Efter skandalerne: Hestevelfærd starter med godt grovfoder – for ALLE hestefolk

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

NENUC 2025

Gør hestefolk klogere

FRIENDS, FORAGE AND FREEDOM

2023 og 2024 har budt på heftig debat om hestevelfærd i sporten. Skandalesager og afsløringer har sat ridesporten under pres, og der er stillet skarpe spørgsmål til, hvordan vi behandler vores heste – ikke kun i konkurrence, men også i hverdagen.

Men hestevelfærd handler ikke kun om træning og ridning. Faktisk er det de “andre 23 timer i døgnet” – tiden på folden, i stalden og ved fodertruget – der ofte har størst betydning for hestens trivsel.

Derfor sætter NENUC 2025 fokus på hestens basale behov: FRIENDS, FORAGE AND FREEDOM.

Hestens velfærd starter med grovfoder

Når vi taler om hestens foder, falder samtalen ofte hurtigt på kraftfoder, tilskud og specialprodukter. Men i virkeligheden er fundamentet for en sund hest et godt grovfoder.

“Mange hesteejere har et enormt fokus på kraftfoder og tilskud, men glemmer, at fundamentet for en sund hest er et godt grovfoder. Sukkerindhold, proteinbalance, struktur – alt det har betydning for hestens fordøjelse, energi og generelle sundhed,” forklarer hesteagronom Martha Herold Voss, initiativtager til NENUC 2025.

Er du hesteejer, avler, rådgiver eller underviser? Konferencen er for dig!

Nogle tror, at NENUC 2025 kun er for forskere, rådgivere eller foderproducenter. Men i virkeligheden er konferencen for alle, der har ansvar for hestes velfærd – uanset om du er professionel i branchen eller hesteejer, der vil gøre det bedste for din hest.

Konferencen byder på praksisnær viden, du kan tage med hjem og bruge direkte i din dagligdag:

✅ Hvordan kan jeg som hesteejer vurdere mit grovfoder?
✅ Hvordan kan jeg som træner støtte hesten bedst muligt i de 23 timer uden for træningen?
✅ Hvordan kan jeg som rådgiver give mine kunder den nyeste viden?
✅ Hvordan kan jeg som opstaldningsansvarlig optimere hestevelfærden i min stald?

“Vi vil væk fra den polariserede debat og i stedet samle folk om konkrete løsninger. Det handler ikke kun om rideetik, men om at forstå hesten som helhed – fra dens naturlige behov til den hverdag, vi giver den,” siger Eva Lind Gleerup, lektor på Erhvervsakademi Aarhus og medarrangør af konferencen.

Grovfoderworkshoppen – et hit blandt producenterne

En af de største succeser i tilmeldingerne til NENUC 2025 er workshoppen for grovfoderproducenter. Oprindeligt håbede arrangørerne på 10 deltagere – i dag er tallet over 50.

“Jeg håber, at konferencen kan være med til at vise hesteejere, at der er danske grovfoderproducenter, der tager kvalitetsfoder seriøst. Samtidig er det en fantastisk mulighed for os producenter at få ny viden og skabe gode relationer – både med kollegaer og kunder,” fortæller Mathies Tang-Jensen fra Sydfyns Alpehø.

På workshoppen får deltagerne indsigt i:
Hvilken type grovfoder er bedst for hesten?
Hvordan påvirker foldforhold, græssorter og høsttidspunkt næringsindholdet?
Hvordan kan vi bruge grovfoderanalyser til at optimere hesteholdet?

Vær med til at forme fremtidens hestevelfærd

NENUC 2025 bliver et mødested for hestefolk på tværs af fagligheder. Du behøver ikke en akademisk uddannelse for at få noget ud af konferencen – du skal bare have lyst til at blive klogere.

Kom og bliv en del af løsningen – hestene har brug for, at vi tænker langsigtet! 

Praktisk info

📅 20., 21. og 22. februar 2025
📍 Ansager Hotel
🔗 Tilmeld dig her

Gå ikke glip af denne mulighed for at løfte jeres klub til næste niveau. Med tilmeldingsfrist den 6. februar er det nu, du skal handle!

Friends, Freedom & Forage

Bliv en del af Danmarks førende konference om hestehold med fokus på græsning, fold management og fodring. Få den nyeste forskningsbaserede viden præsenteret af eksperter, der sætter hestens velfærd i centrum.

Følg med i udviklingen og tilmeld dig opdateringer.

NENUC 2025 arrangeres i samarbejde mellem

hesteagronom Martha Voss, NENUC, og lektor Eva Lind Gleerup, Erhvervsakademi Aarhus

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik