Fakta om halm

”- Halm er ikke hestemad!” – dette udsagn florerer i hestestaldene landet over samt på de sociale medier, hvor det senest i Facebookgruppen Spørg Hesteagronomerne har givet anledning til nysgerrige spørgsmål om halmen som hestefoder. Dette blogindlæg giver dig nogle fakta om halm, så du bedre kan navigere i den jungle af synsninger, som fokuserer på ét fodermiddel, hvad enten det er genialt eller giftigt.

Figurerne er først vist som svar på et spørgsmål i Facebookgruppen, Spørg Hesteagronomerne. Her i artiklen er de sat lidt mere i system.

På Hestepedia kan du læse flere artikler og se videoer, ikke bare om halm.

Desuden har jeg udgivet en meget grundig artikel om halm som hestefoder, og den finder du i webshoppen på Boghylden, hvor du også kan finde andre artikkler om fodring af heste. Disse artikler tager lang tid at lave, så der går en masse kaffe til i processen. Derfor koster de en kop kaffe at downloade. Fra Starbucks, men uden mælk og sukker…

Tilbage i 2000’erne var det almindeligt at mange heste levede af halm som eneste grovfoder – måske med et par kg hø som supplement. Et studie af 201 danske heste (Luthersson m.fl. 2010) viste mavesår i mavens hvide del (den øverste del af mavesækken) hos en del af disse, og netop en af konklusionerne er medvirkende til en bølge af halmforskrækkelse hos såvel dyrlæger som hestefolk i almindelighed.

Undersøgelsen viste, at hestene havde øget risiko for mavesår, hvis foderet bestod af:

• Halm som eneste stråfoder
• Store mængder krybbefoder med højt stivelsesindhold (over 2 g stivelse pr. kg hest)

Det var dengang ikke unormalt, at sportsheste blev fodret med 4 kg havre fordelt på 3 fodringer. En sådan foderplan giver hesten næsten 3 gram stivelse pr kg kropsvægt, langt over de 2 gram anbefalede maximum.

Hvad er årsag og hvad er virkning?

Var det halmen i sig selv, som gav mavesår?

Var det halmens lave næringsindhold, som suppleredes med et stivelsesholdigt foder?

Reaktionen i hestestaldene blev at heste i stedet skal have store mængder hø eller wrap, og det er godt, for heste er bygget til at leve af græs og urter. Men det giver os nogle udfordringer, hvis ikke lige hesten er en sportshest, som arbejder under rytter eller for vogn hver dag. Selv en sportshest kan æde mere hø end den har behov for, rent energimæssigt, hvis den ikke arbejder.

Og så bliver den for fed.

Og vi har bare alt for mange fede heste i Danmark. Ikke kun de nøjsomme heste, men også blandt sportshestene.

Vi er nødt til at se fodring af heste som en helhed

Vi skal lave foderplaner, hvor flere fodermidler indgår med hver deres nyttige egenskaber – også flere grovfodertyper – herunder halmen.

Halm har et lavt indhold af energi og protein. Se figur 1 herunder. Søjlerne i figuren viser indholdet af organisk stof (protein, fedt, kulhydrater – her træstof), og den blå kurve viser den energimængde hesten kan udnytte af disse næringsstoffer.

Træstofindholdet er højest i hvedehalm og mindst i havrehalm. Det er svært at give entydigt svar på, hvad der er bedst, det afhænger meget af den hygiejniske kvalitet, idet noget halm kan være forurenet med jord eller mugsvampe, hvis der har været dårlige vejrforhold i høst. Derfor skal du vælge den bedste hygiejniske kvalitet frem for halm fra en bestemt type korn.

Fordøjelse af halm kræver energi og protein

Man deler fibertyperne i opløselige og uopløselige fibre. Når der er opløselige fibre i tarmen, kan hestens tarmbakterier altså nedbryde en del af halmfibrene, men hvis ikke, kan halmfibrene hobe sig op og dermed danne forstoppelser i tyktarmens snævre slyngninger.

Derfor skal halm altid gives sammen med græs, hø, wrap eller roepiller/-snitter.

Som du ser på figuren herunder, er fordøjeligheden af halm under 40%, dvs. hvis hesten æder et kg halm, vil de 600 gram være ufordøjeligt og udskilles med afføringen. Frøgræshalm har lidt højere fordøjelighed, men det afhænger af græsarten.

Fordøjeligheden betyder altså meget for, om hesten kan nedbryde og optage foderets næringsstoffer. I Danmark har man valgt at beregne energi i hestefoder som foderenheder. En foderenhed blev oprindeligt defineret som nettoenergien i et kg korn (byg), også har man sammenlignet fodermidlerne på en praktisk måde.

Giv ”half and half”

Der er lidt under 0,5 FE i et kg hø. Hvis du skifter et kg hø ud med halm, får hesten meget mindre energi i sit foder. Men væsentligt mere tyggetid. Se figuren herunder. Hvis din hest er for fed, kan du skifte op til halvdelen af høet ud med halm. Forsøg i England har vist, at de heste, som fik ”half and half” havde en bedre insulinfølsomhed end de heste, som fik kun hø.

Uden øget risiko for mavesår.

Vil du vide mere?

Hestepedia er dit online hesteleksikon. Her kan du blandt andet finde svar på mange spørgsmål ved at søge, og du kan dykke dybere ned i svarene. Se link øverst i kolonnen til venstre.

På Hestepedia kan du også finde den fulde tekst til denne artikel.