Tag medansvar for relationen!

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

Heste er gode til at lære os mennesker om gode relationer. Og mange af os gør et stort arbejde for dels at lære andre, hvordan vi skaber gode relationer med vores heste, dels hvordan vi selv kan lære at skabe gode relationer – ikke kun med heste.
Også med vores medmennesker.
Som deler den samme passion for hesten.
For arbejdet med heste.
For sporten – uanset disciplinen.
 
Vi har brug for at skabe gode relationer i hesteverdenen.
Vi har brug for at vise tolerance og oprigtig interesse i vores medhestevenners arbejde med hestene.
Vi har brug for at optræde troværdigt – mene hvad vi siger – så andre kan stole på, at vi vil hinanden og hestene det bedste.
 
Vi har brug for at vi alle tager ansvar for relationen.
Relationen opstår i kommunikation, sagt på godt jysk:
 
Vi skal snakke ordentligt sammen!
Spørge nysgerrigt – også selv om vi måske ikke er helt enige i den andens synspunkter eller adfærd. Der kunne være en god grund – og måske er den anden selv usikker på, hvad han eller hun selv skal gøre.
For hvis vi ikke kender de grundliggende motiver eller holdninger, kan vi ikke tillade os at konkludere på andres vegne.
 
Vi har i disse tider for meget fokus på få hestemenneskers gøren og laden. Vi lærer vores unge, at det er sådan man skal handle.
Vi har brug for at have fokus på os alle sammen – og vi kan passende starte med os selv:
  1. Vil jeg være nysgerrig på andres hestehold – uden at dømme?
  2. Vil jeg være helt åben overfor at andre spørger nysgerrigt ind til mit hestehold?
  3. Tør jeg indrømme det, hvis jeg også selv fejler?
 

Forstå mig ret:

AL MISHANDLING OG VANRØGT AF HESTE ER UTILSTEDELIGT OG MÅ ALDRIG SKE!

 
Men det er så forbandet vigtigt, at vi husker at skabe de gode relationer ved at tale ordentligt sammen ude på staldgangene, i ridehallerne, på banerne og foldene.
Kan du skabe gode relationer til hestene – så kan du også til mennesker – og dermed kan du medvirke til at andre kan shine og blive bedre til hestene.

Vær nysgerrige på hinanden

Start i hverdagen på staldgangen med at hilse på alle, du møder. Bare et HEJ, og så øjenkontakt. Vis at I ser hinanden.
Husk hændelser, f.eks. stævner eller skader og spørg indtil, hvordan det er gået siden, hvad man påtænker at gøre idag. Vi vil rigtigt gerne fortælle om vores tanker og om hestene.
Anerkend hvad den anden fortæller. Undrer du dig over noget, så vær nysgerrig på, hvad hun fortæller og spørg ind til baggrunden, meningen med det. Når I har en god dialog, er det nemmere at vende andre vinkler som en undring – vel at mærke på et fagligt fornuftigt grundlag!
Figuren viser brikkerne i relationernes puslespil. egen tilvirkning efter diverse domæneteorier

Billedet herover har jeg tilpasset efter nogle af de modeller jeg bruger i min undervisning af ledere i erhvervslivet. Den viser, hvor vigtigt det er for vores relation, at vi ser en sag fra flere sider, og at vi kan undre os – også over vores egen adfærd.

Relationer og tillid er et kæmpe fokusområde i mit arbejde.
Du skal kunne stole på at jeg altid vil dig det bedste, og ellers vil du ikke invitere mig indenfor til din hest, og så kan jeg ikke hjælpe dig.
 
Jeg gør mit bedste – og det tror jeg også at du gør!

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik