Al den snak om sukker!

Du har måske set debatten om sukker til mennesker. Om hvordan antallet af mennesker med type 2 diabetes forventes at stige voldsomt de kommende år. Hos hestene ser vi også stigende antal heste, som står med stofskiftelidelser. Heste aflives på grund af forfangenhed. 

Martha Voss, Hesteagronom

Måske har du også set, at danskere med diagnostiseret diabetes anbefales kulhydratrig kost, godt nok med fuldkorn, men alligevel. Skønt den biologiske viden modsiger nytten af, at folk med sukkersyge spiser fødevarer, som i deres fordøjelse nedbrydes til og optages som sukker. Flere dygtige og meget kompetente folk arbejder på at ændre dette, blandt andet Anette Sams (anettesams.dk) og Jane Faerber (madbanditten.dk).

I alle de år, jeg har arbejdet med fodring af heste og undervisning i hestens ernæring, har dette været et problematisk emne. Fordi vi også hos hestene ser en stigning i forfangenhedskurven – på trods af, at vi har gjort en masse oplysningsarbejde, blandt andet i foderstofbranchen. Rigtigt mange fodervirksomheder markedsfører således tilskudsfoder med ord som: “havrefrit”, “lavt på stivelse” o.s.v. Og i forhold til da jeg var ung i 80’erne og 90’erne har rigtigt mange hestefolk taget hø og wrap ind som primært foder. Så vidt så godt.

Der er bare et mismatch med den viden, vi har omkring foder til hestens sundhed og det fodringsmanagement, vi ser i praksis. Og det handler langt hen ad vejen om, at den viden, vi har oparbejdet via forskning og i uddannelse af rådgivere ol. ikke er nået ud i stalden hos hestene.

Misforstået fokus på tilskudsfoder

Når jeg følger debatten i diverse facebookgrupper, så er der stadig hos rigtigt mange hestefolk et stort fokus på tilskudsfoder, og man undervurderer kraftigt foderværdien af godt hø. Som man så giver efter ædelyst. Dertil kommer, at medmindre der på tilskudsfoderet står “lavt på stivelse”, så kan du regne med, at det er baseret på korn, og korn består primært af stivelse. Desuden er kornet varmebehandlet for at sikre en høj fordøjelighed i tyndtarmen, så du ikke risikerer at stivelse fortsætter til blindtarmen og laver mælkesyregæring.

Det betyder så, at din hest i sin fordøjelse nedbryder stivelsen til sukker, som optages til blodet. Ganske som hos os mennesker, som til fødselsdag sparer på sukker og fedt ved at sige nej til lagkagen. I stedet tager vi så en bolle til. Fødselsdagsboller består næsten kun af stivelse, og 50 gram fødselsdagsbolle bliver næsten til 50 gram blodsukker. Ligesom 50 gram stivelse i hestens foder bliver til 50 gram blodsukker i hestens blod. 

Blodsukker er vigtig energi til hestens celler og væv, men overskydent sukker skal ud af blodet, og det lagres i lever, muskler og fedtvæv. Fordi for høje mængder sukker i blodet kan fremkalde autoimmune sygdomme, hvor blodsukkermolekylerne sætter sig på blodets proteinstoffer og så tror immunforsvaret at det er fremmed smitstof og går i krig mod sig selv.

Og nu bliver det tricky. For både heste og mennesker er udstyret med en smart mekanisme som kan sikre at dette ikke sker.

Det hedder insulin, og er nøglen til at hesten kan have et sundt liv. Men det er også årsagen til at mange heste står med diverse skavanker som følge af insulinresistens.

Deltag i online foredrag om hestens blodsukker

Det vil jeg gerne fortælle dig meget mere om, og inviterer dig hermed til en NENUC Live på onsdag den 5. august 2020 kl. 20.20.

NENUC Live startede jeg her i dette forår på Facebook, måske var du med til en af dem? Konceptet var, at du stiller spørgsmål, og så tager jeg et af disse, som jeg svarer på ved at tegne og fortælle på gammeldags måde ved en tavle. Teknikken har været en udfordring, idet Facebook har sine begrænsninger, så derfor har jeg rykket det til Zoom, hvor du inviteres ind i et møderum. Her kan du se mig tegne og fortælle, og du kan stille spørgsmål undervejs. Du kender sikkert Zoom eller lignende platforme til online møder.

Du skal være så hjerteligt velkommen til at deltage i sommerens første NENUC Live om hestens blodsukker. Det koster kun din e-mail. Tryk på linket herunder og kom til invitationen, hvor du kan læse mere om liven og tilmelde dig i en formular. Du får så en mail med link og adgangskode til liven.

Forstå hestens biologi og lær foderhåndværket!

”- Martha, hvorfor er heste så sarte? De kan jo nærmest slet ikke tåle noget!”

Peter, Grindsted Landbrugsskole, 2000

Sådan spurgte en af mine landbrugselever mig, i en biologitime for nogle år siden. Mit svar var ganske enkelt, at ja, de er sarte – men ikke mere sarte end drøvtyggerne, for heste har også en stor del af deres fordøjelse fyldt med et komplekst samfund af forskellige mikroorganismer, som lever af det foder, hesten (og drøvtyggerne) æder.

Det har landmænd styr på. De har lært – måske endda fra barnsben, at man skal fodre køernes mikroorganismer, og de er ikke til kål den ene dag og kage den næste.  Når heste ofte opleves som sarte, skyldes det i min optik, at man har glemt at fodre hesten som en hest, men giver den i stedet, hvad man selv har lyst til. Og her knækker filmen, for mange af vores madvaner er direkte skadelige for heste. Desværre ser vi ofte, at vi overfører vores livsstil til dyrene på godt og ondt.

En hest er en hest og skal fodres som sådan!

Den slap jeg nemt om ved at skrive. Men nu får du en forklaring. Du får en kort version, for det er en lang historie på cirka 60 millioner år om, hvordan hesten har udviklet sin tarmkanal og sine fødepræferencer. Men hesten har altså gennem de 60 millioner år udviklet sig fra et lille urskovsdyr med 5 tæer på forbenene og 4 på bagbenene, som leverede af frugter, blade og andet tilgængeligt i skovbunden. Med savannens udbredelse på bekostning af skovene, udviklede hesten sig til et steppedyr, som kunne æde græs om sommeren og overleve om vinteren på modent græs, tørret på roden. Den kunne æde urter, løv og bark, og selvom moderne heste er udviklet primært til græs, så har den stadig sin adfærd med at nippe til alle mulige planter.

Hold af heste i forhold til hestens biologi!

For at kunne overleve på det tørrede græs, som i praksis var halm med kerne på, måtte den udvikle en fordøjelseskanal, som kunne håndtere begge dele. Den udviklede en biologi, så den kunne overleve, hvor drøvtyggerne ikke trivedes. Én mave (mod drøvtyggernes 4) samt en tyndtarm med enzymatisk fordøjelse af de letopløselige næringsstoffer. Og en blindtarm på størrelse med et 1 årigt barn samt en tyktarm på over 100 liter i to store afsnit, fyldt med væske og foder. Hver milliliter rummer milliarder af mikroorganismer, som har gavn af hestens kropsvarme og foderoptagelse, mens hesten på sin side har gavn af mikroorganismernes affaldsprodukter. En smuk symbiose, hvor mange arter lever sammen til gensidig fordel. Succesen heraf kræver at hesten kan æde som en hest, hvilket indebærer hårdt arbejde over mange daglige kilometer med mange forskellige plantesamfund, som der ædes af på vejen og i græsningspauser. Det er denne biologi, vi skal efterligne, når vi holder heste. For hvis vi ikke gør det, så er heste meget sarte. Det store, komplekse samfund af mikroorganismer kan nemlig ikke forstå vores ønsker til foder. De lever og dør. BUM!

Forebyg fordøjelsesproblemer gennem korrekt fodring!

Og hvis for mange af mikroorganismerne dør, så bliver hesten syg. Bare en kolik for eksempel, en simpel mavepine på godt dansk, kan hos hesten udvikle sig livstruende på få timer. I bedste fald koster den et sted omkring 2000 kr., hvis du kan nøjes med et enkelt dyrlægebesøg (og her regner jeg ikke med din tid til at passe hesten, mens den er syg). I den anden ende koster det hesten livet, efter timers smertehelvede og måske endda turen til hestehospitalet på operationsbordet. Det koster endnu mere på dyrlægeregningen, og hesten har du så ikke mere.

Gennem fornuftig fodring kan du forebygge kolik og andre fordøjelsesrelaterede sygdomme. Der er aldrig garanti, fordi hesten har adfærden med at æde mange forskellige ting. Men du kan begrænse risikoen. Hvis du tænker dig om. Lærer om hestens biologi. Og indretter dit hestehold og din fodring under hensyn hertil. Det er muligt i moderne hestehold, også uden at du behøver at flytte hesten ud på en stor savanne som under sidste istid. Du skal bare søge viden og lære foderhåndværket.

Tag et onlinekursus på NENUC!

Du kan for eksempel finde viden og følge et onlinekursus her på NENUC. Et kursus, hvor du også lærer at stille krav til de mennesker, som lever af at sælge foder til din hest. De vil gerne gøre et godt stykke arbejde, og det kan de, hvis du ved, hvad din hest har brug for. Det kan jeg lære dig at undersøge.

Med et onlinekursus kan du lære, når og hvor det passer dig. Tryk på billedet og læs mere.

Martha Voss, agronom, forfatter af kursusmateriale, underviser og vejleder