Danske grovfoderproducenter styrker hestevelfærden!

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

NENUC 2025

Gør hestefolk klogere

Grovfoder i fokus

Vidste du, at grovfoder udgør 80-100% af hestens foderration? Og at kvaliteten af det hø eller wrap, hesten får, kan være afgørende for dens sundhed, præstation og trivsel?

Alligevel er grovfoder ofte en overset faktor i hestefodring, og mange hesteejere mangler indsigt i, hvordan de vælger det rigtige. Samtidig ønsker flere grovfoderproducenter at specialisere sig i hø og wrap til heste – men hvordan sikrer man den optimale kvalitet?

Derfor samles grovfoderproducenter, hesteejere og rådgivere til en workshop på NENUC 2025. Her dykker vi ned i græssets verden – fra dyrkning til analyser og anvendelse.

Grovfoder er hestens vigtigste foder

Mathies Tang-Jensen fra Sydfyns Alpehø er en af de mange deltagere, der ser et stort behov for mere viden om grovfoder til heste:

“Generelt er vidensniveauet hos kunderne ikke ret højt, når det kommer til grovfoder. Jeg oplever ofte, at fokus kun er på sukkerindholdet, mens resten af analysen er for kompleks til, at de ønsker at sætte sig ind i det. Jeg håber, at min deltagelse på konferencen kan bidrage til at højne mit eget vidensniveau, så jeg kan yde en bedre rådgivning.”

Workshop med topforskere og erfarne praktikere

På workshoppen deler førende forskere og specialister deres viden:

Rasmus Bovbjerg Jensen (AU): Hvordan påvirker sæson, græsarter og slættidspunkt næringsindholdet?
Cecilia Müller (SLU): Hvordan optimerer vi grovfoderet til hestens behov?
Tom Vestergaard (DLF): Hvilken rolle spiller frøavl og græssorter i kvaliteten af grovfoder?

“Jeg håber, at konferencen kan være med til at vise hesteejere, at der er danske grovfoderproducenter, der tager kvalitetsfoder seriøst. Samtidig er det en fantastisk mulighed for os producenter at få ny viden og skabe gode relationer – både med kollegaer og kunder,” siger Mathies Tang-Jensen.

For dig, der arbejder med grovfoder eller hestevelfærd

Denne workshop er relevant for dig, hvis du:

🔹 Producerer grovfoder og vil målrette dit produkt til hestemarkedet
🔹 Rådgiver hesteejere om fodring og vil forstå grovfoder bedre
🔹 Er hesteejer og vil lære at vælge det bedste grovfoder til din hest

Praktisk info

📅 20. februar 2025
📍 Ansager Hotel
🔗 Tilmeld dig her

Gå ikke glip af denne mulighed for at løfte jeres klub til næste niveau. Med tilmeldingsfrist den 6. februar er det nu, du skal handle!

Friends, Freedom & Forage

Bliv en del af Danmarks førende konference om hestehold med fokus på græsning, fold management og fodring. Få den nyeste forskningsbaserede viden præsenteret af eksperter, der sætter hestens velfærd i centrum.

Følg med i udviklingen og tilmeld dig opdateringer.

NENUC 2025 arrangeres i samarbejde mellem

hesteagronom Martha Voss, NENUC, og lektor Eva Lind Gleerup, Erhvervsakademi Aarhus

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik