Motioner hesten mindst en time hver dag!

Har du en hest, som er disponeret for forfangenhed? Så kan du forebygge ved at motionere den mindst en time hver dag. Det kan sagtens være let ridning, for eksempel en skovtur.

Forfangenhed udløses af forhøjede insulinkoncentrationer i hestens blod.

Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen, når blodets indholdet af glukose bliver for højt (blodsukkerkoncentrationen). Når hestens muskler arbejder, forbrænder de glukose til energi. Og så suger muskelcellerne selv glukose ud af blodet til forbrændingsprocesserne. Men hvis hesten ikke arbejder, skal sukkeret hjælpes over i musklernes lagre, og det er her, insulin kommer ind i billedet. Insulin er en slags nøgle som åbner cellernes porte, så glukosen kommer på lager som glykogen eller fedt. Det gælder i øvrigt også dig selv, for det er samme princip hos mennesker.

Hvis hesten gennem længere tid går rundt med forhøjede blodsukkerkoncentrationer, slides de receptorer, som på cellerne skal tage imod insulinnøglen, og hesten udvikler insulinresistens. Så forbliver blodsukkerkoncentrationen for høj, og bugspytkirtlen fortsætter med at producere insulin. Det er en ond cirkel, og påvirker hele hestens kredsløb negativt med forhøjet blodtryk (som du kan mærke ved puls i benene), og nede i hovene ødelægger insulinet de hornlameller, som holder hovkapslen fast på hovbenet. Du kan læse mere om reaktionerne i hoven her. Ved at holde hesten på foder med lavt indhold af sukker og andre gode foderrutiner kan du hjælpe hesten med at holde et lavt blodsukkerniveau, men insulinproduktionen kan også trigges af andre faktorer, som stress og årstidernes skiften (lys) samt hestens gener.

Insulinresistens og de hormonelle ubalancer giver Insulindysfunktion.

Det er almindeligt kendt, at nøjsomme racer er mere disponerede for forfangenhed, men det er ikke kun generne, som gør det. En af de udløsende faktorer er Insulindysfunktion (ID), altså konstant forhøjede insulin-niveauer som følge af forhøjet blodsukkerkoncentration, eller store svingninger i insulinniveauet gennem året. Og man ser det også hos varmblodsheste.

En hest med ID er tæt på at udvikle forfangenhed, hvis der sker ændringer i management, for eksempel foder og motion.

Manglende motion giver 8 gange højere risiko!

Forskere ved Helsinki Universitet har vist, at heste, som ikke motioneres har næsten 8 gange højere risiko for at udvikle insulindysfunktion og dermed forfangenhed.

Materiale og metoder

Man undersøgte 29 heste af Finsk Koldblod gennem et år.

Hver anden måned tog man en glukosesiruptest, som du måske kender i forbindelse med diabetesundersøgelser.

Ud over blodprøver målte man huldscore, fedtkam, gjord-omkreds, bug-omkreds, halsomkreds og -højde.

Management

Udover de 6 gange undersøgelser holdt man hestenes øvrige management stabilt i hele perioden.

Hestene fik alle hø/wrap samt lidt havre/tilskudsfoder og var på græs i gennemsnit en måned i sommerperioden.

7 af hestene blev ikke motioneret. De andre 22 arbejdede som ride- og køre heste i let til moderat arbejde, 1,2 timer om dagen i gennemsnit.

Risikoberegningerne viste:

Der var ikke forskel på huldkarakteren mellem motionsgruppen og ikke motion. Men hestene som ikke motionerede have en større omkreds målt midt på halsen samt en højere halshøjde (fedtkam).

Mangel på motion giver næsten 8 gange så stor risiko for Insulindysfunktion, uanset motionstypen. 1,2 timer let arbejde om dagen er nok til at holde insulinniveauerne normale.

Det vil i praksis sige, at du kan forebygge forfangenhed ved at motionere hver dag i godt en time. Det kan sagtens bare være en skovtur, som de fleste kan holde til, både hestene og os.

Og når vi så ved, at samme effekt gælder for mennesker, er du også med til at forebygge diabetes hos dig selv.

God tur!

Vil du vide mere om at regulere hestens blodsukker på græsfolden, så er der i dette forår to kurser i Jylland, som kunne have din interesse. Tryk på linkene herunder og tilmeld dig kurserne. Du får

Praktisk viden om græsmarkens planter, så du forstår, hvordan de påvirker hestens foderforsyning og ophold på folden.

Viden om næringssammensætningen i markens stråfoder, særligt fiberkompositionen, og dens indvirkning på en sund tarm og en sund hest.

Inspiration til indretning af dine hestefolde og hjælp til at tilrettelægge den foldstrategi, som passer til dine heste.

Du kan også købe et onlinekursus, som giver dig masser af viden om blodsukker, insulinresistens og hvordan du kan forebygge problemerne gennem pasning af hest og græsfold.

Vil du selv læse mere om forsøget? Så tryk på linket her:

Kulhydraterne – hestens vigtigste energikilde

Glukosen fra fotosyntesen hører til stofgruppen kulhydrater. Det er en meget stor stofgruppe, og kulhydraterne er hestens primære energikilde. Men hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten? Det skal vi se på i dette afsnit. Når vi mennesker snakker kulhydrater, så mener vi mest stivelse og sukker, men for hesten (og til en vis grad for os – vi tænker bare ikke over det) er fibrene meget vigtigere. Fibrene passerer gennem tyndtarmen ned i blind- og tyktarm, hvor de af mikroorganismer omsættes til flygtige fedtsyrer, som hesten kan optage og omsætte til energi i kroppens celler.

I hestens fordøjelseskanal nedbrydes kulhydraterne gennem både mikrobiel og enzymatisk fordøjelse i hele tarmkanalen, som du kan se på billedet herunder. Det er komplekse kemiske og biologiske processer, og en grundig beskrivelse vil føre for vidt i denne blog. Derfor har jeg lavet flere forskellige kurser i NENUC Academy, hvor du kan fordybe dig som selvstudium eller på de populære stuekurser, hvor vi bruger denne viden om fordøjelsen til at optimere vores praktiske fodring af hestene.

Ganske kort om fordøjelsen af kulhydraternes fordøjelse:

  • I mavens øverste del sker en mindre mikrobiel forgæring af stivelse til mælkesyre.
  • I tyndtarmen sker en enzymatisk nedbrydning af stivelse og sukker til glukose.
  • I blindtarm og tyktarm sker en mikrobiel forgæring af fibre og bypass-stivelse (dvs. stivelse, som ikke nåede at blive nedbrudt i tyndtarmen).

Glukosen kommer via blodet fra fordøjelseskanalen ud til cellerne.

For at forstå dette, får du lige lidt basal viden om, hvordan en kropscelle er bygget op. Billedet her er en forenklet skitse af en celle. De har mange forskellige former og specielle opbygninger, afhængigt af, hvilke organer, de indgår i.

Her får du en forklaring til de enkelte dele:

Cellemembranen er det, der holder sammen på cellens øvrige organeller (som de hedder). Den består af protein og fedt, som danner dels fladen, dels en masse små huller, porte, hvorigennem næringsstoffer og affaldsstoffer kan passere. På overfladen sidder desuden en masse små antenner, receptorer, som blandt andet kan åbne eller lukke bestemte af portene.

Cellekernen – her sidder alle generne – DNA’et – harddisken med alle de vigtige systemfiler.

Ribosomerne – er cellens computer, som aflæser generne og programmerer cellens aktiviteter.

Mitokondrierne – er cellens kraftværk, som producerer energi.

Lysosomerne – er cellens rengøringshold

Glukose forbrændes til kemisk energi

Hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten ude i kropscellerne? Hvis cellerne mangler glukose, suger de det ind gennem portene i cellemembranen. Inde i cellen forbrændes glukosen til kemisk energi i mitokondrierne. Kemisk energi er et stof, der hedder Adeniosin-Tri-Phosphat – ATP. Det indeholder nogle meget energirige bindinger med fosformolekyler, og når ATP molekylet kobler sig på en kemisk proces, overfører det energien fra disse bindinger, så processen kan køre.

Forbrændingen af glukose kaldes også for respiration, og hvis du er biokemi-nørd, kender du sikkert navnet for hele processen, “Krebs Cyklus” eller “Citronsyrecyklus” (link til en youtube video med nærmere forklaring). Jeg skal spare dig for detaljerne her, men nettoudbyttet er altså energi til cellens aktiviteter.

Det kan være en muskelcelle, som skal trække sig sammen, når hesten arbejder, eller en nervecelle, som sender beskeder fra hjernen ud til musklerne om at trække sig sammen. Cellerne kan også udnytte energien i fedtsyrer og aminosyrer, det kan du læse om i næste afsnit af denne serie. Nogle celler, f.eks. nervecellerne er afhængige af glukose for at skaffe energi, og det har fejlagtigt været fortolket, sådan, at hesten SKAL have stivelse og sukker for at få glukose. Men den kan også danne glukose ud fra andre næringsstoffer.

Energiens næringsstoffer

I december 2021 kørte jeg på NENUC Facebook en serie opslag med billeder af de næringsstoffer, som giver hesten energi. Denne serie kan du de næste par uger finde her – bare med grundigere forklaringer. Jeg har selv lavet grafikken, men du må gerne bruge billederne, hvis du husker at henvise til denne side.

Foderplanterne binder solens energi og giver det videre til hesten

Processen hedder Fotosyntese – du kender den måske fra biologitimerne.

Og resultatet er sukkerstoffet glukose.

Glukose er et lille molekyle med en kulstofkæde af 6 kulstofatomer. På disse kulstofatomer er der koblet brint og ilt, så et glukose molykyle indeholder 12 brintatomer (H) og 6 iltatomer (O). I kemien hedder det også C6H12O6. Du kan læse mere om glukose mange steder på nettet, f.eks.:

Glukose er det vigtigste – og det mest udskældte – stof i hestens energiomsætning. Glukose er livsnødvendigt for alle levende væsner, men i for store mængder er det giftigt. Derfor skal du lære at forstå glukose, og hvad det betyder for din hest og dens foder.

Det starter med at solen skinner på planterne, og dermed får plantens celler energi til at omdanne vand og kuldioxid til glukose. Processen kører om dagen, så snart der er sollys, og når temperaturen er over 6 grader C. Om natten omdanner planterne glukosen til de vigtige organiske stoffer, kulhydrater, fedt og protein, som har vigtige funktioner i plantens opbygning og plantens livscyklus.

Plantens skelet – og dens energidepot

Glukosen fra fotosyntesen hører til stofgruppen kulhydrater. I plantens celler ombygges glukosen til sukker og stivelse, som giver planten energi til vækst. Stivelse er også et energistof, som du kender det fra korn, som indeholder meget stivelse. Andre planter omdanner glukose til fedt, som blandt andet er energilager i frøene (fx hørfrø). Den sidste stofgruppe er proteinerne, som sammen med kulhydraternes fibre udgør plantens skelet. Se billederne herunder.

I de kommende artikler kan du læse om plantenæringsstoffernes vej fra foder gennem hestens fordøjelse og ud i hestens kropsceller, hvor de omsættes til hestens energi, vækst og arbejde.