Tilskud med gærceller i hestefoder

For et par uger siden skrev jeg et blogindlæg om levende gærceller til heste. Inspirationen fik jeg fra EWEN 2024, hvor Simon Daniels fra England fremlagde deres arbejde om effekten af gærsvampen Saccharomyces Cerevisiae i tilskudsfoder til heste, specielt i relation til tarm-hjerne-aksen og fordøjelsen. Resultaterne var interessante og rejste en del spørgsmål til nærmere undersøgelse eller refleksion. Dette blogindlæg vil prøve at besvare nogle af de spørgsmål. Men først får du lidt mikrobiologi fra hestens fordøjelse.

Hvad er Saccharomyces Cerevisiae?

Saccharomyces Cerevisiae, også kendt som ølgær, er en type gær, der ofte bruges i dyrefoder. Den er kendt for sine probiotiske egenskaber, der kan forbedre fordøjelsen og tarmens mikroflora. Men hvordan påvirker den egentlig heste, og hvorfor er det vigtigt?

Forskning og Videnskabelige Fund

En reviewartikel af Perricone et al. (2022) har opdateret vores forståelse af, hvordan Saccharomyces Cerevisiae påvirker hestens tarm og fordøjelse af foderet. Ifølge artiklen kan tilsætning af levende gærceller forbedre balancen og funktionaliteten af tarmens mikrobielle populationer samt en effektiv fordøjelse og absorption af næringsstoffer.

Tarmbakterierne er anaerobe, hvilket betyder, at de ikke tåler frit ilt (O2). Gærcellerne stimulerer gasproduktionen og nedbrydningen af frit O2, så bakterierne beskyttes. De bakterier, der stimuleres, er blandt andet mælkesyreudnyttende bakterier, hvilket fører til mere eddikesyre, smørsyre og propionsyre. Disse har en højere pH-værdi end mælkesyre, og dermed forbedres tarmens syre-basebalance og sundhed.

Men resultaterne af de forskellige undersøgelser på gærens betydning påvirkes af mange andre faktorer:

• Hvilke typer gærceller er brugt, og hvor store mængder udgør de af tilskudsfoderet?
• Hvilke fodermidler indgår i hestens foderplan, og hvad er deres kemiske sammensætning og næringsmæssige kvalitet?

Kort sagt skal gærtilskuddet være af en kvalitet, der sikrer flest muligt levende gærceller efter det stærkt sure miljø i hestens mave. Der findes kolonier af gærceller i hestens tarmkanal, men ølgæren kan ikke reproducere sig selv i tarmen. Undersøgelser af tarmindholdet efter ophør af gærtilskud viser nedgang i gærkolonier. De positive virkninger af Saccharomyces Cerevisiae gælder altså kun, så længe de tilføres hesten med foderet.

Se på helheden i hestens kost og miljø

Der danner sig et mønster over effekten af gærtilskud i de forskellige forsøg. Der er størst effekt, når foderplanen består af en stor andel stivelsesrigt kraftfoder. Formodentlig fordi gæren stimulerer de mælkesyreudnyttende bakterier.

Når vi ser på forsøgene med grovfoderrige rationer, afhænger resultaterne af grovfoderets kemiske sammensætning. Der er størst effekt af gær, når grovfoderets indhold af fibertypen hemicellulose er meget lavt i forhold til et højt indhold af cellulose, som er sværere at forgære end hemicellulosen. I grovfoderanalysen finder du begge fibertyper i fraktionen NDF, som også kaldes cellevæggene. Cellulose kan du se i fraktionen ADF, som også indeholder lignin, der er uforgærbart for tarmbakterierne. Vi har ingen retningslinjer for, hvor stort indholdet af de to samt forholdet imellem dem bør være. Det må bero på en individuel vurdering af foderrationen som helhed samt flere andre parametre. For eksempel hestens stressniveau og status i hesteflokkens hierarki, som Simon Daniels redegjorde for på EWEN.

Hestens hjerne-tarmakse påvirkes af foderet

Studier som Bulmer et al. (2019) har også vist, at der er en tæt forbindelse mellem tarmens sundhed og hestens adfærd. Dopamin er en vigtig neurotransmitter, som beroliger hjernen og spiller en central rolle i dette. Tilsætning af præ- og probiotika kan påvirke dopaminniveauerne og dermed hestens adfærd og velvære.

Skal jeg give min underlegne hest gærtilskud for at den bliver rolig?

Gærtilskud som Saccharomyces cerevisiae kan støtte tarmens sundhed ved at fremme aktiviteten af gavnlige cellulolytiske bakterier, men deres direkte indvirkning på adfærd er mindre tydelig. Forskningen viser blandede resultater, hvor nogle studier indikerer forbedringer i næringsstofnedbrydning og tarmens sundhed, men ikke nødvendigvis direkte i adfærd.

Hvis min underlegne hest fordøjer fibre dårligt, er det så nok at give den kosttilskud?

Tilskud alene er måske ikke tilstrækkeligt. Selvom de kan forbedre fiberfordøjelsen og støtte tarmens mikrobiota, spiller den overordnede foderkvalitet og -håndtering en afgørende rolle. Højt fiberindhold i foderet er generelt bedre for tarmens sundhed og kan reducere adfærdsproblemer forbundet med tarmdysbiose. Pludselige diætændringer, især til stivelsesrige diæter, kan forstyrre tarmens mikrobiom og føre til stressrelaterede adfærdsmønstre.

Eller burde jeg snarere kigge på hele hestens miljø: foderkvalitet, foderplanens hele sammensætning, opstaldning, foldforhold, flokkens sociale strukturer, træning etc.?

En helhedsorienteret tilgang er vigtig. Stress fra forskellige kilder som dårlig kost, utilstrækkelige sociale strukturer eller ustabile miljøer kan påvirke en hests tarmmikrobiota og adfærd. At sikre en konsekvent foderkvalitet, ordentlige opstaldningsforhold, social stabilitet i flokken og passende træningsregimer er alle afgørende faktorer. Stressende begivenheder og miljøændringer kan forstyrre tarmens sundhed, hvilket igen kan påvirke adfærden.

Opsummering

At inkorporere gærtilskud kan være gavnligt, men de bør være en del af en bredere strategi, der inkluderer opmærksomhed på hestens overordnede kost, miljøfaktorer og håndteringspraksis. At reducere stressfaktorer og opretholde en konsekvent og høj kvalitet i kosten kan hjælpe med at støtte både tarmens sundhed og adfærden hos heste.

For flere detaljer kan du kigge nærmere på hele teksterne af artiklerne fra Bulmer et al. (2019) og andre relaterede studier om tarmens sundhed og adfærd hos heste.

Referencer

• Perricone, V.; Sandrini, S.; Irshad, N.; Comi, M.; Lecchi, C.; Savoini, G.; Agazzi, A. The Role of Yeast Saccharomyces cerevisiae in Supporting Gut Health in Horses: An Updated Review on Its Effects on Digestibility and Intestinal and Fecal Microbiota. Animals 2022, 12, 3475. DOI: 10.3390/ani12243475
• Bulmer, L. S.; Murray, J-A.; Burns, N. M.; Garber, A.; Wemelsfelder, F.; McEwan, N. R.; Hastie, P.M. High-starch diets alter equine faecal microbiota and increase behavioural reactivity. Sci Rep. 2019 Dec 9;9(1):18621. PubMed
• Wilmington, C.; Hiscocks, S. & Daniels, S. The effect of Saccharomyces on the equine faecal metabiome and neural biomarkers. Proceedings at EWEN 2024 in Oslo.