Viden om fodring af heste

Udgivet den

Uddannelse er for alle hestefolk!

Danmark mangler ordentlig og målrettet efteruddannelse/kurser for voksne hesteejere, som selv står med ansvaret for at fodre deres heste. Og for de voksne hesteejere, som har hesten stående på rideskole ol. og bekymrer sig for, om deres hest nu lige får det, den har brug for.

Her i NENUC Academy har du muligheden for at blive klogere på din hests ernæring, og hvordan du kan sammensætte den rigtige foderplan.

I Eva Glerups undersøgelse fra 2019 “Er havre Davre?” viser hun, at danske hesteejere ved mindre om fodring af deres heste end hesteejere fra Sverige, Tyskland og England.

Kort fortalt undersøgte Eva først, hvordan den videnskabelige baggrund er for retningslinjerne om fodring af heste, og dernæst foretog hun en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.114 danske hesteejere om deres hestehold og viden herom. Du kan læse rapporten fra undersøgelsen her (tryk på billedet af rapporten):

Samlet set vurderes vidensniveauet hos hesteejerne som værende godt!

Eva Gleerup

Danskerne ligger cirka midt i feltet, i undersøgelsen, som sammenligner os med svenske, engelske, tyske og amerikanske hesteejere. Men hvis vi kigger på hvor mange som ved noget i forhold til dem der ikke ved ret meget, rykker vi ned som nummer næstsidst. Det er imidlertid ikke det mest interessante, for der et tæt løb mellem de europiske hesteejere. Nej, spørgsmålet er: Hvorfor er svenske hesteejere mere vidende om fodring end alle os andre?

Svenskerne distancerer sig fra de andre lande og har et højt vidensniveau om fodring!

Eva Gleerup

Svenske hestefolk uddanner sig

Hvorfor nu det? Hvad er det, svenskerne kan som vi ikke kan? Eva mener, der er en anden kultur i Sverige omkring viden om grovfoderet, som er det basale foder til heste. Der er mere tradition for at interessere sig for indholdet i hø/wrap, og med interesse følger ofte ønske om at vide mere.

Men det er ikke kun det, der gør det. Prøv at kaste et blik på det svenske rideforbunds hjemmeside. På billedet her kan du komme direkte til deres uddannelsesside:

I det svenske rideforbund handler det ikke kun om ridning. Der er en lang tradition for uddannelse af ryttere, ledere og hestepassere. Uddannelsesdelen er stor og har længe været på forkant med onlinekurser og blandede kurser.

Hvem uddanner danske hestefolk?

I dansk rideforbund fokuserer man på sporten. Måske som et ønske fra medlemmerne – rytterne. Kurser om hestens ernæring har ikke rigtigt slået igennem, trods det at flere ryttere opstalder deres heste hjemme og dermed står for disses fodring.

Mange af disse hesteejere lades i stikken af uddannelsessystemet. Forstået sådan, at der skam findes uddannelser for heste. Erhvervsuddannelsen Dyrepasser, har f.eks. hestelinje. Erhvervsakademiernes jordbrugsteknologuddannelse har hestelinje, osv. Og der er masser af uddannelse for ryttere, officials m.v.

Men hvad med folkeskolelærerne, tømrerne, revisorerne, butiksindehavene – alle de danske hestefolk, som selv står med ansvaret for fodring af deres heste? Dem, som ikke har en professionelt uddannet staldmester ansat til at passe hesten – hvem tager sig af dem?

På Facebook er der en mangfoldighed af grupper, hvor disse mennesker søger viden i form af hurtige svar på et spørgsmål. Det er godt, at de har muligheden for det. Men der mangler noget.

Danske hestefolk skal have mulighed for at uddanne sig

Min erfaring fra vores projekt, Facebookgruppen, Spørg hesteagronomerne, siger mig, at der mangler basal viden om hestens ernæringsbiologi. Hvordan udnytter den egentligt sit foder, og hvad har den behov for?

Det tager NENUC sig af!

Den nordiskekonference for hestens ernæring laver kurser for alle jer, som ikke lige vil begynde forfra med en erhvervsuddannelse om pasning af heste. Kurser rettet præcist mod den voksne hesteejers udfordringer og behov. Landet over kan du komme til foredrag, og nu i Coronatiden webinarer, om fodring af heste. Et hurtigt indslag med nyttig viden.

På NENUC Academy kan du sætte din viden i spil og blive endnu klogere. Du ved i forvejen en masse og du har i forvejen en masse erfaringer. på NENUC Academy sætter du din viden i spil med den teori, som videnskaben har tilvejebragt.

Jeg er hesteagronom Martha Voss, og jeg har over 30 års erfaring med undervisning i hestens ernæring. Og jeg ved, hvordan man underviser voksne hestefolk.

I en travl hverdag er det svært at hive dage ud af kalenderen og køre langt for at komme på kursus. Du har måske mere brug for at studere lidt i toget på vej til arbejde, eller når ungerne er kommet i seng. Derfor har du i NENUC Academy mulighed for både at tage fysiske kurser og onlinekurser.

Når og hvor det passer dig!

Kig ind på akademiet og læs mere.

JEPS! Jeg hopper lige ind og kigger på Akademiets kurser
Udgivet den

Forstå hestens biologi og lær foderhåndværket!

”- Martha, hvorfor er heste så sarte? De kan jo nærmest slet ikke tåle noget!”

Peter, Grindsted Landbrugsskole, 2000

Sådan spurgte en af mine landbrugselever mig, i en biologitime for nogle år siden. Mit svar var ganske enkelt, at ja, de er sarte – men ikke mere sarte end drøvtyggerne, for heste har også en stor del af deres fordøjelse fyldt med et komplekst samfund af forskellige mikroorganismer, som lever af det foder, hesten (og drøvtyggerne) æder.

Det har landmænd styr på. De har lært – måske endda fra barnsben, at man skal fodre køernes mikroorganismer, og de er ikke til kål den ene dag og kage den næste.  Når heste ofte opleves som sarte, skyldes det i min optik, at man har glemt at fodre hesten som en hest, men giver den i stedet, hvad man selv har lyst til. Og her knækker filmen, for mange af vores madvaner er direkte skadelige for heste. Desværre ser vi ofte, at vi overfører vores livsstil til dyrene på godt og ondt.

En hest er en hest og skal fodres som sådan!

Den slap jeg nemt om ved at skrive. Men nu får du en forklaring. Du får en kort version, for det er en lang historie på cirka 60 millioner år om, hvordan hesten har udviklet sin tarmkanal og sine fødepræferencer. Men hesten har altså gennem de 60 millioner år udviklet sig fra et lille urskovsdyr med 5 tæer på forbenene og 4 på bagbenene, som leverede af frugter, blade og andet tilgængeligt i skovbunden. Med savannens udbredelse på bekostning af skovene, udviklede hesten sig til et steppedyr, som kunne æde græs om sommeren og overleve om vinteren på modent græs, tørret på roden. Den kunne æde urter, løv og bark, og selvom moderne heste er udviklet primært til græs, så har den stadig sin adfærd med at nippe til alle mulige planter.

Hold af heste i forhold til hestens biologi!

For at kunne overleve på det tørrede græs, som i praksis var halm med kerne på, måtte den udvikle en fordøjelseskanal, som kunne håndtere begge dele. Den udviklede en biologi, så den kunne overleve, hvor drøvtyggerne ikke trivedes. Én mave (mod drøvtyggernes 4) samt en tyndtarm med enzymatisk fordøjelse af de letopløselige næringsstoffer. Og en blindtarm på størrelse med et 1 årigt barn samt en tyktarm på over 100 liter i to store afsnit, fyldt med væske og foder. Hver milliliter rummer milliarder af mikroorganismer, som har gavn af hestens kropsvarme og foderoptagelse, mens hesten på sin side har gavn af mikroorganismernes affaldsprodukter. En smuk symbiose, hvor mange arter lever sammen til gensidig fordel. Succesen heraf kræver at hesten kan æde som en hest, hvilket indebærer hårdt arbejde over mange daglige kilometer med mange forskellige plantesamfund, som der ædes af på vejen og i græsningspauser. Det er denne biologi, vi skal efterligne, når vi holder heste. For hvis vi ikke gør det, så er heste meget sarte. Det store, komplekse samfund af mikroorganismer kan nemlig ikke forstå vores ønsker til foder. De lever og dør. BUM!

Forebyg fordøjelsesproblemer gennem korrekt fodring!

Og hvis for mange af mikroorganismerne dør, så bliver hesten syg. Bare en kolik for eksempel, en simpel mavepine på godt dansk, kan hos hesten udvikle sig livstruende på få timer. I bedste fald koster den et sted omkring 2000 kr., hvis du kan nøjes med et enkelt dyrlægebesøg (og her regner jeg ikke med din tid til at passe hesten, mens den er syg). I den anden ende koster det hesten livet, efter timers smertehelvede og måske endda turen til hestehospitalet på operationsbordet. Det koster endnu mere på dyrlægeregningen, og hesten har du så ikke mere.

Gennem fornuftig fodring kan du forebygge kolik og andre fordøjelsesrelaterede sygdomme. Der er aldrig garanti, fordi hesten har adfærden med at æde mange forskellige ting. Men du kan begrænse risikoen. Hvis du tænker dig om. Lærer om hestens biologi. Og indretter dit hestehold og din fodring under hensyn hertil. Det er muligt i moderne hestehold, også uden at du behøver at flytte hesten ud på en stor savanne som under sidste istid. Du skal bare søge viden og lære foderhåndværket.

Tag et onlinekursus på NENUC!

Du kan for eksempel finde viden og følge et onlinekursus her på NENUC. Et kursus, hvor du også lærer at stille krav til de mennesker, som lever af at sælge foder til din hest. De vil gerne gøre et godt stykke arbejde, og det kan de, hvis du ved, hvad din hest har brug for. Det kan jeg lære dig at undersøge.

Med et onlinekursus kan du lære, når og hvor det passer dig. Tryk på billedet og læs mere.

Martha Voss, agronom, forfatter af kursusmateriale, underviser og vejleder
Udgivet den

Spørg – for en stærkere hest!

Danske ryttere er med i verdenseliten, danske avlere gør det bragende godt, ikke bare med varmblodsheste, men også på flere andre racer. Danmark er foregangsland på området hestevelfærd, hvor vi har prioriteret et arbejde med en lov om hestevelfærd, som de store hesteorganisationer har arbejdet sammen om. Og alligevel hører jeg over kaffen på lærerværelset eller ude på ridebanerne, at de danske ryttere (læs bredden) ikke er dygtige nok, at danske hestefolk mangler basal viden om, hvad en hest er. Og på Hestekongressen den 25. januar hører vi Eva Glerups undersøgelse om danske hestefolks manglende viden om fodring af heste (vi halter bagud i forhold til vores nabolande, særligt Sverige).

Bring mere viden ud i hestestalden

Jeg har gennem mine mange år som underviser på landbrugsskoler, kurser og berideruddannelse haft mange elever – kommende professionelle hestefolk og kommende praktiske hestefolk. Måske 1000 tænker jeg – i alt – og det er jo egentligt ikke ret mange, når vi måske tæller 200.000 hestefolk i landet. Vi er masser af fagpersoner i hestebranchen, undervisere, beridere, dyrlæger, foderleverandører, smede, massører og andre terapeuter, som har berøring med praktiske hestefolk, og alle besidder vi en hel del viden på vores felt. Selv er jeg medlem af den gruppe der hedder hesteagronomer – det vil sige, at jeg har tilbragt 5½ år på Landbohøjskolen i København (nu KU Science), hvor jeg tog så mange hestefag og lavede så mange hesteopgaver, jeg kunne komme til. Kronen på værket et projekt om Fodringsmanagement i hesteholdet – om forebyggelse af kolik og forfangenhed. Dengang konkluderede jeg, at vi skulle bringe mere viden ud til hestestaldene.

Men hvor pokker er den fil knækket? Hvordan kan det være, at vi stadig oplever et stigende antal heste med fordøjelsesproblemer, forfangenhed, allergier m.m.? Med alt det, vi ved, specialiserede hesteagronomer i undervisning og foderbranchen, hestedyrlæger, beridere, beslagsmede, massører osv. – Har vi bare slet ikke fattet, hvordan vi kommer ud over rampen og får al den viden implementeret i hestestalden? Måske har vi bare ikke været gode nok til at formidle al den viden, så den virker relevant for hestefolk? For det kan ikke passe at danske hestefolk er dummere end svenskerne!

En af kommentarerne jeg har hørt, er: ”- De tror mere på Facebook end på mig!” (deres ridelærer/dyrlæge/underviser…). Hvorfor tyr folk til Facebook? Jeg har kigget lidt på nogle af de hestegrupper, som jeg har set, kører der. Og fælles for dem er, at folk kan stille spørgsmål – og få svar. Og det er der rigtigt mange som gør. Stiller spørgsmål. OG svarer. I starten sad jeg også og trak mig selv i håret over de spørgsmål der blev stillet. ”- når vi nu ved så meget…!” Men så begyndte jeg at svare på nogle af spørgsmålene, gå i dialog med spørgeren, og så blev det mig selv, som begyndte at lære. Jeg havde også været præget af en forforståelse om at ”- hestefolk ikke ved nok!”. NEJ de gør ej – OG DERFOR SPØRGER DE!

Viden støver

Og det er nok det allerklogeste du kan gøre. SPØRG! For så har du dels erkendt, at du ikke ved alt, hvilket nok er en af de fornemste indsigter et menneske kan have. Dels søger du et svar, og hvis jeg ønsker at hjælpe dig, så skal jeg også finde ud af, hvad det er for en viden, du har brug for – inden jeg bare klasker nogle kloge ord i dit ansigt. Ord som jeg selv synes lød kloge, men som måske slet ikke var det svar, du manglede. Hvorfor spørger hestefolk? Fordi de vil det allerbedste for deres hest. De ønsker at gøre ting rigtigt. Når jeg sammenligner med de spørgsmål, som stilles på Facebook nu med de spørgsmål, vi stillede i min ungdom i 1970’erne og 80’erne, så er der kommet et gevaldigt kompetenceskred – til den bedre side!

Interessante spørgsmål om specifikke næringsstoffer, vi dengang ikke anede eksisterede, om sammensætning af foderplaner, om pasning af græsfolde… Hvorfor er det så ikke almen viden? Måske fordi vi i forvejen agerer i et samfund, hvor viden nærmest støver rundt mellem os. Det bliver først relevant for os i det øjeblik vi får brug for at undersøge det. Og så spørger vi i håb om at kunne fange de støvkorn af viden som vi mangler.

Spørg hesteagronomerne

I februar 2020 startede jeg og min gode ven, Eva Søndergaard en gruppe på Facebook. Egentligt var det ikke vores egen ide, men en opfordring fra en fantastisk gruppe, ”Spørg Hestedyrlægerne”. De manglede en søstergruppe, som kunne hjælpe med spørgsmål om hestens fodring, græsmarker og praktisk hestehold. Eva og jeg gik i gang med forberedelserne allerede i december. Hvis du vil sikre en god gruppe og gode spørgsmål og svar, skal gruppen forberedes. Vi fik meget kompetent hjælp fra Hestedyrlægerne, og den 13. januar startede vi gruppen op. I starten kun for os selv, så vi kunne tjekke Facebookteknologien af, og det var godt givet ud, for da vi den 26. januar, dagen efter Hestekongressen, åbnede op for spørgsmål med 5 hesteagronomer i panelet til at svare, spændte på hvem der gad spørge, blev vi i den grad væltet over ende. 700 nye medlemmer fik gruppen den første aften. I løbet af februar fordobledes antallet og her i påsken har vi rundet de 3000 medlemmer. Jeg har ikke talt antal spørgsmål, men der er mange.

Og alt sammen bunder i, at folk vil gøre det bedste for deres hest. Nu er det op til os fagfolk at komme ud af vores elfenbenstårn. Ikke bare for at svare på spørgsmål, men i lige så høj grad for at stille flere spørgsmål. For at undersøge spørgerens egentlige udfordring – og for selv at blive klogere.

Udgivet den

Hestefoder køber man da i baller!

Hesten er udviklet gennem millioner af år på istidsstepperne, hvor den har levet af en skøn blanding af frisk, fremspiret forårsgræs, frysetørret hø på roden samt frø, blomster og løv som den nu kunne finde. Men dens hovedføde er græs.

Når det så er sagt, så er der meget stor forskel på forskellige græsmarksprodukter, afhængigt af de forskellige arter, som indgår i produktet, samt planternes udviklingstrin. Godt hø kan rent faktisk være alt fra fine, grønne blade til frøgræshalm. Om det er godt hø, afhænger af de heste, man påtænker at fodre med produktet. Forudsat selvfølgelig, at den hygiejniske kvalitet er i orden.

Tilpas grovfoderproduktion til hestens behov

Vi bør i højere grad tænke i at producere gode grovfoderprodukter med forskelligt næringsindhold, som passer til hestens behov. I foderindustrien blander man tilskudsfoder i forhold til hestens behov. På samme måde, bør man i planteavlen sammensætte græsmarkens plantearter og tilpasse høsttidspunkter, så de passer til forskellige typer hestes behov. Det har man gjort i malkekvægholdets grovfoderproduktion i mange år, det skal bare tilpasses rideheste, ponyer, avlsheste m.v.

Og så skal vi tage nogle gode analyser, som viser næringsindholdet, så det er muligt at tilpasse eventuelt tilskudsfoder til fakta, i stedet for at hestefolk prøver sig frem med forskellige tilskud, uden helt at vide, hvad de egentligt giver hesten. Det kræver faktisk kun to personer:

  • En dygtig landmand med forstand på planteavl
  • En dygtig foderkonsulent, som ikke får sin løn for at sælge foder i poser

Lær at sammensætte den rigtige foderplan

Vi skal væk fra tankegangen om at vores gratis foderekspert skal bestemme, hvad hesten skal æde. Vi skal over i en kultur, hvor vi fokuserer på basisfoderets kvaliteter og måske endda kan sammensætte en foderplan kun med grovfoder og en enkelt vitaminpille. Vi skal uddanne hesteejeren til at træffe de rette beslutninger på baggrund af hendes erhvervede viden om hestens biologi og næringsbehov samt foderets kvaliteter. En viden som er baseret på fakta. Det er faktisk ikke raketvidenskab at fodre heste. Men det er godt landmandskab og sund fornuft at producere det rette grovfoder. Derforuden skal vi være bedre til at vurdere huldet på vore heste, men det er en anden historie.

På NENUC Academy kan du lære kunsten af lave foderplaner – tryk på knappen her og find det kursus, som passer til dit hestehold.

Ja tak! Vis mig kurserne på NENUC Academy
Udgivet den

Se på hesteholdet oppe fra helikopteren

Op i helikopteren

Start altid med at gøre dig nogle overordnede tanker, når du skal indrette plads til dine heste. Alt for ofte kommer vi nemlig til at låse os fast i det, vi eller naboen plejer at gøre, og måske passer det ikke til behovet om nogle år. Vi kan ganske vist ikke spå om fremtiden – og vi skal jo også forholde os til ny viden, nye regler og ændrede behov hos os selv.

Hvilke heste har du om ti år?

Hvilke heste har du nu – og hvordan tror du det vil udvikle sig gennem de næste 5-10 år? Mange kvinder på min alder skifter faktisk hest – rent bogstaveligt – når den gamle spring- eller dressurhest er gået over broen, og vi skal kigge os om efter en ny. Og den nye bliver ofte en mindre udgave, en fjordhest eller en islænder, som er lettere at håndtere, når man har børn, hjem og karriere, der skal passes. Heste, som har andre behov for opstaldning end den varmblods ridehest, vi i sin tid sværgede til.

Det er så hvad det er. Den nye hest får jo masser af plads i boksen, men hvad nu hvis nu vi i sin tid havde indrettet stalden til børnenes ponyer, og de skifter til stor hest, når de bliver 16? Så skynder vi os at bygge store bokse og tune stalden til drift af store heste. Tre år efter er ungerne flyttet hjemmefra, med eller uden hestene, og der står vi med en islænder, som hellere vil gå i en løsdrift, hvor den kan vælge at gå ud i den friske snestorm…

Kan man i det hele taget lave et system, der uden gentagne millioninvesteringer kan tilpasses forskellige hestes brug og behov?

Hvilke kunder har du om ti år?

Som professionel er udfordringen måske endda mere udtalt, da det jo er mange penge, der skal investeres, når et staldanlæg er udslidt, og der skal tilpasses til nye regler eller ændret brug. Alt for ofte gør vi store investeringer i et staldanlæg, hvor vi i bund og grund blot tilpasser materialer og måske boksstørrelser, i stedet for at tænke ud af boksen med overvejelser om kravene til fremtidens hestestalde.

For én ting er ændrede regler i form af f.eks. Hesteloven. En anden ting er, hvad kunderne vil forvente af dit hestehold om 5-10 år? Tendenserne går mod mere plads, friere adgang til folde osv. Hvad nu, hvis den overvejende del af danske hesteejere om 10 år ønsker meget mere valgfrihed til deres heste i opstaldningsform, og du har lige investeret millioner i en god, gammeldags boksstald med fine ridebaner og motionsfolde. Du overholder alle lovkravene pt. og boksene er store, lyse og lækre – altså i dag!

Kan man i det hele taget lave et system, der uden gentagne millioninvesteringer kan tilpasses hesteejernes forskellige ønsker og behov?

Hvor langt vil du gå for dine heste?

Vi har ofte tænkt i bokse, når vi anlægger hestestald. Og selvom der kan være gode grunde til stadig at opstalde heste i bokse, så kan der være så mange flere grunde til at tænke i hele anlægget, når man har chancen for at grave og flytte om på tingene. En god plan over hele anlægget, kombineret med fornuftige løsninger omkring bundforhold og logistik i arbejde og træning kan spare mange penge på den lange bane, for slet ikke at snakke om det bøvl, man kan spare, når det er møgvejr en hel vinter og foldene bliver mudrede og farlige at færdes på. For slet ikke at tale om at skulle trække 20 heste ud til de fine motionsfolde, vi anlagde på en flot skråning bag ved ridebanerne? Og fordi det er møgvejr, er der ikke et øje på banerne, de er inde i ridehallen…

Kan man i det hele taget lave et system, der uden gentagne millioninvesteringer kan løse udfordringerne med hestens behov for frihed på fold og vores eget behov for gode arbejdsforhold?

Hvad tænker du?

Ordet er frit…

Udgivet den

Tænk ud af boksen!

Når vi planlægger hestestalde og foldanlæg, så skal vi tage højde for både hestens og menneskets velfærd!

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at være censor på Erhvervsakademi Aarhus for en række jordbrugsteknologstuderendes eksamen i faget Etologi, stald og anlæg. Eksamensopgaven var, kort fortalt, en projektopgave, hvor de studerende skulle designe et nyt staldanlæg, hvor de sætter deres viden om hestens behov i spil med lovgivningen og de mere tekniske detaljer omkring staldbyggeri.

Næsten samtlige valgte at designe til rideheste, og vel at mærke med det formål at skabe opstaldningsforhold, som tilgodeser hestens behov for frihed på fold og rytterens behov for kontrol med hestens frihed samt det praktiske med ikke at skulle gå 500 m ud på en mudret fold for fange hesten en mørk vintereftermiddag.

Et par af grupperne havde valgt den traditionelle boksstald med det twist, at hver hest havde sin egen udgang til græsfolde. Rigtigt gode projekter over hele linjen. Særligt hæftede jeg mig dog ved et projekt af to gæve piger, Pernille Lykke Hansen og  Sandie Jæger Hahn. Jeg har siden talt med pigerne, og det bliver spændende hvad der kan komme ud af dette møde. Følg med her på siden.

Det bragte mig til at reflektere over det med at have konkurrenceheste, og de erfaringer vi gjorde, da vi i 2009 på TronsøSkolen anlagde et Hit Aktiv system. Nogle af jer kender det, det er et østrisk/tysk system med en avanceret løsdrift, hvor hestene kan bevæge sig frit på fold og indendørs hvilearealer, indtage små portioner kraftfoder i en kraftfoderautomat samt tilpassede mængder hø eller wrap i grovfoderautomaterne. Alt med det formål at hestene i løbet af dagen skulle gå så meget som muligt mellem de forskellige stationer. Vi havde store forventninger til HitAktiv, da det jo kunne give mulighed for at holde forskellige typer heste i samme flok, f.eks. vores elevheste, selvom de var forskellige i deres behov for foder. Systemet kører ikke mere på TronsøSkolen og det er jo ærgerligt, men der er flere gode grunde hertil. Blandt andet var den styrende software DOS-baseret, og kun på tysk. Det sætter visse begrænsninger i, hvem der kan håndtere computeren, ligesom det kneb med opdateringer til Windowsbrugerfladen. Det gjorde, at vi var nødt til at have en gammel computer stående i stalden for at kunne håndtere systemet indendørs. Ellers var tanken i systemet som sådan smart, men der var nogle andre ting, vi i vores pionérånd ikke fik gjort godt nok. Læs følgende og lær af vores erfaringer.

Det skal være nemt at passe hestene

For det første valgte vi et forkert design, hvor hestene ganske vist opnåede gevinsterne med at gå fra station til station. Og på en pæn stor mark, så der var god plads til alle. Men vores placering af disse stationer betød, at os der passede og red hestene, også skulle gå på den store mark fra station til station for at holde automaterne, rense for hestepærer for slet ikke at snakke om at hente hestene når vi skulle ride. En mørk vinteraften går hestene altså ikke nødvendigvis ind på hvilearealet og ligger i halmen, hvis der sker noget mere spændende i den anden ende af folden!

Sundt for os, der jo også fik gået masser af sunde skridt hver dag, men træls hvis man havde halvtravlt og lige skulle nå at ride.

Jeg husker sågar en nytårsaften i en isvinter, hvor jeg havde staldtjansen med at køre ud og kigge til hestene ved midnatstid. Vi var jo lidt nervøse ved at have dem gående ude, når fyrværkeriinfernoet satte ind. Men der stod de, ti heste i et hjørne af folden og kiggede på raketter, som om de syntes det var et fantastisk flot skue. Ingen var synligt nervøse, men de havde jo også hinanden som tryghed.

Brug pengene på en tør, veldrænet bund i folden

For det andet kom vores anlægsproces på tværs af finanskrisen i 2008-2009. Det betød at vi også måtte tænke økonomi og valgte desværre at spare det forkerte sted, nemlig på foldens bundforhold. For selvom jordbunden i Grindsted praktisk taget består af sand, så vil en bund med 10 heste, der tramper rundt, kombineret med et meget regnfuldt efterår 2009, hurtigt blive pakket hårdt sammen og al overfladevand kunne kun vanskeligt komme væk. Resultatet var mudder overalt med massive surstråle- og mukproblemer. Til gengæld havde vi en dobbelt kraftfoderstation til 40 heste og to høstationer til 24 heste. Vi løste mudderproblemet ved at lave drænede veje rundt i anlægget, men i bagklogskabens lys burde vi jo fra starten have fæstnet og drænet hele arealet mellem stationerne, og så kunne vi have nøjedes med halvdelen af disse.

Det er kun hunde, som elsker at pladre i vand og mudder

Så Hit Aktiven blev en begrænset succes, trods det faktum, at de heste, som kom derud næsten alle var glade for det. Men hvad kan vi fremadrettet lære af historien?

Hestens velfærd afhænger af menneskets velfærd!

Vi kommer ikke uden om det: Vi har hestene for vores egen skyld, og hvis vi selv ikke trives med mørke og mudder, så kommer hesten altså ikke ud at gå! BUM!

Og netop mudder er der gode grunde til ikke at lukke hestene ud på, derfor er det allerførste man skal tage alvorligt, at de arealer, hvor hestene færdes meget, skal drænes og befæstes så heste og mennesker kan færdes tørskoet og sikkert.

Det gælder jo også de vinterfolde, vi lukker almindelige boksheste ud på.

Når vi så alligevel holder vores heste i boks, så er det fordi vi ønsker at have muligheden for at vælge, om hesten skal ud i mudderet, vi føler vi har kontrol over, at hesten har det godt. Hvis vi ikke selv er vilde med mørke og kulde, så kommer hesten heller ikke ud når det er mørkt og koldt. Derfor er det vigtigt, at der er lys de steder, hvor vi skal færdes for at komme til vores hest. Vi kan godt leve med at hesten kan lide kulde, men det er jo træls at fryse fingrene af, når vi selv skal ordne hesten.

Hestene er måske lige glade med, om de har jord i pelsen efter en god rulletur, eller om de er lidt langhårede, fordi de tilpasser pelsen efter temperaturen. Men det er vi ikke, når vi skal gøre den fin til landsstævne på lørdag. Der er jo ikke megen ballet over en lodden bamse i en MBA? Og rent praktisk kan en hest, som rides på MB-plan jo have svært ved at komme af med overskudsvarmen, under arbejde, så den ganske enkelt ”går død” under ridningen. Vi løser det ved at klippe den og holde den varm med dækken, når den ikke arbejder.

Hesten vælger ikke altid det samme som vi

Når hesten så står i boks og kommer ud de lovpligtige to timer fem dage om ugen, så er der imidlertid endnu flere grunde til, at management skal være i orden, at bundforholdene er helt sikre, så hesten ikke får skader, når den slipper sin energi løs efter udlukning. Og vi skal sikre, at dækken kan holde hesten varm og tør, ude såvel som inde. En hest i løsdriften kan selv vælge, om den vil gå ind i hvilearealet og hygge sig i en lun madras, eller om den vil blæses igennem midt om natten i den friske vind. Og når den går ude hele tiden, kender den foldens bund, så den tilpasser sin bevægelse efter forholdene. Dermed er dens led og sener i bedre stand, fordi de hele tiden er i jævn bevægelse, og det var måske netop landsstævnehesten, som kunne have gavn af dette.

Så når vi planlægger hestestalde og foldanlæg, så skal vi tage højde for både hestens og menneskets velfærd. Og det gjorde de teknologstuderende ved deres eksamen i Etologi stald og anlæg. De tænkte i gode folde med ordentlige jordbundsforhold, systemer, hvor hestene havde valgmuligheden i at gå mest muligt efter foder, vand, hvile og leg. Og hvor der er forskellige bundforhold, vekslende mellem fast bund og sand, så hestene træner og styrker led og sener, bare ved den daglige tur ned til drikkekarret eller høhækken.

Godt gået, piger!

Udgivet den

Er halm farligt til heste?

OBS: Anbefalingerne til grovfoder og stivelse er ajourført pr. 16.10.2021!

Nora spurgte i dag i en hestefodergruppe på Facebook til fodring af sine heste, hvoraf en havde været forfangen og de måtte begge gerne tabe sig. Diskussionen udviklede sig i løbet af formiddagen, heraf en del kloge kommentarer, men også en del spørgsmål og uklarheder, som kræver en grundigere gennemgang. Så det satte jeg mig for at gøre. Det der triggede mig, var en kommentar om at halm er syredannende og gav sur stortarm, det har jeg alligevel aldrig hørt før. Så jeg gik i litteraturen, og lad mig slå fast fra starten:

Halm giver ikke sur stortarm

En meget stor del af halmen er kulhydrat, lignificeret cellulose (ligno-cellulose), det betyder at det er næsten ufordøjelligt – og alligevel, har heste, da jeg var ung, levet, præsteret og overlevet på halm og kraftfoder… Men der er andre problemer med halmen i hestens fordøjelse. Og det er, når man bruger halm som eneste stråfoder eller som strøelse hvor det øvrige stråfoder er af en dårlig kvalitet, så hesten vælger at æde meget halm. Og så hænger problemerne sammen med for stort indhold af stivelse i foderet.

Heste bør som absolut minimum tildeles 1 kg fodertørstof fra langstrået hø, wrap ol.  pr. 100 kg hest.
Til heste i almindelighed  bør man optimalt tildele 1,5 kg.
Hvis hesten er på slankekur, kan man i en periode gå ned på 1,25 kg tørstof pr. 100 kg hest.

Højest 2 g stivelse pr. kg hest pr. dag, og højest 1 g stivelse pr. kg hest pr måltid.

Ajourført fra bogen:
“Equine Applied and Clinical Nutrition”
Redaktion:
Raymond J. Geor, Patricia A. Harris & Manfred Coenen
Forlaget Saunders – Elsevier, 2016

Lidt biokemi

Først skal vi have styr på, hvad kulhydrater er. Som navnet siger består de af kul (carbon- c) og vand (hydrat H2O). Den simpleste molekylstruktur er monosakkeriderne. Det kan være glukose, som sammen med fruktose danner det vi kender som almindeligt sukker. I fotosyntesen, når solen skinner, danner plantens celler glukose ud fra vand og kuldioxid. Planterne bruger så glukosen som energi og som byggesten i cellevægge m.m. Kulhydraterne kan inddeles i flere grupper, alt efter, hvor mange monosakkarider de består af, og hvordan de indgår i hestens fordøjelse.

  1. Hydrolyserbare kulhydrater: sukker og stivelse.
  2. Hurtigt forgærbare kulhydrater: pektin, restistent stivelse, fruktan ol.
  3. Langsomt forgærbare kulhydrater: hemicellulose og cellulose (og ligno-cellulose, som er ufordøjeligt). Denne gruppe kaldes også for NDF (Neutral Detergent Fibre)

På figuren herunder kan du se, hvordan sammensætningen er i forskellige fodermidler.

Kulhydratfraktionen i udvalgte fodermidler. Baseret på en kemisk analyse af næringsstofindholdet. Bemærk, at søjlen ”pektin” også kan dække over fruktaner ol. – især i græs.

Hesten har begrænset kapacitet til fordøjelse af stivelse

I hestens tyndtarm fordøjes sukker og stivelse ved hjælp af bugspytkirtlens og tarmvæggens enzymer til monosakkarider, som transporteres gennem tarmvæggen til blodet. Herfra kommer de via leveren ud til kroppens celler, som bruger dem til energiproduktion. Overskydende monosakkarider lægges på lager som glykogen i lever eller muskler, eller som fedt i fedtvæv.

Hesten har begrænset kapacitet til at nedbryde stivelse, og derfor vil en del af stivelsen gå ufordøjet gennem tyndtarmen. Det gælder f.eks. stivelse fra byg og majs, det kaldes resistent stivelse, mens stivelsen fra havre næsten fordøjes helt i tyndtarmen.

Pektin og NDF forgæres og balancerer tarmfloraen

Tarmkanalen hos hesten producerer ikke selv enzymer, som kan nedbryde fibrene, men dertil får den hjælp af en rig population af mikroorganismer, hovedsageligt bakterier i blind- og tyktarm. Disse mikroorganismer laver dels af kulhydrater, dels af ufordøjet protein, som de selv udnytter til vækst. Der er en kamp på liv og død mellem mikroberne, som er specifikt tilpassede bestemte næringsstoffer og trives i en bestemt surhedsgrad (pH). Det er et fint samspil mellem hesten og dens ”husdyr”, forstået sådan at mikroberne danner eddikesyre, propionsyre og smørsyre (kaldet VFA), som hesten kan optage til blodet og bruge direkte i sit energistofskifte. Disse kan også lægges på lager som glykogen (propionsyre) eller fedt. Produktionen af VFA sker, når pH er i området 6,5-7,0. Eddikesyre og smørsyre dannes ud fra NDF og pektin, mens fruktan og resistent stivelse i bedste fald bliver til propionsyre, som har et lavere pH, og dermed vil en høj produktion af propionsyre give et pH-fald.

Resistent stivelse giver sur stortarm

Det kan de fibernedbrydende bakterier ikke klare og dør. Hvis pH når under 5,8 har vi det man kalder en sur stortarm (hind gut acidosis), og det er en ond cirkel, hvor mælkesyreproducerende bakterier efterhånden overtager. Mælkesyreindholdet sænker pH-værdien yderligere, og samtidigt hæmmes tarmvæggens optagelse af smørsyre, som er vigtig for tarmvæggens evne til at beskytte sig selv. Gennem den ødelagte tarmvæg trænger nu mælkesyre og endotoxiner, som blandt andet kan forårsage forfangenhed. Årsagen til sur stortarm er altså foder med for højt indhold af resistent stivelse og fruktaner. Stivelsen kommer som sagt fra korn, se figuren ovenfor, og fruktan kommer fra græsset. Fruktan er nogle græssers måde at lagre sukker på, og indholdet skifter i planten med sæson, temperatur og solmængder. Problemet er værst på frisk græs, mens hø og wrap ofte har et stabilt indhold af fruktan og derfor kan hestens mirkoflora bedre håndtere det.

Sur stortarm hæmmer forgæringen af halm

Når pH i tarmen falder, så hæmmes de bakterier, som bruger syre og som nedbryder de langsomt forgærebare kulhydrater, NDF. Og så falder fordøjeligheden af fibrene. Problematikken størst, hvor hestens stråfoder kun består af halm og/eller meget groft hø (frøgræshalm). Med sådan et foder, vil man ofte give en del kraftfoder for at dække hestens energibehov og dermed er der risiko for en stor mængde resistent stivelse i stortarmen. Så falder pH, og dermed hæmmes forgæringen af halmens cellulosefibre. Det er altså ikke halmen, som er syredannende, men det kraftfoder, man supplerer med. Men den bliver et problem, når de grove fibre ikke kan fordøjes og dermed giver forstoppelse i tyktarmsslyngningerne længere bagude.

Halmvom er ikke fedt!

Heste, som fodres ensidigt med én type grovfoder, kan udvikle en vane med at overæde af halmstrøelsen, så de danner halmvom.  Det sker, når halmen ophobes i stortarmen og suger væske, der udspiler den sidste del af tarmen, som i bugen ligger nederst, lige foran hestens lyske.  Forebyggelse af halmvom bør ske ved:

  • at sikre, at hesten også får grovfoder med proteiner og de gode fibre fra hø og wrap af god kvalitet, så de cellulosenedbrydende mikroorganismer i tarmen får noget at leve af
  • at give hesten mulighed for at vælge mellem forskellige typer grovfoder, stadigt tilpasset hestens behov for energi og tyggetid.

Halm kan hjælpe med tyggetiden

Normalt vil det tage en hest 45 min at æde et kg hø eller wrap (ponyer er lidt længere tid om det). Et kg halm derimod kan tage dobbelt så lang tid (90 min) at æde.

En hest skal have mulighed for at æde mindst 8 timer i døgnet, så hvis din hest er på slanke kur og dermed får begrænset mængde hø eller wrap, kan du sikre ædetiden ved at iblande lidt halm i høet. Halmen indeholder som regel halvt så meget energi som hø, og dermed kan du holde hesten tilfreds, fordi det dels tager længere tid at æde halmen, dels skal den bruge tid på at sortere i foderbunken.

Lær mere:

 

Raymond J. Geor, Patricia A. Harris & Manfred Coenen, 2016: Equine Applied and Clinical Nutrition. Forlaget Saunders – Elsevier, 2016

National Research Council, 2007: Nutrient Requirements of Horses. 6th revised edition. The National Academyies Press, Washington, DC, 2007.

Ray J. Geor  Pat A. Harris, 2007: How to Minimize Gastrointestinal Disease
Associated With Carbohydrate Nutrition in Horses.
In dept: PRACTICAL NUTRITION—“HOW-TO”, 2007  Vol. 53  AAEP PROCEEDINGS

Skriv til Martha Voss for et specielt tilpasset foredrag, eller find et eksisterende kursus eller foredrag på dette link: Kurser og aktiviteter

Læs mere i Den lille foderbog. Tryk på billedet og køb den som e-bog allerede nu.

Udgivet den

Jod og tangtilskud til heste

Til min Facebook-morgenkaffe i søndags faldt jeg over et spørgsmål til en fodergruppe om tilskud til heste. Det var et spørgsmål om jod-normer, som spørgeren var forvirret over. Det er der ikke noget at sige til, fordi forskellige kilder oplyser forskellige normer.

Jodnormer og jodbehov

Det hænger sammen med, at den eneste måde, man kan estimere behovet på, er specielle foderforsøg, og de giver forskellige resultater afhængigt af geografi, jordbund og især hestenes ydelse. Altså er det en højdrægtig hoppe en unghest eller ridehest. De fleste foderplanprogrammer går ud fra NRC’s normer (National Research Council, USA), som samler alle disse forsøg og prøver at bestemme nogle rammer for behovet. NRC fastlægger således minimumsnormer samt forgiftningsgrænser. Nogle foderprogrammer, f.eks. PC-Horse opererer med optimumnormer, så de lægger 25% oven i NRC’s normer. I figuren herunder kan du se forskellige jodnormer hos en hoppe på 500 kg.

Jodnorm til hoppe på 500 kg i forskellige livsytringer

Og i praksis afhænger behovet for tilskud med jod af, om foderet er produceret langt fra havet (og der er ikke noget sted i Danmark som ligger så langt fra havet!) og dermed er fattig på jod, ellers indeholder de fleste foderplanter jod, som de optager fra jorden. Mange foderanalyser dækker ikke jodindholdet, da mangel i Danmark ikke plejer at være et problem.

Vekselvirkning med selen

Det gør det heller ikke nemmere at blive klogere, når jod arbejder sammen med selen i skjoldbruskkirtlen. Selen kan i begrænset omfang kompensere for lavt jodindhold, mens for lavt selenindhold og højt jodindhold skader vævet i skjoldbruskkirtlen. Hvornår det er for højt, kan være svært at spå, for når hesten optager mere jod fra tarmkanalen, øges nyrernes udskillelse af jod.

Med hensyn til jod skal du passe på med at overdosere, da både for meget og for lidt kan give struma (forstørret skjoldbruskkirtel). Pas også på med for store mængder tang, da en foderplan med et alsidigt udbud af grovfoder og forskellige kraftfodermidler med tilsat jod ofte dækker behovet.

Så…. ikke noget at sige til, at man bliver forvirret, når man prøver seriøst at regne på om hesten får passende mængder.

Nogle beregningseksempler

Jeg prøvede så at regne lidt på det – og med de usikkerheder der er, når man bruger foderprogrammets (jeg har brugt foderprogrammet PC-Horse) generelle foderanalyser skal det tages med forbehold, men herunder er vist to eksempler på næringsdækningen til en almindelig ridehest på et alsidigt godt grovfoder og tilskudsfoder med almindelig jodtilsætning (billede 1) og samme hest med tilsætning af tangmel (billede 2). Billederne viser, at hvis du fodrer med tilskudsfoder, som har tilsætning af jod, så bør du ikke give tang som ekstra tilskud.

Hesten er en trakhenerhoppe på 560 kg i moderat træning, som fodres med wrap, grønpiller Duvil Basic og Horselux fiberpiller. Se billede 3, hvordan de forskellige fodermidler bidrager til hestens næringsforsyning.

Billede 1. Trakhenerhoppe i træning

Billede 2. Trakhenerhoppe i træning med tangtilskud, med vilje vist max grænse, 40 g tangmel om dagen.

Jeg kunne forstå på spørgeren, at en del hestefolk med islændere fodrer med tang i forskellig udstrækning. Filosofien er, at det græs, vi fodrer med her i Danmark ikke har samme varierede næringsindhold som i Island. Det skyldes to ting:

1.      Når græsset vokser, så optager det mineraler fra jorden, så jordens indhold har stor betydning for græssets indhold af de fleste mineraler.

2.      Der er forskel på, hvilke plantearter, der vokser i henholdsvis Island og Danmark. Dermed også forskelligt indhold af næringsstoffer.

Men man giver ikke kun tang for at dække jodbehovet, da der også er andre næringsstoffer i tangen. Her er vist indholdet af forskellige mineraler i den tangmel, som foderprogrammet PC-Horse bruger.

Den tangmel, som er brugt i beregningerne

Et andet spørgsmål gik på om det var tilrådeligt med tangtilskud til drægtige hopper, og her må jeg sige, at medmindre foderplanen er så dårlig (dvs. kun halm og korn) at der ikke er tilskud i det hele taget, så ja. Men der findes rigtigt mange gode mineralblandinger, som dækker – især hvis man sørger for at hesten får rigeligt med hø, wrap og lignende. De fleste tilskudsfodermidler er i øvrigt tilsat jod i forskellig mængde. F.eks. er islandshesteblandingerne rigere på jod end de andre.

Forskellige fodermidlers indhold af jod. Bl.a. på baggrund af tabellerne i PC-Horse.

Men det afhænger jo i stor udstrækning af hvad græs/hø/wrap indeholder af jod. Og det kan man finde ud af ved at indsende en prøve af foderet til et laboratorium. Der er flere muligheder for at finde ud af dette, da flere firmaer tilbyder at hjælpe med analyserne, også fortolkninger af dem, og det er nok så væsentligt. Det er f.eks. landbrugsrådgivningskontorerne, Hestekontoret på Seges, hestefoderkonsulenter og foderfirmaer.

I Facebook strengen fortalte spørgeren, at hun havde fået at vide, at dansk hø var meget fattigt på jod. Så jeg har kigget lidt på forskellige høanalyser, og der er mere variation mellem forskellige egne af landet end mellem lande… Danmark som gennemsnit ligger meget pænt i forhold til f.eks. USA og Sverige, men der kan jo nemt være forskel på sandjorderne her i Vestjylland og lerjorderne ovre østpå. Her mangler jeg specifikke analyser. Nogle steder i England er der 10 gange så meget jod i høet som her, men der er også analyser, som viser “dansk niveau”.

Sammenligninger mellem forskellige analyser på grovfoder fra forskellige lande.

For en ordens skyld vil en afbalanceret foderplan med godt hø/wrap og et af tilskudsfodermidlerne som passer til hestens ydelse meget langt hen ad vejen dække dens behov for jod uden ekstra tilskud.

Vil du læse mere:

National Research Council, 2007: Nutrient Requirements of Horses. 6th revised edition. The National Academyies Press, Washington, DC, 2007.

Hover Software & Seges, 2017: PC Horse foderplanlægningsprogram. Beregninger i figurerne ovenfor er foretaget i dette program. http://www.pc-horse.com/index.php/da/