Historien om Balder

Jeg har tidligere fortalt jer om Søs, den grå hoppe, som jeg fik halvpart i til min 15 års fødselsdag.  Den sommer lykkedes det to fuldblodshingsteplage at gå gennem hegnet en dag, Søs var i høj brunst. Vi opdagede det og fik dem skilt ad, men resultatet udeblev ikke. Hen over vinteren voksede hun om bugen, og 11 måneder efter daten med de to hingsteplage, folede hun med et lille brunt hingsteføl. Vi var forberedte, og vi havde holdt vagt hos hende hele påskeferien.

Balder kaldte vi ham, og han var nok den hest, der først triggede min nysgerrighed på hestefoder.

Da han om efteråret blev vænnet fra og skulle klare sig uden modermælken, fik han nogle mystiske hævelser ved knæene på bagbenene. Dyrlægen mente, det var noget næringsstofmangel, han vidste bare ikke lige hvad. Jeg drøftede med bondemanden hvor hestene stod opstaldet, og vi prøvede at give hestene noget af hans kalvefoder. Balder fik rent kalvefoder, og de andre fik det sammen med valset havre og vi fik fat i noget hø. De gik på fold året rundt, og om sommeren, så Balders knæ atter normale ud igen.

Nu om dage kunne vi nok sige rigtigt mange ting om årsagerne, og jeg har selvfølgelig gjort mig mine tanker.

Når jeg ser på historien i bagklogskabens lys, fik Balder slet ikke protein nok. I starten fik de en sportshestefoderblanding, græs på folden og halm i boksen. Og efterårsgræsset har ikke protein nok til at ernære et 6 måneders føl, hvis det ellers kun får halm og sportshestefoder. I den alder skal føllet have dobbelt så meget protein pr kg tørstof som en udvokset hest, ligesom kvaliteten af foderets protein var ok til udvoksede heste, men ikke til føl. Der var flere føl det år, men han var den eneste, som reagerede sådan. Måske var han mere påvirket af fravænningen og spiste ikke nok af foderet.

Man kan sige meget om kalvefoder til heste, men det passede ernæringsmæssigt til et dyr, der skal vokse, og dermed fik Balder faktisk det, han havde brug for. Vi ville måske nu om dage mene, at der var for meget stivelse i foderet. Men han blev ikke overfodret med hø – de fik måske et par kg til natten. De gik på fold om dagen med rigeligt græs. Og de motionerede op og ned ad bakkerne på folden. Han kom sig, Balder, og han blev 18 år, så vi fik ham rettet op.

 Vi laver bedre foder

Jeg sender ham indimellem en tanke, når jeg laver foderplaner til hesteejere med føl. Hvor er vi blevet meget klogere på hestens ernæringsbehov siden dengang i 1980’erne. Og vores foder er blevet bedre. Dengang kunne vi vælge Sportshestefuldfoder, valset havre, grønpiller og klidmelasse. BUM!

Vi er blevet dygtigere til at producere hø og wrap, så vi kan give hestene rigeligt med godt grovfoder.

Vi er blevet dygtigere til at lave særlige foderblandinger til forskellige typer heste.  Og det i sådan en grad, at man kan blive ret forvirret, når man skal vælge i foderjunglen.

Og vi giver hestene for meget af det

Det har så den bagside af medaljen, at vi også er blevet for gode til at give hestene rigeligt foder. Så føllene allerede til følskuerne er lidt for trivelige, og så vi ser to års plage med fedtkam. Og det selvom forsøg allerede i 1980’erne viste, at føl, som blev fodret moderat, havde færre vækstforstyrrelser end føl, som blev fodret kraftigt.

 Hvad blev der af den læring?

Nåede den bare ikke rigtigt ud på staldgangene?

Hvis det er tilfældet, så har jeg en opgave for mig. For vi skal finde en middelvej, hvor føl (og alle andre heste) fodres rigtigt i forhold til deres behov samt foderets bidrag til behovet.