Fedt er ren energi

Fedt er ikke kun vigtig energi. Fedtsyrerne er livsnødvendige stoffer i dannelse af hestens kropsceller, vigtige hormoner og nervecellernes funktioner. Og så er fedt med til at regulere hestens appetit – helt præcist, hvornår hesten igen bliver sulten efter et måltid.

Planternes celler omdanner noget af glukosen fra fotosyntesen til fedtsyrer og noget til glykogen. Sidstnævnte samler fedtsyrerne tre ad gangen til det, vi kender som fedt eller olie.
Hesten kan godt udnytte fedt i begrænsede mængder, og det kan bruges som energitilskud til heste, som er svære at holde huld på, enten fordi de bare ikke orker at æde større fodermængder, har dårlige tænder, eller har EMS og har bug for en energikilde, som ikke aktiverer insulinresponset. Desuden er fedt vigtigt i hesten appetitregulering: Fedt regulerer hvornår hesten igen bliver sulten

I afsnit 1 så vi på, hvordan planterne opbyggede fedtsyrer og fedt, primært som energireserve. Hesten fordøjer fedt udmærket, forudsat, at det kommer via grovfoder med lang tyggetid. Hesten har nemlig ingen galdeblære i leveren, så galden drypper hele tiden gennem galdegangen ned i tolvfingertarmen. Galde er vigtigt for at opdele fedtdråberne i mindre dråber så tarmens enzymer kan komme til at virke. Så har din hest brug for tilskud af fedt for mere energi, bør du fordele det i små portioner ud over dagen.

De fleste celler kan udnytte fedtsyrer til at danne energi (ATP) ud fra. Der er faktisk 3 gange så meget energi i fedt som i glukose.

Udfordringen med fedtsyrer er, at de ikke er vandopløselige. Fra fordøjelsen lærte du at leveren danner galde, som hjælper med at få fedtet opløst i tarmvæsken. I blodet transporteres fedtet i nogle store proteinmolekyler, som hedder kolesterol. Ude ved cellerne overfører kolesterolet fedtsyrerne til cellen, hvor det forbrændes i mitokondrierne, ligesom glukosen.

Denne proces sker ikke kun med fedtsyrer fra fedt i foderet. Forgæringen af fibre i blind- og tyktarm danner flygtige fedtsyrer, som overføres til blodet og transporteres direkte rundt til cellerne.

Hvis hesten ikke får energi nok fra foderet, kan den frigøre fedt fra fedtvævet, som så sendes ud til cellerne med kolesteroltaxaerne.

Proteiner – kroppens byggesten og universalværktøj

Proteinerne er nok den stofgruppe, som er sværest at forstå. De er både kroppens byggesten – altså de danner helt konkret kropsceller og væv, f.eks. muskler. Men proteinerne kan også hav en mere usynlig form – som enzymer, der er en slags kemisk værktøj. Det er for eksempel enzymer, som i fordøjelseskanalen nedbryder foderets store næringsstoffer til små molekyler, som kan optages til blodbanerne. Læs i dette afsnit om proteinerne i hestens fordøjelse og udvikling som unghest og ridehest.

Her får du en meget forenklet oversigt:
Planterne suger kvælstofforbindelser, f.x. ammonium op fra jorden, og sætter kvælstof på de kulhydrater, som de danner ud fra glukosen. Dermed ændrer de karakter og bliver til aminosyrer, som er byggesten i proteinerne.

Aminosyrerne sidder bundet sammen i proteinerne som perler på en snor. Proteinerne binder fibre og fedtsyrer sammen til planternes skelet, og når hesten spiser planterne, omdanner den proteinerne til aminosyrer, som den optager til kroppens celler, hvor de igen bindes sammen til proteiner. Og hesten bruger ligeledes proteinerne til at forme cellerne, f.eks.

Proteinerne er kroppens byggesten. De danner bindevæv, som kan fyldes med f.eks. mineraler og blive til knogler, eller muskler, som kan bevæge knoglerne.
Proteiner er også kroppens værktøj, som kan samle og skille molekyler ad. Som her i fordøjelsen, hvor enzymerne skiller de store proteinmolekyler fra foderet til aminosyrer, som kan optages gennem tarmvæggen til blodet og bruges ude i kroppens celler til nye proteiner.
Og hvilke proteiner? Det bestemmes faktisk af hestens gener, DNA’et

Proteinernes vej gennem fordøjelsen. Der sker en dannelse af mikrobielt protein i blind- og tyktarm, men man er usikker på, hvor meget af dette, hesten rent faktisk kan udnytte.

Leveren ombygger og nedbryder aminosyrer

Når aminosyrerne optages til blodet, er de lige en tur om leveren til et servicetjek. Leveren er kroppens store kemicenter, og leveren holder øje med behovet for bestemte typer næringsstoffer. Nogle af aminosyrerne omdannes til andre aminosyrer, og hvis der er overskud af aminosyrer i kroppen, omdannes de i leveren til urinstof, der forlader kroppen via nyrerne, og kulhydrater, som kan forbrændes i cellerne.

Generne bestemmer proteinerne

Cellerne rundt i kroppen har deres egen proteinmaskine – det kaldes proteinsyntese på kemisk). Det foregår i et organelsystemet, ribosomerne, som sender et besked-molekyle (Messenger-RNA) ind i cellekernen for at aflæse opskriften på det protein, som skal produceres. Messenger RNA vender tilbage til ribosomerne, med opskriften og begynder at samle aminosyrerne i en fin, lang perlekæde, præcis designet som det ønskede protein. Det kan være til at opbygge flere celler, eller værktøj (enzymer) til at udføre andre kemiske processer.

Læs mere om proteinsyntesens biologi på dette link:

Proteinsyntesen kan være lidt svær at forstå, men den betyder en hel del for, hvilket foder du skal vælge til din hest, afhængigt af, hvor i livet hesten er, og hvad den skal lave.

For eksempel har hopper i fol, diegivende hopper, føl og ungheste et højere proteinbehov end voksne heste. De stiller også flere krav til proteinets sammensætning af aminosyrer.

Der er mange diskussioner om proteinbehovet til muskelsætning hos heste i træning. Og ja. Der skal protein til at bygge muskler. Det giver ikke hesten et højere proteinbehov, men det stiller krav til proteinets indhold af visse aminosyrer, blandt andet lysin.