NENUC 2025 – Fokus på hestens velfærd hele døgnet

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

NENUC 2025

Gør hestefolk klogere

Er du lærer på en hestelinje og brænder for at give dine elever den bedste viden om hestevelfærd? På NENUC 2025 sætter vi fokus på hestens behov – ikke kun under træning, men også de “andre 23 timer” i døgnet.

Hesten er ofte det fælles tredje, der skaber en særlig relation mellem eleverne og styrker deres faglige og personlige udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi forstår og arbejder med hestens behov, så vi sikrer, at både hestene og eleverne trives.

FRIENDS, FREEDOM og FORAGE – de tre nøgleord

Konferencen tager udgangspunkt i tre centrale nøgleord for hestevelfærd:

🐴 FRIENDS – Heste er flokdyr med et stærkt socialt instinkt. Hvordan kan vi som undervisere og praktikere sikre, at hestene har mulighed for sociale relationer, der fremmer trivsel? Lær af eksperter som Janne Winther Christensen og Helle Knudsen, der giver indsigt i flokadfærd og foldmiljøer.

🌿 FREEDOM – Frihed til at bevæge sig og vælge, hvor og hvordan man vil tilbringe sin tid, er afgørende for hestens trivsel. Workshops med Maria Louise Seemann og oplæg fra Eva Søndergaard giver konkrete redskaber til at forbedre foldindretning og management.

🌾 FORAGE – Hesten er bygget til at æde grovfoder i mange timer om dagen. Hvordan sikrer vi grovfoder af høj kvalitet, der understøtter hestens sundhed og naturlige adfærd? Eksperter som Rasmus Bovbjerg Jensen og Cecilia Müller præsenterer den nyeste viden om grovfoderproduktion og fodringsstrategier.

Hvorfor er NENUC 2025 vigtig for hestelinjer?

Som lærer på en hestelinje har du en unik mulighed for at påvirke elevernes forståelse af hestevelfærd. Konferencen giver dig den nyeste viden og praktiske værktøjer til at gøre hestens velfærd til en integreret del af din undervisning. Martha, som er initiativtager til konferencen har en baggrund med landbrugsskolernes hestelinje samt medvirket i opbygningen af efterskoler som TronsøSkolen, Ladelund Efterskole og Kvie Sø Efterskole. Eva, som Martha arbejder tæt sammen med om konferencen har også en landbrugsskolebaggrund og på Erhvervsakademi Aarhus uddanner hun bl.a. jordbrugsteknologer med hestespeciale – og heraf kommer en del ud som hestelærere på skolerne. Vi ved, hvad der skal til, ikke blot til hestene men også til eleverne.

🔗 Se hele programmet her: NENUC 2025 Program

Tag din viden med hjem til skolen

NENUC 2025 er ikke kun en konference – det er en mulighed for at styrke både din og dine elevers forståelse af, hvordan vi kan forbedre hestens velfærd de “andre 23 timer”.

🔗 Læs mere og tilmeld dig her: NENUC 2025 Tilmelding

Vi glæder os til at byde dig og dine kolleger velkommen til en inspirerende weekend med fokus på hestene og deres behov.

Dato:   20.-22. februar 2025

Sted:    Ansager Hotel

Midt i hjertet af HesteDanmark

Folde og Fodring af Heste

Bliv en del af Danmarks førende konference om hestehold med fokus på græsning, fold management og fodring. Få den nyeste forskningsbaserede viden præsenteret af eksperter, der sætter hestens velfærd i centrum.

Følg med i udviklingen og tilmeld dig opdateringer.

NENUC 2025 arrangeres i samarbejde mellem

hesteagronom Martha Voss, NENUC, og lektor Eva Lind Glerup, Erhvervsakademi Aarhus

Den Bedste Sommerfold

Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik