Slip tværfagligheden løs!
Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.
NENUC 2025
Gør hestefolk klogere
Jeg så et opslag på Facebook, hvor Camilla Stormont, Heidi Nielsen og Claus Toftgaard lancerede CCH Academy. Hvor er det godt! Det gør mig glad, når stærke fagligheder går sammen for at gøre hestefolk klogere – ikke kun på træning, men på hele hesten. En kommentar i opslaget roser dem for netop at sætte tværfagligheden i spil. Tak for det! Jeg glæder mig til at følge jeres projekt.
Vi er nødt til at se på hele hesten.
At udvide vores horisont og være nysgerrige på andres viden er ikke bare en mulighed – det er en nødvendighed. Vi skal mere end bekræfte vores egne kæpheste og synsninger; vi skal søge indsigt på tværs af fagligheder og bruge den aktivt i vores daglige arbejde med hestene.
Min egen baggrund som hesteagronom har specialiseret mig i avl, fodring og græs. Det har givet mig en dyb forståelse for netop disse emner, men det er i mødet med andre specialer, at mine største indsigter er opstået. Når jeg har spurgt dyrlægerne om sygdomsforløb. Når jeg har drøftet græsmarkspleje med planteavlere. Eller når jeg har talt om adfærd og ridning med beridere og trænere. Det er i feltet mellem fagligheder, at vi løfter os – der, hvor vi lærer af hinanden og skaber de bedste løsninger.
Velkommen til NENUC 2025 – en hyldest til tværfagligheden.
Når Eva Lind Gleerup og jeg om kort tid byder velkommen til NENUC 2025, er det netop denne tværfaglighed, vi fejrer. Vi har samlet nogle af de ypperste forskere og praktikere, der sammen dækker hele hestens hverdag – ikke kun de timer, hvor den trænes, men de andre 23 timer, hvor dens trivsel virkelig formes.
Konferencen handler om de grundlæggende behov:
- Adfærd og sundhed: Hvordan skaber vi de bedste rammer for hestens mentale og fysiske trivsel?
- Grovfoder og græs: Hvad er hemmeligheden bag det optimale grovfoder til forskellige heste?
- Foldmiljøer: Hvordan kan vi indrette folde, der fremmer både frihed og fællesskab for hestene?
Bliv en del af et unikt fællesskab.
På NENUC 2025 kommer vi ikke kun for at lytte, men også for at dele og diskutere. Netværket mellem dyrlæger, smede, trænere, rådgivere og forskere giver os en unik mulighed for at tage viden og praksis med hjem – og gøre en forskel for både heste og hestefolk.
Så nej, du kan ikke nøjes med et videoklip eller en opsummering bagefter. Det er gennem den personlige interaktion, de dybe samtaler og mødet med ligesindede, at du virkelig får noget med hjem. Og det er dét, der gør NENUC 2025 til noget helt særligt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen – for sammen kan vi sætte nye standarder for hestevelfærd.
Praktisk info
📅 20.-22. februar 2025
📍 Ansager Hotel
🔗 Tilmeld jer her
Gå ikke glip af denne mulighed for at løfte jeres klub til næste niveau. Med Early Bird-rabat frem til 15. januar er det nu, I skal handle!
Friends, Freedom & Forage
Bliv en del af Danmarks førende konference om hestehold med fokus på græsning, fold management og fodring. Få den nyeste forskningsbaserede viden præsenteret af eksperter, der sætter hestens velfærd i centrum.
Følg med i udviklingen og tilmeld dig opdateringer.
NENUC 2025 arrangeres i samarbejde mellem
hesteagronom Martha Voss, NENUC, og lektor Eva Lind Gleerup, Erhvervsakademi Aarhus
Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.