Curriculum vitae – Uddannelser og erfaringer
Det bedste fra to verdener
Jeg hedder Martha Voss, og min uddannelsesbaggrund kombinerer det bedste fra to verdener: en landbrugsfaglig agronomuddannelse og en samfundsvidenskabelig diplomlederuddannelse med fokus på designledelse og relationsledelse.
Gennem min lange karriere som faglærer på flere landbrugsskoler har jeg haft stor glæde af at kombinere min pædagogiske og ledelsesmæssige erfaring. Jeg har haft ansvar for både ledelse af personale og undervisning af elever, hvilket har givet mig en unik indsigt i, hvordan man kombinerer teori og praksis i undervisning og forretningsudvikling.
Jeg trives i et innovativt miljø, hvor samarbejde og udvikling af nye projekter er i fokus. Jeg har ledererfaring fra flere sammenhænge og administrativ indsigt fra mine år som selvstændig erhvervsdrivende, hvor jeg har arbejdet tæt med både private og professionelle aktører indenfor hesteindustrien.
I min hverdag er jeg desuden aktiv som underviser og censor på flere erhvervsakademier, hvor jeg underviser i ledelse og hestevelfærd. Dette samarbejde giver mig en konstant strøm af ny viden og indsigt, samtidig med at det udfordrer mig som fagperson og udvikler min undervisningsteknik. Denne erfaring giver mig et solidt grundlag for at tilbyde praktisk, anvendelsesorienteret viden til både erhvervslivet og mine kunder.
Uddannelsesbaggrund
2012-2017 |
Diplomlederuddannelsen, University College Lillebælt samt UC SYD. Valgfag og afgangsprojekt i forandringsledelse, team- og relationsledelse. |
1986-1992 |
Agronom, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. |
|
Speciale i husdyrvidenskab med økonomi, markedsøkonomi og sociologi som støttefag. Sekretær og koordinator i Tværfagligt Rusudvalg under DSR og Konsistorium. Samarbejde med samtlige studieretninger på Landbohøjskolen og andre studiemiljøer i København. Uddannelse af RUS-instruktører. |
Erhvervserfaring
2017- nu |
Selvstændig med NENUC – the Nordic Equine Nutrition Conference. Rådgivning, undervisning og faglig udvikling af private som professionelle hestefolk. Udvikling og produktion af læringsspil og materialer til undervisning i hest. Arrangør af professionelle konferencer indenfor hestesektoren. Senest NENUC 2525 (20-22.02.2025) |
2013 – nu |
Timelærer – adjunkt ved IBA, Havneparken 1, 6000 Kolding. Undervisning i alle fag på Akademiuddannelsen i Ledelse. |
2024-2025 |
Timelærer på Erhvervsakademi Århus, Grundliggende fodringslære på Jordbrugsteknolog og PBA. |
2017-2018 |
Timelærer på Nordjyllands Landbrugsskole i Organisation og Arbejdspsykologi på Agrarøkonomuddannelsen. |
1999-2017 |
Landbrugsskolelærer på Grindsted Landbrugsskole, Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted. Undervisning i innovation, strategi og alle ledelsesfag på landbrugets lederuddannelse (Produktionsleder, Virksomhedsleder og Agrarøkonom). Etablering af hestelinje i Landbrugsuddannelsen. Undervisning på alle emner indenfor ernæring, avl, reproduktion, sundhed, træning, ridning og udvikling i teori som praksis. Design, projekt og opbygning af hestestald og ridehal til 80 heste. Design og ledelse af staldens personaleorganisation med elever som aktører, staldhold, selvkørende teams m.v. samt instruktion, vejledning og ledelse af disse teams. Koordinator på skolens minkaktiviteter. Vejleder for lærere på Pædagogikum (PG og PD) samt mentor for Landbrugsskolens Fælles pædagogiske, didaktiske grundlag. Ansvarlig for skolens udarbejdelse af Handlingsplan for øget fastholdelse i erhvervsuddannelsen, samt udarbejdelse af skolens Lokale Uddannelsesplaner (LUP). |
Øvrige ansættelser og projektopgaver
2016-2017 |
Timelærer ved Kjærgård Landbrugsskole, Bramming. |
2018 |
Udvikling af kursusafdeling, projektopgave for Dansk Rideforbund. Analyse af brugeroplevelser og behov samt anbefalinger til udvikling af kursusudbud og organisation. |
1996-nu |
Underviser på kurser hos Dansk Rideforbund. |
|
Blandt andet berideruddannelsen, ryttermærkeunderviserkurser og andre kurser. |
1996-1999 |
Landbrugslærer Ladelund Landbrugsskole, Vejen. |
|
Udvikling af hestelinje, koordinator på alt vedrørende heste. Markedsføring af skolen. Udarbejdelse af PR materiale og annoncering. Foredrag om fodring og hold af heste i rideklubber, landboforeninger, på skoler m.m. |
1993-1995 |
Landbrugslærer Lyngby Landbrugsskole, Roskilde. |
|
Undervisning biologi og forskellige husdyrfag |
Kurser og certificeringer
2025 |
Scrum Developer Certified ® (SDC), SCRUMstudy i samarbejde med Teknologisk Institut Scrum Master Certified® (SMC), SCRUMstudy i samarbejde med Teknologisk Institut |
2022 |
Certificeret DISC: Personal Profile Analyses (PPA – Thomas) |
2010 |
Innovationsguide, Professionshøjskolen Metropol. Facilitering og implementering af innovative processer. |
2009 |
Praktikvejlederuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Vejledning af kandidater på Pædagogikum. |
2008-2009 |
Coachuddannelse, Dansk Landbrugsrådgivnings efteruddannelse. Coaching i teori og praksis. Systemisk og kognitiv coaching. |
2005 |
Pædagogisk Grunduddannelse, Professionshøjskolen Metropol. Merit til Pædagogikum via Landbrugets Informationskontors
|
Iværksætter og foreningsarbejde
2019-22 |
Medlem af Pro Vardes repræsentantskab |
2018 ++ |
Opstart af efterskole og bestyrelsesarbejde (næstformand) for Kvie Sø Efterskole, www.kviesoefterskole.dk. Etablering og opstart af efterskolen (august 2019), fundraising, ansættelse af personale m.v. Medlem af bestyrelsen som næstformand. |
2013-18 |
Medlem, Skovlund-Ansager Udviklingsråd. Udviklingsprojekter i Skovlund-Ansager, Varde Kommune. |
2013-22 |
Projektleder, Mariefestival, Ansager. Organisation, drejebog, koordination af kommunikation, infrastruktur og events ved Ansager bys musikfestival. |
2006-2009 |
Founder partner, NENUC (Nordic Equine Nutrition Conference) Samarbejde med Phd. M.Sc. Christine Brøkner. International videnskabelig konference på Grindsted Landbrugsskole om ernæring af heste. Projektledelse, organisation, PR, programmering og layout www.nenuc.dk m.m. |
2002-2009 |
Bestyrelsen, Ansager & omegns rideklub. Heraf de fem år som formand. Mødeledelse, personaleansvar, økonomi, udvikling og organisation. Holdleder på klubbens kvadrillehold ved Landsfinalerne og Danmarksmester gennem fire år. Aktiv rytter, stævneudvalg, underviser på børneridehold. |
1999-2002 |
Opstart af Ladelund Efterskole, www.ladelundefterskole.dk. Idegrundlag, vedtægter, foreningsopbygning, organisation. Markedsføring, ansættelse af den første forstander. Efterskolen kører nu på 20. år med fyldte elevhold. |
1988-1990 |
Selvstændig sælger af juletræer i København & Omegn. I/S med Jørgen Østergaard, Karen Charlotte Brogaard og Michael Holm. Udvælgelse og fældning af træer, transport og logistik, direkte salg til forbrugere. Løn- og personaleadministration. |
Design: Kathrine Sandvang | Handelsbetingelser | Privatlivspolitik