Retten til et godt liv!

Pigerne i stalden ham “Dødens gab”, og det var kun min søster og mig, som turde gå ind til ham.
Indtil vi knækkede koden og fokuserede på at give ham det rigtige foder.
Og holde ham slank hele året.

Martha Voss, Hesteagronom

Alle heste har ret til et godt liv!

Derom kan vi ikke blive uenige.
Alle hesteejere vil også deres heste det bedste!
Derom kan vi heller ikke blive uenige.
Men mange hesteejere ved ikke altid, hvad der er godt til deres hest.
Fordi de (endnu) ikke har fået den rigtige viden. Nogen har glemt at oplyse dem på rette tid og sted.

Jeg kan se at mange hungrer efter den, ligesom min søster og jeg selv gjorde det, da hendes pony igen og igen blev forfangen. Vi syntes vi gjorde det bedste. Men dengang hed kuren: halm og vand!
I bakspejlet tænker jeg: Mon ikke også han havde et massivt mavesår på den kost. Det får vi aldrig at vide, for dengang var det ikke almindeligt at diagnostisere mavesår til heste. Man var heller ikke nået til at diagnostisere heste med EMS. Men det var han helt sikkert. Fedtkammen hen ad ryggen, som vi kæmpede med at skrumpe, og historien med forfangenhed var tydelige tegn.

Dyrlægens tid var jo penge, så han kom, behandlede, gav anvisninger og kørte igen. Han svarede på vores spørgsmål, men hvordan kunne vi vide, hvilke vi skulle stille? Den eneste fagperson, vi havde egentlige samtaler med om problemet var vores gode beslagsmed. Han så jo også masser af disse tilfælde i sin praksis, og mens han ordnede hove på hestene, kunne han jo sagtens fortælle sine erfaringer, uddele sin viden og svare på vores spørgsmål.

Sådan nogle heste som ham her, kan du ikke sulte ihjel, men du kan fodre ham ihjel!

Henry, beslagsmed

Henry var af den gamle skole (og han havde heller ikke hørt om mavesår hos heste dengang). Og hans kur gik ikke ud på at sulte hesten, men holde den slank ved ikke at overfodre den med korn og græs, men sørge for hø og halm i passende mængder.

Fejlgæringer og insulinresistens

Gennem agronomstudiet på Landbohøjskolen (nu KU Life Sciences) lærte jeg om fordøjelsesfysiologien. Om hvordan to af de mest udprægede årsager til forfangenhed hos heste var fejlgæringer i blindtarmen og udvikling af insulinresistens i hestens kropsceller. Barske vilkår, men for os en god nyhed, for det kan vi jo gøre noget ved i det forebyggende arbejde. Gennem korrekt fodring.

Fejlgæringer kommer af uhygiejnisk foder eller bratte foderskift til foder med højt stivelsesindhold eller fruktaner. Det uhygiejniske har mange år været kendt, og en af de fremtrædende, gyldne foderregler:

Ingen hestefoder med mug og råd!

Gylden foderregel

Det kan ramme alle heste, og især dem, som ikke får et godt og stabilt grovfoder som basis, da deres tarmflora er mere ustabil. Det handler om at sikre en god og artsrig mikrobiel flora i blind- og stortarm.

Med omtanke

Stivelse og fruktaner kan give problemer, fordi de i for store mængder havner i blindtarmen og giver ravage mellem mikroorganismerne, mælkesyregæringer, fald i ph-værdi og der trænger syre og endotoxiner (bakteriegiftstoffer) over i blodet. Det betyder dog ikke, at stivelse og fruktaner er giftigt for heste. Det betyder, at du skal fodre med omtanke, når dit foder indeholder disse to næringsstoffer. For hver for sig er de nyttige energigivende næringsstoffer, især til højtydende og hårdt arbejdende heste.

Hormoner på overarbejde

Insulinresistens blandt forfangne heste var på Phemses tid meget ny viden. Måske i sammenhæng med at man i den humane medicin begyndte at fokusere på det hos type 2 diabetikere. Hos heste er fænomenet blevet kaldt EMS – Equine Metabolic Syndrome. Mange EMS heste lever da også på Metformin, som er den typiske medicin til mennesker med type 2.

Tilstanden skyldes, at der går kuk i hestens hormonbalance, hvor kroppens celler danner resistens mod insulinhormonets funktion. Insulin hjælper sukker ud af blodet og på lager i muskel-, lever og fedtvæv. Fodring med foder, der indeholder for meget stivelse og sukker, kan fremkalde denne tilstand, og især, når uheldet er ude, er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Men hos sunde og raske heste skader det heller ikke at fodre med omtanke – særligt m.h.t. foder med stivelse og sukker. Det er en lang historie, og jeg har gjort en indsats for at du kan få adgang til den fornødne viden og de praktiske tips til fodringen.

Online kurser

Styr hestens blodsukker! Online kursus med videoer og interaktive opgaver, som du lærer endnu mere af.

Tryk på billedet og hop til kursets salgsside.

NENUC LIVE Fodring af EMS hesten

Den 2. september 2020 kl. 20:20 holder jeg online foredrag om fodring af EMS hesten. Deltagelse koster kun din email, og du har rig mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmeld dig via linket i billedet.

Det rigtige foder

Phemse blev 17 år gammel, og havde et dejligt liv på fold med hestevenner, og med foder i boks og krybbe. Det rigtige foder.
Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvilket brand foderet havde. For han fik mestedelen rene råvarer:

  • Hølm (hø+halm – byghalm fra mark med græsudlæg, som tørrede på roden sammen med kornet)
  • Lidt wrap/hø eller hvad der nu var at skaffe.
  • Roepiller opblødte – og dem med lavt indhold af melasse.
  • Kvægmineral type 2 som piller (hvilket hestene kunne lide).
  • Og to timers motion med yndlingsvennerne – naboens piger.

Standardfolden var som udgangspunkt en meget nedbidt fold/jordfold med lidt ukrudt, og nogle timer på græsfold med de andre heste i sæsonen. Her fik han selvsagt ikke roepiller.
De to timers motion var uanset sæson – pigerne red ude i al slags vejr 

Al den snak om sukker!

Du har måske set debatten om sukker til mennesker. Om hvordan antallet af mennesker med type 2 diabetes forventes at stige voldsomt de kommende år. Hos hestene ser vi også stigende antal heste, som står med stofskiftelidelser. Heste aflives på grund af forfangenhed. 

Martha Voss, Hesteagronom

Måske har du også set, at danskere med diagnostiseret diabetes anbefales kulhydratrig kost, godt nok med fuldkorn, men alligevel. Skønt den biologiske viden modsiger nytten af, at folk med sukkersyge spiser fødevarer, som i deres fordøjelse nedbrydes til og optages som sukker. Flere dygtige og meget kompetente folk arbejder på at ændre dette, blandt andet Anette Sams (anettesams.dk) og Jane Faerber (madbanditten.dk).

I alle de år, jeg har arbejdet med fodring af heste og undervisning i hestens ernæring, har dette været et problematisk emne. Fordi vi også hos hestene ser en stigning i forfangenhedskurven – på trods af, at vi har gjort en masse oplysningsarbejde, blandt andet i foderstofbranchen. Rigtigt mange fodervirksomheder markedsfører således tilskudsfoder med ord som: “havrefrit”, “lavt på stivelse” o.s.v. Og i forhold til da jeg var ung i 80’erne og 90’erne har rigtigt mange hestefolk taget hø og wrap ind som primært foder. Så vidt så godt.

Der er bare et mismatch med den viden, vi har omkring foder til hestens sundhed og det fodringsmanagement, vi ser i praksis. Og det handler langt hen ad vejen om, at den viden, vi har oparbejdet via forskning og i uddannelse af rådgivere ol. ikke er nået ud i stalden hos hestene.

Misforstået fokus på tilskudsfoder

Når jeg følger debatten i diverse facebookgrupper, så er der stadig hos rigtigt mange hestefolk et stort fokus på tilskudsfoder, og man undervurderer kraftigt foderværdien af godt hø. Som man så giver efter ædelyst. Dertil kommer, at medmindre der på tilskudsfoderet står “lavt på stivelse”, så kan du regne med, at det er baseret på korn, og korn består primært af stivelse. Desuden er kornet varmebehandlet for at sikre en høj fordøjelighed i tyndtarmen, så du ikke risikerer at stivelse fortsætter til blindtarmen og laver mælkesyregæring.

Det betyder så, at din hest i sin fordøjelse nedbryder stivelsen til sukker, som optages til blodet. Ganske som hos os mennesker, som til fødselsdag sparer på sukker og fedt ved at sige nej til lagkagen. I stedet tager vi så en bolle til. Fødselsdagsboller består næsten kun af stivelse, og 50 gram fødselsdagsbolle bliver næsten til 50 gram blodsukker. Ligesom 50 gram stivelse i hestens foder bliver til 50 gram blodsukker i hestens blod. 

Blodsukker er vigtig energi til hestens celler og væv, men overskydent sukker skal ud af blodet, og det lagres i lever, muskler og fedtvæv. Fordi for høje mængder sukker i blodet kan fremkalde autoimmune sygdomme, hvor blodsukkermolekylerne sætter sig på blodets proteinstoffer og så tror immunforsvaret at det er fremmed smitstof og går i krig mod sig selv.

Og nu bliver det tricky. For både heste og mennesker er udstyret med en smart mekanisme som kan sikre at dette ikke sker.

Det hedder insulin, og er nøglen til at hesten kan have et sundt liv. Men det er også årsagen til at mange heste står med diverse skavanker som følge af insulinresistens.

Deltag i online foredrag om hestens blodsukker

Det vil jeg gerne fortælle dig meget mere om, og inviterer dig hermed til en NENUC Live på onsdag den 5. august 2020 kl. 20.20.

NENUC Live startede jeg her i dette forår på Facebook, måske var du med til en af dem? Konceptet var, at du stiller spørgsmål, og så tager jeg et af disse, som jeg svarer på ved at tegne og fortælle på gammeldags måde ved en tavle. Teknikken har været en udfordring, idet Facebook har sine begrænsninger, så derfor har jeg rykket det til Zoom, hvor du inviteres ind i et møderum. Her kan du se mig tegne og fortælle, og du kan stille spørgsmål undervejs. Du kender sikkert Zoom eller lignende platforme til online møder.

Du skal være så hjerteligt velkommen til at deltage i sommerens første NENUC Live om hestens blodsukker. Det koster kun din e-mail. Tryk på linket herunder og kom til invitationen, hvor du kan læse mere om liven og tilmelde dig i en formular. Du får så en mail med link og adgangskode til liven.

Forstå hestens biologi og lær foderhåndværket!

”- Martha, hvorfor er heste så sarte? De kan jo nærmest slet ikke tåle noget!”

Peter, Grindsted Landbrugsskole, 2000

Sådan spurgte en af mine landbrugselever mig, i en biologitime for nogle år siden. Mit svar var ganske enkelt, at ja, de er sarte – men ikke mere sarte end drøvtyggerne, for heste har også en stor del af deres fordøjelse fyldt med et komplekst samfund af forskellige mikroorganismer, som lever af det foder, hesten (og drøvtyggerne) æder.

Det har landmænd styr på. De har lært – måske endda fra barnsben, at man skal fodre køernes mikroorganismer, og de er ikke til kål den ene dag og kage den næste.  Når heste ofte opleves som sarte, skyldes det i min optik, at man har glemt at fodre hesten som en hest, men giver den i stedet, hvad man selv har lyst til. Og her knækker filmen, for mange af vores madvaner er direkte skadelige for heste. Desværre ser vi ofte, at vi overfører vores livsstil til dyrene på godt og ondt.

En hest er en hest og skal fodres som sådan!

Den slap jeg nemt om ved at skrive. Men nu får du en forklaring. Du får en kort version, for det er en lang historie på cirka 60 millioner år om, hvordan hesten har udviklet sin tarmkanal og sine fødepræferencer. Men hesten har altså gennem de 60 millioner år udviklet sig fra et lille urskovsdyr med 5 tæer på forbenene og 4 på bagbenene, som leverede af frugter, blade og andet tilgængeligt i skovbunden. Med savannens udbredelse på bekostning af skovene, udviklede hesten sig til et steppedyr, som kunne æde græs om sommeren og overleve om vinteren på modent græs, tørret på roden. Den kunne æde urter, løv og bark, og selvom moderne heste er udviklet primært til græs, så har den stadig sin adfærd med at nippe til alle mulige planter.

Hold af heste i forhold til hestens biologi!

For at kunne overleve på det tørrede græs, som i praksis var halm med kerne på, måtte den udvikle en fordøjelseskanal, som kunne håndtere begge dele. Den udviklede en biologi, så den kunne overleve, hvor drøvtyggerne ikke trivedes. Én mave (mod drøvtyggernes 4) samt en tyndtarm med enzymatisk fordøjelse af de letopløselige næringsstoffer. Og en blindtarm på størrelse med et 1 årigt barn samt en tyktarm på over 100 liter i to store afsnit, fyldt med væske og foder. Hver milliliter rummer milliarder af mikroorganismer, som har gavn af hestens kropsvarme og foderoptagelse, mens hesten på sin side har gavn af mikroorganismernes affaldsprodukter. En smuk symbiose, hvor mange arter lever sammen til gensidig fordel. Succesen heraf kræver at hesten kan æde som en hest, hvilket indebærer hårdt arbejde over mange daglige kilometer med mange forskellige plantesamfund, som der ædes af på vejen og i græsningspauser. Det er denne biologi, vi skal efterligne, når vi holder heste. For hvis vi ikke gør det, så er heste meget sarte. Det store, komplekse samfund af mikroorganismer kan nemlig ikke forstå vores ønsker til foder. De lever og dør. BUM!

Forebyg fordøjelsesproblemer gennem korrekt fodring!

Og hvis for mange af mikroorganismerne dør, så bliver hesten syg. Bare en kolik for eksempel, en simpel mavepine på godt dansk, kan hos hesten udvikle sig livstruende på få timer. I bedste fald koster den et sted omkring 2000 kr., hvis du kan nøjes med et enkelt dyrlægebesøg (og her regner jeg ikke med din tid til at passe hesten, mens den er syg). I den anden ende koster det hesten livet, efter timers smertehelvede og måske endda turen til hestehospitalet på operationsbordet. Det koster endnu mere på dyrlægeregningen, og hesten har du så ikke mere.

Gennem fornuftig fodring kan du forebygge kolik og andre fordøjelsesrelaterede sygdomme. Der er aldrig garanti, fordi hesten har adfærden med at æde mange forskellige ting. Men du kan begrænse risikoen. Hvis du tænker dig om. Lærer om hestens biologi. Og indretter dit hestehold og din fodring under hensyn hertil. Det er muligt i moderne hestehold, også uden at du behøver at flytte hesten ud på en stor savanne som under sidste istid. Du skal bare søge viden og lære foderhåndværket.

Tag et onlinekursus på NENUC!

Du kan for eksempel finde viden og følge et onlinekursus her på NENUC. Et kursus, hvor du også lærer at stille krav til de mennesker, som lever af at sælge foder til din hest. De vil gerne gøre et godt stykke arbejde, og det kan de, hvis du ved, hvad din hest har brug for. Det kan jeg lære dig at undersøge.

Med et onlinekursus kan du lære, når og hvor det passer dig. Tryk på billedet og læs mere.

Martha Voss, agronom, forfatter af kursusmateriale, underviser og vejleder

Spørg – for en stærkere hest!

Danske ryttere er med i verdenseliten, danske avlere gør det bragende godt, ikke bare med varmblodsheste, men også på flere andre racer. Danmark er foregangsland på området hestevelfærd, hvor vi har prioriteret et arbejde med en lov om hestevelfærd, som de store hesteorganisationer har arbejdet sammen om. Og alligevel hører jeg over kaffen på lærerværelset eller ude på ridebanerne, at de danske ryttere (læs bredden) ikke er dygtige nok, at danske hestefolk mangler basal viden om, hvad en hest er. Og på Hestekongressen den 25. januar hører vi Eva Glerups undersøgelse om danske hestefolks manglende viden om fodring af heste (vi halter bagud i forhold til vores nabolande, særligt Sverige).

Bring mere viden ud i hestestalden

Jeg har gennem mine mange år som underviser på landbrugsskoler, kurser og berideruddannelse haft mange elever – kommende professionelle hestefolk og kommende praktiske hestefolk. Måske 1000 tænker jeg – i alt – og det er jo egentligt ikke ret mange, når vi måske tæller 200.000 hestefolk i landet. Vi er masser af fagpersoner i hestebranchen, undervisere, beridere, dyrlæger, foderleverandører, smede, massører og andre terapeuter, som har berøring med praktiske hestefolk, og alle besidder vi en hel del viden på vores felt. Selv er jeg medlem af den gruppe der hedder hesteagronomer – det vil sige, at jeg har tilbragt 5½ år på Landbohøjskolen i København (nu KU Science), hvor jeg tog så mange hestefag og lavede så mange hesteopgaver, jeg kunne komme til. Kronen på værket et projekt om Fodringsmanagement i hesteholdet – om forebyggelse af kolik og forfangenhed. Dengang konkluderede jeg, at vi skulle bringe mere viden ud til hestestaldene.

Men hvor pokker er den fil knækket? Hvordan kan det være, at vi stadig oplever et stigende antal heste med fordøjelsesproblemer, forfangenhed, allergier m.m.? Med alt det, vi ved, specialiserede hesteagronomer i undervisning og foderbranchen, hestedyrlæger, beridere, beslagsmede, massører osv. – Har vi bare slet ikke fattet, hvordan vi kommer ud over rampen og får al den viden implementeret i hestestalden? Måske har vi bare ikke været gode nok til at formidle al den viden, så den virker relevant for hestefolk? For det kan ikke passe at danske hestefolk er dummere end svenskerne!

En af kommentarerne jeg har hørt, er: ”- De tror mere på Facebook end på mig!” (deres ridelærer/dyrlæge/underviser…). Hvorfor tyr folk til Facebook? Jeg har kigget lidt på nogle af de hestegrupper, som jeg har set, kører der. Og fælles for dem er, at folk kan stille spørgsmål – og få svar. Og det er der rigtigt mange som gør. Stiller spørgsmål. OG svarer. I starten sad jeg også og trak mig selv i håret over de spørgsmål der blev stillet. ”- når vi nu ved så meget…!” Men så begyndte jeg at svare på nogle af spørgsmålene, gå i dialog med spørgeren, og så blev det mig selv, som begyndte at lære. Jeg havde også været præget af en forforståelse om at ”- hestefolk ikke ved nok!”. NEJ de gør ej – OG DERFOR SPØRGER DE!

Viden støver

Og det er nok det allerklogeste du kan gøre. SPØRG! For så har du dels erkendt, at du ikke ved alt, hvilket nok er en af de fornemste indsigter et menneske kan have. Dels søger du et svar, og hvis jeg ønsker at hjælpe dig, så skal jeg også finde ud af, hvad det er for en viden, du har brug for – inden jeg bare klasker nogle kloge ord i dit ansigt. Ord som jeg selv synes lød kloge, men som måske slet ikke var det svar, du manglede. Hvorfor spørger hestefolk? Fordi de vil det allerbedste for deres hest. De ønsker at gøre ting rigtigt. Når jeg sammenligner med de spørgsmål, som stilles på Facebook nu med de spørgsmål, vi stillede i min ungdom i 1970’erne og 80’erne, så er der kommet et gevaldigt kompetenceskred – til den bedre side!

Interessante spørgsmål om specifikke næringsstoffer, vi dengang ikke anede eksisterede, om sammensætning af foderplaner, om pasning af græsfolde… Hvorfor er det så ikke almen viden? Måske fordi vi i forvejen agerer i et samfund, hvor viden nærmest støver rundt mellem os. Det bliver først relevant for os i det øjeblik vi får brug for at undersøge det. Og så spørger vi i håb om at kunne fange de støvkorn af viden som vi mangler.

Spørg hesteagronomerne

I februar 2020 startede jeg og min gode ven, Eva Søndergaard en gruppe på Facebook. Egentligt var det ikke vores egen ide, men en opfordring fra en fantastisk gruppe, ”Spørg Hestedyrlægerne”. De manglede en søstergruppe, som kunne hjælpe med spørgsmål om hestens fodring, græsmarker og praktisk hestehold. Eva og jeg gik i gang med forberedelserne allerede i december. Hvis du vil sikre en god gruppe og gode spørgsmål og svar, skal gruppen forberedes. Vi fik meget kompetent hjælp fra Hestedyrlægerne, og den 13. januar startede vi gruppen op. I starten kun for os selv, så vi kunne tjekke Facebookteknologien af, og det var godt givet ud, for da vi den 26. januar, dagen efter Hestekongressen, åbnede op for spørgsmål med 5 hesteagronomer i panelet til at svare, spændte på hvem der gad spørge, blev vi i den grad væltet over ende. 700 nye medlemmer fik gruppen den første aften. I løbet af februar fordobledes antallet og her i påsken har vi rundet de 3000 medlemmer. Jeg har ikke talt antal spørgsmål, men der er mange.

Og alt sammen bunder i, at folk vil gøre det bedste for deres hest. Nu er det op til os fagfolk at komme ud af vores elfenbenstårn. Ikke bare for at svare på spørgsmål, men i lige så høj grad for at stille flere spørgsmål. For at undersøge spørgerens egentlige udfordring – og for selv at blive klogere.