Foredrag: Giv præstationshesten den bedste start – begynd med hoppen

Som avler ved du, at fodring af hoppen er afgørende. Du har styr på tilskud til en bedre brunst, og du sikrer det bedste græs til hoppen og føllet. Men ved du, hvor meget fodringen af den drægtige hoppe betyder for føllet – den kommende sportshests temperament og præstationsniveau? Det er netop dette, vi sætter fokus på i dette foredrag.

Du får indsigt i:

  • Fodring eller overfodring under drægtigheden.
  • Avlshoppens optimale huld.
  • Stivelse og sukker kontra fibre og fedt.

Bliv udfordret på din traditionelle fodringspraksis af hesteagronom Martha Herold Voss. I foredraget vil hun guide dig gennem foderets betydning for fostrets udvikling samt indflydelsen på udvikling og vækst af knogler, led og sener. Desuden har forskning vist, at fodring af den drægtige hoppe påvirker føllets temperament og dermed dets evne til at lære og tage imod nye udfordringer.

Der vil være rig mulighed for at få svar på dine spørgsmål om dine hestes sundhed og trivsel.

Pris og Betaling:

Kursusprisen er 1600 kr inklusive moms + kørsel (4 kr pr. km fra Ansager t/r) ved 10-20 deltagere. Betaling skal ske forud for kurset, og faktura sendes via mail umiddelbart efter bestilling. Du bestemmer selv deltagerprisen for hver kursist.

Kontakt Martha for mere info og booking

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik