Mine personlige værdier

Når du virkelig ved, hvad du kommer af, og hvad dine drømme for livet er, så er det lettere for dig at kæmpe for det, også selvom du møder modvind på cykelstien. Det handler om, at du har formuleret dem for dig selv og altid kan stå inde for dine værdier. Du skal altså ikke formulere dem, som du tror, andre ville se det. Du skal se ind i dig selv og spørge åbent:

Hvad gør mig selv til et bedre menneske?

I min tid som underviser kommer jeg ofte i dialog med andre om vores værdier. Som underviser er der altid nogen, der holder et spejl op for dig, og det handler om at kunne lide det du ser. Det har jeg ikke altid kunnet, og derfor har jeg arbejdet meget med at formulere for mig selv, hvad der gør mig til et bedre menneske.

Her får du mine bud:

  • Hesten først
    • Hesten har ikke selv valgt os. Derfor skal vi først og fremmest sikre hestens tarv.
  • Høj faglighed
    • Den formidlede viden er faglig korrekt og baseret på nyeste forskning.
    • Kritisk stillingtagen til nye fænomener og trendfoods.
  • Uvildig viden
    • De indlæg der postes her på siden har ikke til formål at sælge bestemte produkter.
    • Derfor må aktiviteterne i sig selv finansieres med en vis brugerbetaling.
    • Evt. reklamefinansiering skal behandles, så det ikke misforstås.
  • Kærlig modstand
    • Gennem anerkendende tilgang til deltagerne i konferencerne sætter jeg spørgsmålstegn ved holdninger og viden.
    • Med coachende tilgang sættes deltagernes egen viden i spil og stiller krav om handling
Velkommen til NENUC og hesteagronom Martha Herold Voss

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik