Mød
Martha Voss
Hesteagronom
Mellem heste og mennesker
En lang rejse...
Fra konference til direkte rådgivning. Læs historien om hvordan NENUC blev til.
Med verdensmålene som pejlemærker
Jeg bygger min virksomhed på en meget stærk etik.
Mød Martha Voss
Siden jeg som 4 års lille pige fik min første ridetur, har heste været omdrejningspunkt i min tilværelse. Vi fik lov at ride på naboernes ponyer, og da jeg blev 10, fik jeg lov at gå til ridning på Sigrid Grønbæks Rideskole i Gesten. Det var stort for mig, og jeg flyttede selvfølgelig ind på rideskolen i alle ferierne… Hos Sigrid lærte vi også meget om hold af heste. Hun var selv dedikeret avler af varmblodsheste, og jeg så min første foling hos hende efter en lang aftens vagt på høloftet mens hoppen stod med veer. Med den lokale ungdomsskole lavede hun kurser i hestens pasning, og det triggede min videbegærlighed, så jeg en dag befandt mig på Landbohøjskolen i København på agronomstudiet, hvor jeg havde rig mulighed for at fordybe mig i hestens fodring og hold af heste.
Opgaven om forfangenhed og kolik
Kronen på værket var opgaven om forfangenhed og kolik. Opgaven som ville skrives, fordi min søsters pony var kronisk forfangen. Idag ville vi have diagnosticeret ham EMS (equine metabolic syndrome) og måske medicineret ham. Vi fandt ud af, at vi kunne holde ham rask ved at styre hans græsindtag, give ham roepiller i stedet for korn, når han manglede energi. Og ride ham hverdag. Phemse, som han hed, blev 17 år, og han har i den grad været en inspirationskilde for mit arbejde.
Konklusionen på arbejdet med forfangenheden var, at der var behov for mere viden om fodringsmanagement i hesteholdet, og det har jeg arbejdet med gennem over 20 år som landbrugsskolelærer, et job som gav muligheder for at udvikle kompetencer i mange retninger. På landbrugsskolerne havde hesteeleverne deres egne heste med, som de selv skulle passe i et fællesskab med staldvagter og gensidig hjælp i fritiden. Her erfarede vi, at staldarbejdet trænede deres evner til at holde fokus på den enkelte (hest), træde i karakter og tage ansvar. Kompetencer, som værdsættes hos mange ledere, og dermed fik jeg lov at uddanne mig som diplomleder og undervise på landbrugets lederuddannelse.
For mig er hestehold og ledelse altså to sider af samme sag. Du lærer noget om din hest, men det hjælper ikke hestens velfærd, medmindre du træder i karakter og tager ansvar – du skal handle på din viden! Det er to forskellige fagområder, som mødes i krydsfeltet hest og menneske. Det naturvidenskabelige, den biologiske viden, som danner rammerne for hvad der er godt hestehold, og så det samfundsvidenskabelige, som handler om, hvordan vi mennesker agerer i forhold til hinanden og det, der giver mening for os. Det som danner rammen og det gode lederskab.
Nordic Equine Nutrition Conference
NENUC står for Nordic Equine Nutrition Conference og det har sin egen historie, som er nært koblet med min faglighed, og derfor kom min virksomhed til at hedde NENUC. Mine aktiviteter rammer to målgrupper:
- Hestefolk i alle aldre, som gerne vil have en stærk og sund hest.
- Virksomhedsledere som gerne vil have en stærk og sund virksomhed.
NENUC vil altid, qua navnet, være hestesiden, mens det ledelsesmæssige, forandringsledelse og innovation er samlet under brandet Erhvervsdesign.
Min historie
Min søsters pony var den der kickstartede min interesse for fodring af heste. En lille shetlænder/araberkrydsning, som måtte så gruelig meget igennem, men som alligevel fik et godt liv. Jeg har lært så meget af ham, at hans historie burde blive min historie, grunden til at jeg nu satser hele butikken, for at hjælpe alle jer med små ponyer og store heste til at give dem et godt og langt liv.
Hesteagronom, Martha Voss
Vi fik ponyen, da han var 1½ år gammel og stadig hingst. Han var en lille hest, og vi jokede med at han bare var en lille fims. Det kunne vi dog ikke få os selv til at kalde ham, så en lettere omskrivning blev det til Phemse.
Min farbror havde arbejdet med heste på landet, så vi byggede en fin stald nede bag i haven, og så gik han på græs hos naboen. Han blev ret hurtigt ret tyk, og stod med forfangenhed til jul, påske og pinse. Dyrlægen behandlede ham, og så stod den på halm og vand i 14 dage samt slankekur – igen.
Stakkels hest. Jeg har selv været på masser af kure, og kunne nemt sætte mig ind i, hvordan han havde det.
Vores store fokus på at hjælpe den stakkels pony fik mig til at undersøge en masse omkring dens foder. Og dermed også foder til min hest og de andre vi havde stående hos naboen. Han var heldigvis en klog landmand og meget inspirerende at snakke foder med.
Derfor kom jeg på landbrugsskole og senere på landbohøjskolen (KU life).
