En simpel arbejdsmåde

Et grundigere løsningarbejde!

Martha Voss, Hesteagronom

NENUC’s logo rummer to væsentlige elementer.

Baggrunden er et billede af mig på hesten i mit liv. Bakholms Swifty, frederiksborgvallak efter Tasano Toftedal og med Lasse Langemark som morfar. Jeg købte ham som 8 mdr. føl, og vi lagde ud med at fjerne to mus fra den højre has. Dette føl voksede og voksede, og var en konstant udfordring fodringsmæssigt, så på mange måder har han været mig en skarp læremester.

Samle brikkerne i puslespillet

De fire puslespilsbrikker i forgrunden viser den måde, hvorpå jeg arbejder med viden om heste (og mange andre ting). I min optik handler det om at skabe et grundlag af viden, inden jeg går til løsningerne. Eksempel: Hvis en hesteejer spørger dig, hvad hun kan give sin hest, så den får mere energi. Så kunne du, hvis du griber til den hurtige løsning, komme i tanker om et godt foder, du engang gav din egen hest, så den kvikkede op og blev så fin. Men hvis nu den her hest nu fejler noget, eller måske er for tyk, så den mangler energi, fordi det er for hårdt for den at arbejde med rytter…

Udforsk, så du kan forstå

Derfor gælder det om først at UDFORSKE spørgsmålet og sagen bag. Finde den egentlige udfordring og FORSTÅ årsager og konsekvenser af det.

Hvad er egentligt udfordringen? Det handler måske ikke kun om hesten, der kan være flere elementer involverede i et problem. Det er vigtigt, at du tør fortsætte med at stille spørgsmål, være nysgerrig på baggrunden til problemet. Og her er din etik også vigtig. Du spørger ikke bare for at bekræfte din egen forforståelse.

Du ønsker at blive klogere.

Du spørger for, at hesteejeren kan sætte sin egen viden i spil. Med respekt for at hun kender sin hest, og måske endda ved mere, end du først antog. Din udforskning skal hjælpe dig til at forstå problemet, og du skal virkelig sætte dig for at forstå. Ikke bare årsagerne, men også konsekvenserne nu og i fremtiden. Nået dertil kan du se, hvad du kan gøre for at ændre en negativ spiral.

Udtænk flere muligheder inden du skaber og planlægger

Ligesom der kan være forskellige årsager til et problem, kan der også være flere gode løsningsmuligheder. Derfor skal du UDTÆNKE flere muligheder, som du arbejder med. De skal udforskes og prøves af på tegnebrættet, og når du har fundet den gode model kan du SKABE den bedste løsning, den bedste fodring for hesteejeren og hendes hest – eller hvad der nu skal til.

De fire puslebrikker udgør altså hjørnestenene i mit arbejde med undervisning og vejledning, og de dukker op i flere sammenhænge, når jeg skal illustrere grafisk, f.eks. som i mit nye kursus om hestens blodsukker. Hver brik har en berøringsflade med de andre, så på den måde hænger din erhvervede viden og indsigter fra kurset sammen med de tiltag, du selv udtænker og begynder at forme.

Fordi du i processen skal vende tilbage til nogle af brikkerne og vende dem i hånden igen. Måske skal du udforske noget mere? Måske skal du revidere din forståelse?

Måske udtænker du nye ideer, som skal gennemarbejdes?

Dette er det grundliggende arbejde i al udvikling, kombinationen af den teoretiske viden og de praktiske færdigheder, så det hele går op i en højere enhed.

Til gavn for dig og din hest.

Uddannelse er for alle hestefolk!

Danmark mangler ordentlig og målrettet efteruddannelse/kurser for voksne hesteejere, som selv står med ansvaret for at fodre deres heste. Og for de voksne hesteejere, som har hesten stående på rideskole ol. og bekymrer sig for, om deres hest nu lige får det, den har brug for.

Her i NENUC Academy har du muligheden for at blive klogere på din hests ernæring, og hvordan du kan sammensætte den rigtige foderplan.

I Eva Glerups undersøgelse fra 2019 “Er havre Davre?” viser hun, at danske hesteejere ved mindre om fodring af deres heste end hesteejere fra Sverige, Tyskland og England.

Kort fortalt undersøgte Eva først, hvordan den videnskabelige baggrund er for retningslinjerne om fodring af heste, og dernæst foretog hun en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.114 danske hesteejere om deres hestehold og viden herom. Du kan læse rapporten fra undersøgelsen her (tryk på billedet af rapporten):

Samlet set vurderes vidensniveauet hos hesteejerne som værende godt!

Eva Gleerup

Danskerne ligger cirka midt i feltet, i undersøgelsen, som sammenligner os med svenske, engelske, tyske og amerikanske hesteejere. Men hvis vi kigger på hvor mange som ved noget i forhold til dem der ikke ved ret meget, rykker vi ned som nummer næstsidst. Det er imidlertid ikke det mest interessante, for der et tæt løb mellem de europiske hesteejere. Nej, spørgsmålet er: Hvorfor er svenske hesteejere mere vidende om fodring end alle os andre?

Svenskerne distancerer sig fra de andre lande og har et højt vidensniveau om fodring!

Eva Gleerup

Svenske hestefolk uddanner sig

Hvorfor nu det? Hvad er det, svenskerne kan som vi ikke kan? Eva mener, der er en anden kultur i Sverige omkring viden om grovfoderet, som er det basale foder til heste. Der er mere tradition for at interessere sig for indholdet i hø/wrap, og med interesse følger ofte ønske om at vide mere.

Men det er ikke kun det, der gør det. Prøv at kaste et blik på det svenske rideforbunds hjemmeside. På billedet her kan du komme direkte til deres uddannelsesside:

I det svenske rideforbund handler det ikke kun om ridning. Der er en lang tradition for uddannelse af ryttere, ledere og hestepassere. Uddannelsesdelen er stor og har længe været på forkant med onlinekurser og blandede kurser.

Hvem uddanner danske hestefolk?

I dansk rideforbund fokuserer man på sporten. Måske som et ønske fra medlemmerne – rytterne. Kurser om hestens ernæring har ikke rigtigt slået igennem, trods det at flere ryttere opstalder deres heste hjemme og dermed står for disses fodring.

Mange af disse hesteejere lades i stikken af uddannelsessystemet. Forstået sådan, at der skam findes uddannelser for heste. Erhvervsuddannelsen Dyrepasser, har f.eks. hestelinje. Erhvervsakademiernes jordbrugsteknologuddannelse har hestelinje, osv. Og der er masser af uddannelse for ryttere, officials m.v.

Men hvad med folkeskolelærerne, tømrerne, revisorerne, butiksindehavene – alle de danske hestefolk, som selv står med ansvaret for fodring af deres heste? Dem, som ikke har en professionelt uddannet staldmester ansat til at passe hesten – hvem tager sig af dem?

På Facebook er der en mangfoldighed af grupper, hvor disse mennesker søger viden i form af hurtige svar på et spørgsmål. Det er godt, at de har muligheden for det. Men der mangler noget.

Danske hestefolk skal have mulighed for at uddanne sig

Min erfaring fra vores projekt, Facebookgruppen, Spørg hesteagronomerne, siger mig, at der mangler basal viden om hestens ernæringsbiologi. Hvordan udnytter den egentligt sit foder, og hvad har den behov for?

Det tager NENUC sig af!

Den nordiskekonference for hestens ernæring laver kurser for alle jer, som ikke lige vil begynde forfra med en erhvervsuddannelse om pasning af heste. Kurser rettet præcist mod den voksne hesteejers udfordringer og behov. Landet over kan du komme til foredrag, og nu i Coronatiden webinarer, om fodring af heste. Et hurtigt indslag med nyttig viden.

På NENUC Academy kan du sætte din viden i spil og blive endnu klogere. Du ved i forvejen en masse og du har i forvejen en masse erfaringer. på NENUC Academy sætter du din viden i spil med den teori, som videnskaben har tilvejebragt.

Jeg er hesteagronom Martha Voss, og jeg har over 30 års erfaring med undervisning i hestens ernæring. Og jeg ved, hvordan man underviser voksne hestefolk.

I en travl hverdag er det svært at hive dage ud af kalenderen og køre langt for at komme på kursus. Du har måske mere brug for at studere lidt i toget på vej til arbejde, eller når ungerne er kommet i seng. Derfor har du i NENUC Academy mulighed for både at tage fysiske kurser og onlinekurser.

Når og hvor det passer dig!

Kig ind på akademiet og læs mere.