Motioner hesten mindst en time hver dag!

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

Har du en hest, som er disponeret for forfangenhed? Så kan du forebygge ved at motionere den mindst en time hver dag. Det kan sagtens være let ridning, for eksempel en skovtur.

Forfangenhed udløses af forhøjede insulinkoncentrationer i hestens blod.

Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen, når blodets indholdet af glukose bliver for højt (blodsukkerkoncentrationen). Når hestens muskler arbejder, forbrænder de glukose til energi. Og så suger muskelcellerne selv glukose ud af blodet til forbrændingsprocesserne. Men hvis hesten ikke arbejder, skal sukkeret hjælpes over i musklernes lagre, og det er her, insulin kommer ind i billedet. Insulin er en slags nøgle som åbner cellernes porte, så glukosen kommer på lager som glykogen eller fedt. Det gælder i øvrigt også dig selv, for det er samme princip hos mennesker.

Hvis hesten gennem længere tid går rundt med forhøjede blodsukkerkoncentrationer, slides de receptorer, som på cellerne skal tage imod insulinnøglen, og hesten udvikler insulinresistens. Så forbliver blodsukkerkoncentrationen for høj, og bugspytkirtlen fortsætter med at producere insulin. Det er en ond cirkel, og påvirker hele hestens kredsløb negativt med forhøjet blodtryk (som du kan mærke ved puls i benene), og nede i hovene ødelægger insulinet de hornlameller, som holder hovkapslen fast på hovbenet. Du kan læse mere om reaktionerne i hoven her. Ved at holde hesten på foder med lavt indhold af sukker og andre gode foderrutiner kan du hjælpe hesten med at holde et lavt blodsukkerniveau, men insulinproduktionen kan også trigges af andre faktorer, som stress og årstidernes skiften (lys) samt hestens gener.

Insulinresistens og de hormonelle ubalancer giver Insulindysfunktion.

Det er almindeligt kendt, at nøjsomme racer er mere disponerede for forfangenhed, men det er ikke kun generne, som gør det. En af de udløsende faktorer er Insulindysfunktion (ID), altså konstant forhøjede insulin-niveauer som følge af forhøjet blodsukkerkoncentration, eller store svingninger i insulinniveauet gennem året. Og man ser det også hos varmblodsheste.

En hest med ID er tæt på at udvikle forfangenhed, hvis der sker ændringer i management, for eksempel foder og motion.

Manglende motion giver 8 gange højere risiko!

Forskere ved Helsinki Universitet har vist, at heste, som ikke motioneres har næsten 8 gange højere risiko for at udvikle insulindysfunktion og dermed forfangenhed.

Materiale og metoder

Man undersøgte 29 heste af Finsk Koldblod gennem et år.

Hver anden måned tog man en glukosesiruptest, som du måske kender i forbindelse med diabetesundersøgelser.

Ud over blodprøver målte man huldscore, fedtkam, gjord-omkreds, bug-omkreds, halsomkreds og -højde.

Management

Udover de 6 gange undersøgelser holdt man hestenes øvrige management stabilt i hele perioden.

Hestene fik alle hø/wrap samt lidt havre/tilskudsfoder og var på græs i gennemsnit en måned i sommerperioden.

7 af hestene blev ikke motioneret. De andre 22 arbejdede som ride- og køre heste i let til moderat arbejde, 1,2 timer om dagen i gennemsnit.

Risikoberegningerne viste:

Der var ikke forskel på huldkarakteren mellem motionsgruppen og ikke motion. Men hestene som ikke motionerede have en større omkreds målt midt på halsen samt en højere halshøjde (fedtkam).

Mangel på motion giver næsten 8 gange så stor risiko for Insulindysfunktion, uanset motionstypen. 1,2 timer let arbejde om dagen er nok til at holde insulinniveauerne normale.

Det vil i praksis sige, at du kan forebygge forfangenhed ved at motionere hver dag i godt en time. Det kan sagtens bare være en skovtur, som de fleste kan holde til, både hestene og os.

Og når vi så ved, at samme effekt gælder for mennesker, er du også med til at forebygge diabetes hos dig selv.

God tur!

Vil du vide mere om at regulere hestens blodsukker på græsfolden, så er der i dette forår to kurser i Jylland, som kunne have din interesse. Tryk på linkene herunder og tilmeld dig kurserne. Du får

Praktisk viden om græsmarkens planter, så du forstår, hvordan de påvirker hestens foderforsyning og ophold på folden.

Viden om næringssammensætningen i markens stråfoder, særligt fiberkompositionen, og dens indvirkning på en sund tarm og en sund hest.

Inspiration til indretning af dine hestefolde og hjælp til at tilrettelægge den foldstrategi, som passer til dine heste.

Du kan også købe et onlinekursus, som giver dig masser af viden om blodsukker, insulinresistens og hvordan du kan forebygge problemerne gennem pasning af hest og græsfold.

Vil du selv læse mere om forsøget? Så tryk på linket her:

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik