Se hesteskoven for bare træer!

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

Der mangler viden om træer til heste.  Og desværre har usikkerhed omkring træerne ført til mange bekymringer rundt omkring i hesteholdene. Jeg har nørdet lidt i det, og man ved ret meget om træer, buske og dyrevildtet, men det er jo en anden sag, for de er gennem år tusinder tilpasset vegetationen her i landet – altså den vilde vegetation.

TAKS, EG OG AHORN

Vi ved, at Taks, Eg og Ahorn er giftige for heste, og dyrlægerne konstaterer indimellem forgiftningstilfælde herfra. Vi ser bort fra Taks, som er meget giftig, og som i min optik slet ikke burde være i nærheden af dyr eller mennesker. Med de to andre er erfaringerne varierende. Folk har haft heste sammen med både Eg og Ahorn i menneskealdre uden problemer. Undersøgelser fra vildheste viser, at disse æder af mange forskellige træer, herunder Eg og Ahorn. Uden problemer.

Egen er en gammel kending i Danmark, og den er faktisk med i den skovtype, som hedder græsningsskoven. Det er en meget gammel driftsform, hvor man udnyttede træernes løv til foder og grene mm til brænde. Græsningsskove har været forbudt i mange år, fordi husdyrene har været hårde ved træerne, men de er interessante i arbejdet med artsdiversitet. Tilfælde med forgiftning fra eg kan give blodig diarré og nyresvigt, og især set om efteråret, hvor nogle heste forgriber sig på de mange agern, som er egens nødder.

Ahorn er et af de store, smukke træer i det danske landskab. De er hårdføre og deres frø – helikoptere, kalder man dem – kan flyve langt. Der er mange arter af ahorn, og der forskes i, hvilke arter der er mest giftige, og hvorfor. Et studie i Nordamerika påviste en bestemt skimmelsvamp på træet og frøene, så det var måske ikke selve træerne, men skimmelsvampen, som aktiverede giftstofferne. Ahornforgiftning kan give en såkaldt atypisk myopati, en slags slingerhed. Hesten får udbredte muskelskader, mørkfarvet urin og kan dø af forgiftningen.

Der gættes på, hvordan det kan være, at disse træer lige pludselig bliver problemer. Der snakkes klima og så videre. Desværre forplanter debatten sig til andre træer, så vi forskellige steder på de sociale medier kan læse at alle træer er giftige.

Hvilket altså er en sandhed med mange modifikationer.

Debatten giver, meget forståeligt, mange hesteejere ondt i maven, fordi vi nødig til påføre vores heste sygdomme. Vi vil dem jo det bedste.

SØG ARTSDIVERSITET!

Jeg har sagt det flere gange, når vi har snakket giftighed af planter:

“Det er mængden, der afgør, om en plante er giftig!”.

Nogle skal der så mindre til af end andre.

Mange heste napper nogle agern eller ahornspirer i ny og næ uden problemer.

Mange heste æder sukkerholdigt græs uden problemer.

Mange heste napper en engbrandbæger eller to uden problemer.

Filmen for hesten knækker, når den er tvunget til at æde mere end en mundfuld her og der!

HESTEN ER GRÆSSER, MEN SØGER FORSKELLIGE PLANTER

Det er et instinkt nedarvet gennem millioner af år.

Men når vi holder hestene på nedbidte græsfirkanter, selv med en foderkasse til wraphø i bedste fald, så kan hesten ikke opfylde sit behov for at æde forskellige mundfulde her og der. Jeg kan skrive længe om dette, og det gør jeg på mine egne sider, men her i gruppen er der via spørgsmål og svar mange gode tips til gode urter, træer og buske til dine heste. En god hestefold rummer en masse græs af forskellige arter. Græsset må gerne få overhånd, for det er hestens primære føde. Derfor skal græsset passes og gødes, så det kan klare konkurrencen med de andre planter.

Urter kan sættes i “bed” hvor det passer med terrænet.

Træer der hvor de nu står, eller plantes, hvor det passer på arealet. Træer skal primært give skygge, men må gerne kunne nappes af uden problemer. Træer skal ikke dække hestens træstofbehov, de skal dække hestens fourageringsbehov.

Træstofbehovet skal dækkes af græsser, herunder hø, wrap og halm. Faktisk er mange træers løv mindre træstofrigt end græs!

Vi kan ikke altid skærme vores heste mod alt giftigt, vi kan ikke fælde alle ahorn og egetræer i miles omkreds. Men vi kan sikre, at hestens grundfodring, græs, er i orden, så den ikke forgriber sig på læhegnet. Det vil sige, at den skal være slank nu, hvor alting begynder at gro. Den skal tabe sig i løbet af vinteren, hvis den er blevet for tyk om sommeren. Men den skal stadig have noget at tygge i. Halm er det bedste supplement til strukturfoder, hvis høet er for næringsrigt.

HVIS DU ER I TVIVL, SÅ LAD VÆRE!

I Facebookgruppen, Spørg Hesteagronomerne får vi mange spørgsmål om det ene eller andet kan gives til heste. Nogle gange ved vi om det kan eller ej. Men andre gange må vi gætte. For vi kan ikke reelt vide, om en plante kan blive et problem. Nogle vælger forsigtighedens regel: Hvis der bare er den mindst risiko for at planten er giftig, skal den trækkes op. Og er du i tvivl, om en plante er ok at have på folden, så lad tvivlen komme hesten til gode.

Men gør først, som mange af de rigtigt gode kommentarer i debatindlægget: 

Observer dine heste:

Hvad æder de, hvornår gør det det, og hvor meget tager de for sig af retterne?

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik