Deltag på Hest og Rytter i hestevelfærdsdebatten
Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.
Er det velfærd for hestene at deltage i DV’s hingstekåring?
Debatten kører på de sociale medier, og de der er imod argumenterer med at man mishandler hestene – og ja, det kan godt være, at det er sket – og det må aldrig ske igen!
Dansk Varmblod har taget initiativer til at øge omsorgen for hestene og hestenes velfærd under kåringerne og de internationale stævner. Det er godt.
Man har lukket staldene for publikum. Det er ikke en dag for tidligt at det sker. Det er alt andet lige nemmere for hestenes grooms og ryttere at tage sig af hestene på en god måde, når de ikke skal manøvrere mellem barnevogne og gæster med store bæreposer under armene. Og det er der heldigvis ingen der har et problem med.
Man har lukket opvarmingsbanerne for publikum, og det skiller vandene. For på den ene side bør vi alle klappe i vores hænder, at hestene og deres ryttere bliver skånet for samme folkemængde med barnevogne og bæreposer.
På den anden side starter konspirationsteorierne, fordi vi nu ikke allesammen kan kontrollere, om opvarmningen nu kører ordentligt – med hensyn til hestenes velfærd. Jeg er måske naiv. For jeg forventer, at når man så skærper tilsynet via videoovervågning, TD’ere, dyrlæger og andre officials, så sender man et skarpt budskab til alle dommere, ryttere, hesteejere og sponsorer om, at nu opfører vi os ordentligt og passer på hestene.
Derfor tager jeg især i år til Herning!
Fordi det er et kæmpestort event, hvor vi har muligheden for at sætte tonen i debatten.
Fordi vi har muligheden for at vise, hvordan det skal gøres.
Fordi vi også har muligheden for at fortælle, hvad det også handler om.
På min stand har jeg mulighed for at møde hestefolk, som gerne vil snakke og fortælle om deres hestehold. Og jeg har mulighed for at vise dem, hvordan jeg kan bidrage til mere viden om hestevelfærd.
Hestevelfærd starter på staldgangen!
Når vi snakker hestevelfærd, så snakker vi i debatten om de professionelle, som er vores rollemodeller. Husker vi også at snakke om den daglige træning af alle os glade amatører, som elsker vores heste og passer dem, som vi nu selv synes er bedst. Og hvem ved egentligt hvad der er bedst?
Det har jeg skrevet mere om i indlægget: Skab mere trivsel for heste og mennesker
Når jeg vælger at komme til Herning i marts. Til hingstekåringen og til messen Hest og Rytter – ovenikøbet har jeg lagt penge til en stand på messen. Så er det netop fordi jeg mener, at vi her har muligheden for at udbrede kendskab til hestens velfærd for de mange.
Der er foredrag og debatter, og på min lille stand i hal F kan du prøve mit bud på, hvordan vi bliver dygtigere og bedre til at passe vores heste – på deres præmisser. Mit medie er brætspillet Master of Nutrition. Som jeg selv har udviklet, og som jeg selv sætter i spil, når jeg er ude med foredrag og kurser.
Brætspil kan noget med mennesker og vores relationer.
Brætspil virker som tidsfordriv, men det er blodig alvor i konkurrencen og hard core i den viden, som spillet formidler. Når paratviden kobles med de svære beslutninger, så opstår der læring, som vi kan tage med hjem til vores heste.
På min stand er budskabet, at vi alle kan og skal blive dygtigere – og vi skal huske at være gode kammerater på rejsen.
Vi gør alle det bedste vi kan.
Min stand er mit bud på, hvad jeg kan gøre for mere hestevelfærd – på den sjove måde.
Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.