Når tarmkanalen og hjernen kommunikerer

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

Spændende forskning rejser nye spørgsmål

Tarm-hjerne-aksen er det komplekse samspil mellem mave-tarmkanalen og hjernen, der involverer kommunikation gennem nervesystemet, immunsystemet og hormoner. Hos heste, ligesom hos mennesker, kan denne kommunikation påvirke både fysisk og mental sundhed.

Emnet var et af indlæggene på EWEN 2024 i Oslo, hvor et hold engelske forskere havde undersøgt effekten af en gærsvamp (Saccharomyces Cerevisae) som ofte bruges i tilskudsfoder til heste. Man var nysgerrig på, om gæren havde effekt på fordøjelsen af fibre i foderet og tilstedeværelsen af nedbrydningsstoffer (metabolitter) i afføringen hos 8 welshponyer.

Adfærdsparametre og fodertilskud

Man undersøgte også forskellige adfærdsparametre: ponyens flokstatus (dominant eller underlegen) og antal spontane blink med øjnene.

Man fandt ikke effekt af gærtilskud hos de dominante ponyer, mens der hos de underlegne var en bedre fordøjelse af fibre, hvis de fik tilskud af gæren.

Tarmkanalens mikrobiota kommunikerer med hjernen

Tarmbakteriernes aktiviteter med nedbrydning af foderets næringsstoffer udskiller små molekyler, metabolitter, som i tarmvægen påvirker nerver og hormoner, som jo er kroppens kommunikationssystemer. Denne kommunikation påvirker hjernens aktiviteter og omvendt, altså hjernen påvirker fordøjelsen i tarmkanalen. 

Forbindelsen mellem hjernen og tarmkanalen, også kendt som tarm-hjerne-aksen, er et voksende forskningsområde, og Saccharomyces Cerevisiae ser ud til at have en interessant effekt på heste.

Ny viden rejser nye spørgsmål

Det virkeligt spændende ved forskning (og måske frustrerende i praksis) er at nye resultater ofte rejser en masse nye spørgsmål. Det er altså ikke bare et endeligt resultat, men en rejse på vej mod endnu mere viden (og endnu flere spørgsmål).

For eksempel:

  • Skal jeg så give min underlegne hest gærtilskud for at den bliver rolig?
  • Hvis min underlegne hest fordøjer fibrene dårligt, er det så nok at give den fodertilskud?
  • Eller burde jeg snarere kigge på hele hestens miljø: foderkvalitet, foderplanens hele sammensætning, opstaldning, foldforhold, flokkens sociale strukturer, træning etc.?

Og dermed kom dette blogindlæg heller ikke til at levere svar, men istedet en masse spørgsmål. Byd gerne ind med dine forslag…

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik