Glukosen fra fotosyntesen hører til stofgruppen kulhydrater. Det er en meget stor stofgruppe, og kulhydraterne er hestens primære energikilde. Men hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten? Det skal vi se på i dette afsnit. Når vi mennesker snakker kulhydrater, så mener vi mest stivelse og sukker, men for hesten (og til en vis grad for os – vi tænker bare ikke over det) er fibrene meget vigtigere. Fibrene passerer gennem tyndtarmen ned i blind- og tyktarm, hvor de af mikroorganismer omsættes til flygtige fedtsyrer, som hesten kan optage og omsætte til energi i kroppens celler.
I artiklen om fotosyntesen kan du se, hvordan planterne danner glukose om dagen via fotosynstesen.
Om natten forbrænder planten glukose og omdanner det til større og mere komplekse kulhydrater.
I hestens fordøjelseskanal nedbrydes kulhydraterne gennem både mikrobiel og enzymatisk fordøjelse i hele tarmkanalen, som du kan se på billedet herunder. Det er komplekse kemiske og biologiske processer, og en grundig beskrivelse vil føre for vidt i denne blog. Derfor har jeg lavet flere forskellige kurser i NENUC Hestepedia, hvor du kan fordybe dig som selvstudium, eller du kan tilmelde dig et af de populære stuekurser, hvor vi bruger denne viden om fordøjelsen til at optimere vores praktiske fodring af hestene.
Ganske kort om fordøjelsen af kulhydraternes fordøjelse:
- I mavens øverste del sker en mindre mikrobiel forgæring af stivelse til mælkesyre.
- I tyndtarmen sker en enzymatisk nedbrydning af stivelse og sukker til glukose.
- I blindtarm og tyktarm sker en mikrobiel forgæring af fibre og bypass-stivelse (dvs. stivelse, som ikke nåede at blive nedbrudt i tyndtarmen). Stivelse nedbrydes til mælkesyre, som så omdannes til propionsyre. Pektin kan også omdannes til propionsyre, men uden først at blive til mælkesyre. Det giver en mere stabil pH-værdi i tarmen og dermed en bedre fordøjelse for hesten.
Glukosen kommer via blodet fra fordøjelseskanalen ud til cellerne.
For at forstå dette, får du lige lidt basal viden om, hvordan en kropscelle er bygget op. Billedet her er en forenklet skitse af en celle. De har mange forskellige former og specielle opbygninger, afhængigt af, hvilke organer, de indgår i. Her får du en forklaring til de enkelte dele:
Cellemembranen er det, der holder sammen på cellens øvrige organeller (som de hedder). Den består af protein og fedt, som danner dels fladen, dels en masse små huller, porte, hvorigennem næringsstoffer og affaldsstoffer kan passere. På overfladen sidder desuden en masse små antenner, receptorer, som blandt andet kan åbne eller lukke bestemte af portene.
Cellekernen – her sidder alle generne – DNA’et – harddisken med alle de vigtige systemfiler.
Ribosomerne – er cellens computer, som aflæser generne og programmerer cellens aktiviteter.
Mitokondrierne – er cellens kraftværk, som producerer energi.
Lysosomerne – er cellens rengøringshold
Glukose forbrændes til kemisk energi
Hvordan omdannes kulhydraterne til energi hos hesten ude i kropscellerne? Hvis cellerne mangler glukose, suger de det ind gennem portene i cellemembranen. Inde i cellen forbrændes glukosen til kemisk energi i mitokondrierne. Kemisk energi er et stof, der hedder Adeniosin-Tri-Phosphat – ATP. Det indeholder nogle meget energirige bindinger med fosformolekyler, og når ATP molekylet kobler sig på en kemisk proces, overfører det energien fra disse bindinger, så processen kan køre.
Forbrændingen af glukose kaldes også for respiration, og hvis du er biokemi-nørd, kender du sikkert navnet for hele processen, “Krebs Cyklus” eller “Citronsyrecyklus” (link til en youtube video med nærmere forklaring). Jeg skal spare dig for detaljerne her, men nettoudbyttet er altså energi til cellens aktiviteter.
Det kan være en muskelcelle, som skal trække sig sammen, når hesten arbejder, eller en nervecelle, som sender beskeder fra hjernen ud til musklerne om at trække sig sammen. Cellerne kan også udnytte energien i fedtsyrer og aminosyrer, det kan du læse om i næste afsnit af denne serie. Nogle celler, f.eks. nervecellerne er afhængige af glukose for at skaffe energi, og det har fejlagtigt været fortolket, sådan, at hesten SKAL have stivelse og sukker for at få glukose. Men den kan også danne glukose ud fra andre næringsstoffer.
Hvis du vil læse mere om stivelse, kan du finde en mere dybdegående artikel her. Den koster kun en kop kaffe på Starbucks 😉