|
Da jeg gik i gymnasiet og nørdede hest i såvel formningslokalet som i biologi, havde jeg og 7 andre unge vores heste på Humlebjerg, en lille gård i Højrup mellem Kolding og Lunderskov. Det var den gamle svinestald med hele 8 stier, som vi selv havde bygget om til 8 fine hestebokse med hjælp fra bondemanden. Vi gav 200 kr om måneden for boksen og folden. Halm, hø og foder skulle vi så selv finde ud af. Bondemanden var selv meget fagligt interesseret, så han hjalp med at lave foderplaner og finde ud af det praktiske. Men det, jeg vil fortælle dig om idag, er vores fold. Jeg har aldrig haft hest på bedre fold, og sender den mange gode tanker, når jeg kører forbi på motorvejen mellem Kolding og Esbjerg. Når du kører under en bro lige efter Hartetankene i vestlig retning, så kig til højre ned mellem buskene…
Folden var cirka 4 ha særdeles ukurant terræn. Det var derfor den aldrig var blevet opdyrket, selvom man ikke længere havde dyr på græs (ud over vores heste). Der var kun et lille område, hvor det var muligt og sikkert at køre op og ned med traktoren, resten var stejle skrænter. Jordbunden var morænesand med lidt muldlag. Oppe ved stalden og leddet var der forholdsvist fladt og næsten altid tørt. På den stejle skråning mod syd piblede underjordiske kilder frem, så vi kunne grave et hul, sætte et stort betonrør ned i det, og vupti! havde vi frisk drikkevand til hestene. Der var buske og krat i enden op mod motorvejen, og i den anden ende op mod gårdens have var der en lille skov. Neden for den stejle skråning var der en flad eng, gennemløbet af to grene af Vester Nebel Å, inden den flød under motorvejen og ud i Kolding Å.
Hvor havde vi det nemt!
Alle vores heste var altid i god grundform af bakkerne. I de tørre sommerperioder var der altid græs på engen og skrænterne, og i de våde vinterperioder kunne hestene blive på de højere, tørre områder. De var altid i gang med noget, de græssede, badede i åen, gnavede blade af træerne, eller stod hoved ved hale på toppen af bakken og viftede fluer fra hinanden.
Muk kendte vi ikke til.
Forfangenhed, jo, men den pony, som havde haft det, motionerede op og ned ad bakkerne, når han ikke var ude på lange rideture, så han havde faktisk ikke anfald mens han boede på Humlebjerg (det var før man blev klog på det med insulinresistens…).
Der er ikke mange heste, som har adgang til så fantastisk et område. Desværre frister mange moderne heste en kummerlig tilværelse på små, nedbidte firkanter, fyldt med kamille, ranunkel og engbrandbægere, hvis der er levende planter på folden.
Men hegnet står flot, firkantet og lige, rundt om foldene!
Nu bliver jeg provokerende, men jeg vil gerne slå et slag for at vi i højere grad vil arbejde på at berige hestenes folde. For det er ikke automatisk hestevelfærd, at den går mange timer på fold. Det er kun hvis hesten har mulighed for at udføre flere former for naturlig adfærd.
Og jo mere forskelligt, der er på folden, des bedre er hestens chancer for at lave andet end at æde de små sukkerfyldte spirer, der groede frem i nat.
Herom handler min artikel i Malgré Tout denne måned
Du kan læse den her
Og på onsdag i næste uge er der webinar, hvor jeg vil give dig mine tips til en interessant hestefold. Godt hjulpet af billeder fra en flok hestefolk, som har gjort en masse for at berige deres hestefolde.
For mellem de triste, nedbidte firkanter findes der små og store paradiser, hvor man har tænkt over hestenes behov og kreativt indrettet foldene med forskellige elementer, spændende fra jordbunker over træstammer til staldkoste uden skaft, skruet fast på stolper på folden.
Giv hestene en interessant fold!
På min hjemmeside er der flere muligheder for at blive klogere på heste og græs.
NENUC’s kursusoversigt
Den 2.-4. juni kan du komme og besøge os på Roskilde dyrskue. Vi står på stand 882 – det er lige ved hestestaldene og Hesteavlskontoret. Jeg glæder mig – det kommer ikke til at gå stille af ;)
|
