koster det hesten livet, efter timers smertehelvede og måske endda turen til hestehospitalet på operationsbordet. Det koster endnu mere på dyrlægeregningen, og hesten har du så ikke mere.

Gennem fornuftig fodring kan du forebygge kolik og andre fordøjelsesrelaterede sygdomme. Der er aldrig garanti, fordi hesten har adfærden med at æde mange forskellige ting. Men du kan begrænse risikoen. Hvis du tænker dig om. Lærer om hestens biologi. Og indretter dit hestehold og din fodring under hensyn hertil. Det er muligt i moderne hestehold, også uden at du behøver at flytte hesten ud på en stor savanne som under sidste istid. Du skal bare søge viden og lære foderhåndværket.

Tag et onlinekursus på NENUC!

Du kan for eksempel finde viden og følge et onlinekursus her på NENUC. Et kursus, hvor du også lærer at stille krav til de mennesker, som lever af at sælge foder til din hest. De vil gerne gøre et godt stykke arbejde, og det kan de, hvis du ved, hvad din hest har brug for. Det kan jeg lære dig at undersøge.

Med et onlinekursus kan du lære, når og hvor det passer dig. Tryk på billedet og læs mere.

Martha Voss, agronom, forfatter af kursusmateriale, underviser og vejleder

Spørg – for en stærkere hest!

Danske ryttere er med i verdenseliten, danske avlere gør det bragende godt, ikke bare med varmblodsheste, men også på flere andre racer. Danmark er foregangsland på området hestevelfærd, hvor vi har prioriteret et arbejde med en lov om hestevelfærd, som de store hesteorganisationer har arbejdet sammen om. Og alligevel hører jeg over kaffen på lærerværelset eller ude på ridebanerne, at de danske ryttere (læs bredden) ikke er dygtige nok, at danske hestefolk mangler basal viden om, hvad en hest er. Og på Hestekongressen den 25. januar hører vi Eva Glerups undersøgelse om danske hestefolks manglende viden om fodring af heste (vi halter bagud i forhold til vores nabolande, særligt Sverige).

Bring mere viden ud i hestestalden

Jeg har gennem mine mange år som underviser på landbrugsskoler, kurser og berideruddannelse haft mange elever – kommende professionelle hestefolk og kommende praktiske hestefolk. Måske 1000 tænker jeg – i alt – og det er jo egentligt ikke ret mange, når vi måske tæller 200.000 hestefolk i landet. Vi er masser af fagpersoner i hestebranchen, undervisere, beridere, dyrlæger, foderleverandører, smede, massører og andre terapeuter, som har berøring med praktiske hestefolk, og alle besidder vi en hel del viden på vores felt. Selv er jeg medlem af den gruppe der hedder hesteagronomer – det vil sige, at jeg har tilbragt 5½ år på Landbohøjskolen i København (nu KU Science), hvor jeg tog så mange hestefag og lavede så mange hesteopgaver, jeg kunne komme til. Kronen på værket et projekt om Fodringsmanagement i hesteholdet – om forebyggelse af kolik og forfangenhed. Dengang konkluderede jeg, at vi skulle bringe mere viden ud til hestestaldene.

Men hvor pokker er den fil knækket? Hvordan kan det være, at vi stadig oplever et stigende antal heste med fordøjelsesproblemer, forfangenhed, allergier m.m.? Med alt det, vi ved, specialiserede hesteagronomer i undervisning og foderbranchen, hestedyrlæger, beridere, beslagsmede, massører osv. – Har vi bare slet ikke fattet, hvordan vi kommer ud over rampen og får al den viden implementeret i hestestalden? Måske har vi bare ikke været gode nok til at formidle al den viden, så den virker relevant for hestefolk? For det kan ikke passe at danske hestefolk er dummere end svenskerne!

En af kommentarerne jeg har hørt, er: ”- De tror mere på Facebook end på mig!” (deres ridelærer/dyrlæge/underviser…). Hvorfor tyr folk til Facebook? Jeg har kigget lidt på nogle af de hestegrupper, som jeg har set, kører der. Og fælles for dem er, at folk kan stille spørgsmål – og få svar. Og det er der rigtigt mange som gør. Stiller spørgsmål. OG svarer. I starten sad jeg også og trak mig selv i håret over de spørgsmål der blev stillet. ”- når vi nu ved så meget…!” Men så begyndte jeg at svare på nogle af spørgsmålene, gå i dialog med spørgeren, og så blev det mig selv, som begyndte at lære. Jeg havde også været præget af en forforståelse om at ”- hestefolk ikke ved nok!”. NEJ de gør ej – OG DERFOR SPØRGER DE!

Viden støver

Og det er nok det allerklogeste du kan gøre. SPØRG! For så har du dels erkendt, at du ikke ved alt, hvilket nok er en af de fornemste indsigter et menneske kan have. Dels søger du et svar, og hvis jeg ønsker at hjælpe dig, så skal jeg også finde ud af, hvad det er for en viden, du har brug for – inden jeg bare klasker nogle kloge ord i dit ansigt. Ord som jeg selv synes lød kloge, men som måske slet ikke var det svar, du manglede. Hvorfor spørger hestefolk? Fordi de vil det allerbedste for deres hest. De ønsker at gøre ting rigtigt. Når jeg sammenligner med de spørgsmål, som stilles på Facebook nu med de spørgsmål, vi stillede i min ungdom i 1970’erne og 80’erne, så er der kommet et gevaldigt kompetenceskred – til den bedre side!

Interessante spørgsmål om specifikke næringsstoffer, vi dengang ikke anede eksisterede, om sammensætning af foderplaner, om pasning af græsfolde… Hvorfor er det så ikke almen viden? Måske fordi vi i forvejen agerer i et samfund, hvor viden nærmest støver rundt mellem os. Det bliver først relevant for os i det øjeblik vi får brug for at undersøge det. Og så spørger vi i håb om at kunne fange de støvkorn af viden som vi mangler.

Spørg hesteagronomerne

I februar 2020 startede jeg og min gode ven, Eva Søndergaard en gruppe på Facebook. Egentligt var det ikke vores egen ide, men en opfordring fra en fantastisk gruppe, ”Spørg Hestedyrlægerne”. De manglede en søstergruppe, som kunne hjælpe med spørgsmål om hestens fodring, græsmarker og praktisk hestehold. Eva og jeg gik i gang med forberedelserne allerede i december. Hvis du vil sikre en god gruppe og gode spørgsmål og svar, skal gruppen forberedes. Vi fik meget kompetent hjælp fra Hestedyrlægerne, og den 13. januar startede vi gruppen op. I starten kun for os selv, så vi kunne tjekke Facebookteknologien af, og det var godt givet ud, for da vi den 26. januar, dagen efter Hestekongressen, åbnede op for spørgsmål med 5 hesteagronomer i panelet til at svare, spændte på hvem der gad spørge, blev vi i den grad væltet over ende. 700 nye medlemmer fik gruppen den første aften. I løbet af februar fordobledes antallet og her i påsken har vi rundet de 3000 medlemmer. Jeg har ikke talt antal spørgsmål, men der er mange.

Og alt sammen bunder i, at folk vil gøre det bedste for deres hest. Nu er det op til os fagfolk at komme ud af vores elfenbenstårn. Ikke bare for at svare på spørgsmål, men i lige så høj grad for at stille flere spørgsmål. For at undersøge spørgerens egentlige udfordring – og for selv at blive klogere.