Martha Voss

Hesteagronom

Gør hestefolk klogere

Optimer hestevelfærd og forretning gennem ekspertviden og skræddersyede løsninger

Faglig rådgivning, kurser og værktøjer til såvel private som professionelle i hestebranchen.
Investér i din viden for sundere heste og stærkere resultater.

Er du bekymret for din hests velfærd?

Jeg tilbyder personlig rådgivning som enetimer, der giver dig de nødvendige værktøjer og viden til at sikre optimal velfærd for din hest. Uanset om det drejer sig om foder, træning eller generel hestevelfærd, får du individuel sparring, der hjælper dig med at forbedre dine metoder og opnå konkrete, positive resultater for din hest.

Kurser og foredrag

Få dybdegående viden og praktiske færdigheder gennem mine kurser i hestens ernæring, foderplanlægning og hestevelfærd. Jeg tilbyder både online og fysiske kurser, der er tilpasset både private og professionelle i hestebranchen. Vælg blandt mine forslag, eller fortæl mig, hvad I har brug for at være nysgerrige på hos jer.

Master of Nutrition

Et unikt læringsværktøj, der kombinerer teori og praksis til at optimere hestes ernæring. Master of Nutrition er et brætspil, der giver både dybdegående viden om hestens ernæring samt praktiske erfaringer i fodring, træning og pasning af heste. Perfekt til både undervisning og som et interaktivt værktøj til professionelle i hestebranchen.

Virksomhedsudvikling

Jeg tilbyder skræddersyede løsninger og rådgivning til virksomheder i hestebranchen. Dette inkluderer coaching, strategiudvikling og workshops, der hjælper med at optimere forretningen og sikre bæredygtig vækst.
Jeg hjælper både små og store aktører med at udvikle deres virksomhed gennem effektiv ledelse, kommunikation og markedsføring.

Som hesteagronom med over 30 års erfaring har jeg en dybdegående forståelse for hestens biologi, adfærd og ernæringsbehov.

Jeg kombinerer praktisk erfaring fra både landbrugsskoler og rideskoler med en solid akademisk baggrund og en række pædagogiske og ledelsesmæssige kvalifikationer.

Gennem min virksomhed, NENUC, tilbyder jeg specialiserede kurser og rådgivning, der ikke kun forbedrer hestevelfærd, men også styrker kompetencerne hos fagfolk i branchen!

Hvornår kommer jeg i dit nabolag?

Tryk på kalenderknappen og se kommende arrangementer samt muligheder for at booke tid til et kursus eller en enetime.

Sidste nyt

Jeg tilbyder

Få hjælp til
hestens velfærd

Arranger kursus
eller foredrag

Spil Verdens
bedste hestespil

Udvikling af
din forretning

FAQ

Er egetræ giftigt for heste?

Ja. Hele træet er giftigt, men problemet med forgiftninger er størst i efteråret, hvor træet smider sine agern, og hvor hestene mangler strukturfoder på nedbidte folde.

Hvor meget krudt er der i græsset om efteråret?
Generelt falder græssets vækst, når solen og temperaturen falder, men det græs, der er på folden indeholder stadig energi i form af sukker og fibre.
Kan jeg sætte min hest på græs igen, når den har været forfangen?

Nej. Forfangenhed kommer som reaktion på, at hesten er blevet insulinresistent, og derfor skal den fodres, så du holder dens blodsukker lavt. Græs indeholder meget sukker, og du kan ikke kontrollere, hvor meget hesten optager.

Hvilken type stråfoder skal jeg give min ridehest?

Det kommer an på det niveau du træner hesten på. Motionsridning kræver ikke megen ekstra energi, mens heste på højt niveau har brug for stråfoder, som er højt på energi. Det vil sige hø eller høsilage, som er slået forholdsvist tidligt, så det har et højt indhold af fordøjelige fibre.

Tager du også på hjemmebesøg?

Ja, det gør jeg! Se denne side, hvor jeg fortæller mere om hvordan jeg kan hjælpe dig og dine heste, og giv mig en mail eller et kald på telefonen.

Mød

Hesteagronom Martha Herold Voss

Jeg kombinerer naturvidenskabelig viden om heste med en solid forståelse af ledelse og forretningsudvikling. For mig er hestehold og ledelse uløseligt forbundet – at forstå hestens behov er kun én del af ligningen. Den virkelige forandring sker, når du tager ansvar og handler på den viden, du opnår.

Min tilgang bringer både den biologiske viden om heste og den samfundsvidenskabelige viden om menneskelige handlinger sammen. Jeg har mange års erfaring i både hestesektoren, landbrug og undervisning, og jeg mestrer det faglige krydsfelt, der giver både hest og ejer de bedste muligheder for sundhed, præstation og trivsel.

Udover min specialisering i hestesektoren arbejder jeg også med erhvervsledere fra flere andre brancher, hvilket giver mig en bred erfaringsbaggrund i forretningsudvikling. Jeg har desuden undervist børn som ridelærer og ryttermærkeunderviser i rideklubber, hvilket giver mig en stor forståelse for undervisning på alle niveauer.

Jeg bruger denne omfattende erfaring til at hjælpe dig med at omsætte viden til handling, skabe bæredygtig udvikling og opnå konkrete resultater for både din virksomhed og dine heste.

 

Velkommen til NENUC og hesteagronom Martha Herold Voss

Tilfredse kunder

I sidste uge have jeg besøg af Martha fra NENUC hvor vi gik hele folden rundt og gennemgik alt græs, alle planter og træer for at se, om nogle måtte lade livet - eller om de var ok til hestene. Kun en fik dødsstødet og resten må blive - vi fandt heller ingen eng-brandbæger så det var rigtig dejligt - et par meget lærerige timer sammen med Martha var en rigtig god investering og nu har jeg ro i sindet - i forhold til træer, græs og planter 🙏

Jeg har haft besøg af Martha, til en gennemgang af mit lille hestehold, foder, huldvurdering, græsmark osv.
Det er helt sikkert det bedste jeg har gjort!
Jeg har to islandske hopper, som jeg er helt bevidst om er for tykke, men kunne ikke helt finde vejen ud af overfodring og bekymringer om hvorvidt de fik for lidt, for meget, forkert….
Med Marthas hjælp har jeg fået redskaber til at vurdere hestene rigtigt, lavet foderplan og fået gode råd om behandling af fold.
Tusind tak Martha!
Jeg ringer efter dig hvis jeg igen kommer på slingrekurs😀❤️

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik