Udgivet den

Fedt er ren energi

Fedt er ikke kun vigtig energi. Fedtsyrerne er livsnødvendige stoffer i dannelse af hestens kropsceller, vigtige hormoner og nervecellernes funktioner. Og så er fedt med til at regulere hestens appetit – helt præcist, hvornår hesten igen bliver sulten efter et måltid.

Planternes celler omdanner noget af glukosen fra fotosyntesen til fedtsyrer og noget til glykogen. Sidstnævnte samler fedtsyrerne tre ad gangen til det, vi kender som fedt eller olie.
Hesten kan godt udnytte fedt i begrænsede mængder, og det kan bruges som energitilskud til heste, som er svære at holde huld på, enten fordi de bare ikke orker at æde større fodermængder, har dårlige tænder, eller har EMS og har bug for en energikilde, som ikke aktiverer insulinresponset. Desuden er fedt vigtigt i hesten appetitregulering: Fedt regulerer hvornår hesten igen bliver sulten

I afsnit 1 så vi på, hvordan planterne opbyggede fedtsyrer og fedt, primært som energireserve. Hesten fordøjer fedt udmærket, forudsat, at det kommer via grovfoder med lang tyggetid. Hesten har nemlig ingen galdeblære i leveren, så galden drypper hele tiden gennem galdegangen ned i tolvfingertarmen. Galde er vigtigt for at opdele fedtdråberne i mindre dråber så tarmens enzymer kan komme til at virke. Så har din hest brug for tilskud af fedt for mere energi, bør du fordele det i små portioner ud over dagen.

De fleste celler kan udnytte fedtsyrer til at danne energi (ATP) ud fra. Der er faktisk 3 gange så meget energi i fedt som i glukose.

Udfordringen med fedtsyrer er, at de ikke er vandopløselige. Fra fordøjelsen lærte du at leveren danner galde, som hjælper med at få fedtet opløst i tarmvæsken. I blodet transporteres fedtet i nogle store proteinmolekyler, som hedder kolesterol. Ude ved cellerne overfører kolesterolet fedtsyrerne til cellen, hvor det forbrændes i mitokondrierne, ligesom glukosen.

Denne proces sker ikke kun med fedtsyrer fra fedt i foderet. Forgæringen af fibre i blind- og tyktarm danner flygtige fedtsyrer, som overføres til blodet og transporteres direkte rundt til cellerne.

Hvis hesten ikke får energi nok fra foderet, kan den frigøre fedt fra fedtvævet, som så sendes ud til cellerne med kolesteroltaxaerne.

Læs mere i Wikipedia om kolesterol

Udgivet den

Proteiner – kroppens byggesten og universalværktøj

Proteinerne er nok den stofgruppe, som er sværest at forstå. De er både kroppens byggesten – altså de danner helt konkret kropsceller og væv, f.eks. muskler. Men proteinerne kan også hav en mere usynlig form – som enzymer, der er en slags kemisk værktøj. Det er for eksempel enzymer, som i fordøjelseskanalen nedbryder foderets store næringsstoffer til små molekyler, som kan optages til blodbanerne. Læs i dette afsnit om proteinerne i hestens fordøjelse og udvikling som unghest og ridehest.

Her får du en meget forenklet oversigt:
Planterne suger kvælstofforbindelser, f.x. ammonium op fra jorden, og sætter kvælstof på de kulhydrater, som de danner ud fra glukosen. Dermed ændrer de karakter og bliver til aminosyrer, som er byggesten i proteinerne.

Læs her i tidligere afsnit om dannelsen af kulhydraterne

Aminosyrerne sidder bundet sammen i proteinerne som perler på en snor. Proteinerne binder fibre og fedtsyrer sammen til planternes skelet, og når hesten spiser planterne, omdanner den proteinerne til aminosyrer, som den optager til kroppens celler, hvor de igen bindes sammen til proteiner. Og hesten bruger ligeledes proteinerne til at forme cellerne, f.eks.

Proteinerne er kroppens byggesten. De danner bindevæv, som kan fyldes med f.eks. mineraler og blive til knogler, eller muskler, som kan bevæge knoglerne.
Proteiner er også kroppens værktøj, som kan samle og skille molekyler ad. Som her i fordøjelsen, hvor enzymerne skiller de store proteinmolekyler fra foderet til aminosyrer, som kan optages gennem tarmvæggen til blodet og bruges ude i kroppens celler til nye proteiner.
Og hvilke proteiner? Det bestemmes faktisk af hestens gener, DNA’et

Proteinernes vej gennem fordøjelsen. Der sker en dannelse af mikrobielt protein i blind- og tyktarm, men man er usikker på, hvor meget af dette, hesten rent faktisk kan udnytte.

Leveren ombygger og nedbryder aminosyrer

Når aminosyrerne optages til blodet, er de lige en tur om leveren til et servicetjek. Leveren er kroppens store kemicenter, og leveren holder øje med behovet for bestemte typer næringsstoffer. Nogle af aminosyrerne omdannes til andre aminosyrer, og hvis der er overskud af aminosyrer i kroppen, omdannes de i leveren til urinstof, der forlader kroppen via nyrerne, og kulhydrater, som kan forbrændes i cellerne.

Generne bestemmer proteinerne

Cellerne rundt i kroppen har deres egen proteinmaskine – det kaldes proteinsyntese på kemisk). Det foregår i et organelsystemet, ribosomerne, som sender et besked-molekyle (Messenger-RNA) ind i cellekernen for at aflæse opskriften på det protein, som skal produceres. Messenger RNA vender tilbage til ribosomerne, med opskriften og begynder at samle aminosyrerne i en fin, lang perlekæde, præcis designet som det ønskede protein. Det kan være til at opbygge flere celler, eller værktøj (enzymer) til at udføre andre kemiske processer.

Læs mere om proteinsyntesens biologi på dette link:

https://www.detergodtatvide.dk/genetik/proteinsyntesen/

Proteinsyntesen kan være lidt svær at forstå, men den betyder en hel del for, hvilket foder du skal vælge til din hest, afhængigt af, hvor i livet hesten er, og hvad den skal lave.

For eksempel har hopper i fol, diegivende hopper, føl og ungheste et højere proteinbehov end voksne heste. De stiller også flere krav til proteinets sammensætning af aminosyrer.

Der er mange diskussioner om proteinbehovet til muskelsætning hos heste i træning. Og ja. Der skal protein til at bygge muskler. Det giver ikke hesten et højere proteinbehov, men det stiller krav til proteinets indhold af visse aminosyrer, blandt andet lysin.

Udgivet den

Kulhydraterne – hestens vigtigste energikilde

Glukosen fra fotosyntesen hører til stofgruppen kulhydrater. Det er en meget stor stofgruppe, og kulhydraterne er hestens primære energikilde. Men hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten? Det skal vi se på i dette afsnit. Når vi mennesker snakker kulhydrater, så mener vi mest stivelse og sukker, men for hesten (og til en vis grad for os – vi tænker bare ikke over det) er fibrene meget vigtigere. Fibrene passerer gennem tyndtarmen ned i blind- og tyktarm, hvor de af mikroorganismer omsættes til flygtige fedtsyrer, som hesten kan optage og omsætte til energi i kroppens celler.

I hestens fordøjelseskanal nedbrydes kulhydraterne gennem både mikrobiel og enzymatisk fordøjelse i hele tarmkanalen, som du kan se på billedet herunder. Det er komplekse kemiske og biologiske processer, og en grundig beskrivelse vil føre for vidt i denne blog. Derfor har jeg lavet flere forskellige kurser i NENUC Academy, hvor du kan fordybe dig som selvstudium eller på de populære stuekurser, hvor vi bruger denne viden om fordøjelsen til at optimere vores praktiske fodring af hestene.

Hop ind i NENUC Acedemy’s kursuskatalog og find dit næste kursus

Ganske kort om fordøjelsen af kulhydraternes fordøjelse:

  • I mavens øverste del sker en mindre mikrobiel forgæring af stivelse til mælkesyre.
  • I tyndtarmen sker en enzymatisk nedbrydning af stivelse og sukker til glukose.
  • I blindtarm og tyktarm sker en mikrobiel forgæring af fibre og bypass-stivelse (dvs. stivelse, som ikke nåede at blive nedbrudt i tyndtarmen).

Glukosen kommer via blodet fra fordøjelseskanalen ud til cellerne.

For at forstå dette, får du lige lidt basal viden om, hvordan en kropscelle er bygget op. Billedet her er en forenklet skitse af en celle. De har mange forskellige former og specielle opbygninger, afhængigt af, hvilke organer, de indgår i.

Her får du en forklaring til de enkelte dele:

Cellemembranen er det, der holder sammen på cellens øvrige organeller (som de hedder). Den består af protein og fedt, som danner dels fladen, dels en masse små huller, porte, hvorigennem næringsstoffer og affaldsstoffer kan passere. På overfladen sidder desuden en masse små antenner, receptorer, som blandt andet kan åbne eller lukke bestemte af portene.

Cellekernen – her sidder alle generne – DNA’et – harddisken med alle de vigtige systemfiler.

Ribosomerne – er cellens computer, som aflæser generne og programmerer cellens aktiviteter.

Mitokondrierne – er cellens kraftværk, som producerer energi.

Lysosomerne – er cellens rengøringshold

Glukose forbrændes til kemisk energi

Hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten ude i kropscellerne? Hvis cellerne mangler glukose, suger de det ind gennem portene i cellemembranen. Inde i cellen forbrændes glukosen til kemisk energi i mitokondrierne. Kemisk energi er et stof, der hedder Adeniosin-Tri-Phosphat – ATP. Det indeholder nogle meget energirige bindinger med fosformolekyler, og når ATP molekylet kobler sig på en kemisk proces, overfører det energien fra disse bindinger, så processen kan køre.

Forbrændingen af glukose kaldes også for respiration, og hvis du er biokemi-nørd, kender du sikkert navnet for hele processen, “Krebs Cyklus” eller “Citronsyrecyklus” (link til en youtube video med nærmere forklaring). Jeg skal spare dig for detaljerne her, men nettoudbyttet er altså energi til cellens aktiviteter.

Det kan være en muskelcelle, som skal trække sig sammen, når hesten arbejder, eller en nervecelle, som sender beskeder fra hjernen ud til musklerne om at trække sig sammen. Cellerne kan også udnytte energien i fedtsyrer og aminosyrer, det kan du læse om i næste afsnit af denne serie. Nogle celler, f.eks. nervecellerne er afhængige af glukose for at skaffe energi, og det har fejlagtigt været fortolket, sådan, at hesten SKAL have stivelse og sukker for at få glukose. Men den kan også danne glukose ud fra andre næringsstoffer.

Udgivet den

Energiens næringsstoffer

I december 2021 kørte jeg på NENUC Facebook en serie opslag med billeder af de næringsstoffer, som giver hesten energi. Denne serie kan du de næste par uger finde her – bare med grundigere forklaringer. Jeg har selv lavet grafikken, men du må gerne bruge billederne, hvis du husker at henvise til denne side.

Foderplanterne binder solens energi og giver det videre til hesten

Processen hedder Fotosyntese – du kender den måske fra biologitimerne.

Og resultatet er sukkerstoffet glukose.

Glukose er et lille molekyle med en kulstofkæde af 6 kulstofatomer. På disse kulstofatomer er der koblet brint og ilt, så et glukose molykyle indeholder 12 brintatomer (H) og 6 iltatomer (O). I kemien hedder det også C6H12O6. Du kan læse mere om glukose mange steder på nettet, f.eks.:

Det er godt at vide om biologi: Glukose bliver til plante

Glukose er det vigtigste – og det mest udskældte – stof i hestens energiomsætning. Glukose er livsnødvendigt for alle levende væsner, men i for store mængder er det giftigt. Derfor skal du lære at forstå glukose, og hvad det betyder for din hest og dens foder.

Det starter med at solen skinner på planterne, og dermed får plantens celler energi til at omdanne vand og kuldioxid til glukose. Processen kører om dagen, så snart der er sollys, og når temperaturen er over 6 grader C. Om natten omdanner planterne glukosen til de vigtige organiske stoffer, kulhydrater, fedt og protein, som har vigtige funktioner i plantens opbygning og plantens livscyklus.

Plantens skelet – og dens energidepot

Glukosen fra fotosyntesen hører til stofgruppen kulhydrater. I plantens celler ombygges glukosen til sukker og stivelse, som giver planten energi til vækst. Stivelse er også et energistof, som du kender det fra korn, som indeholder meget stivelse. Andre planter omdanner glukose til fedt, som blandt andet er energilager i frøene (fx hørfrø). Den sidste stofgruppe er proteinerne, som sammen med kulhydraternes fibre udgør plantens skelet. Se billederne herunder.

I de kommende artikler kan du læse om plantenæringsstoffernes vej fra foder gennem hestens fordøjelse og ud i hestens kropsceller, hvor de omsættes til hestens energi, vækst og arbejde.