Tour de Nøjsom
Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.
Tour de nøjsom er til dig med nøjsomme heste. Via dette kursus bliver du meget skarpere på fodring og hold af hestene, og samtidig får du masser af inspiration fra de andre deltagere i Touren.
Kurset er en udvidet Enetime i hest og inspireret af kollegiernes Tour de Chambre, hvor man gik på besøg hos hinanden. Det kan være noget du aftaler med dine naboer/venner, eller bare med nogle som bor i nærheden af hinanden.
Tour de Nøjsom planlægges sammen med deltagere i et bestemt område, hvor deltagerne efter en nærmere plan kører på besøg hos hinanden, sammen med hesteagronom Martha Voss.
Dette er et anderledes og meget intensivt kursus med få deltagere. Erfaringen siger max tre hestesteder, men der kan godt være en gæst med for hver vært. Altså 6 deltagere.
På hvert hestested gennemgår vi folde, stalde, og heste. På det sidste sted samler vi desuden op og lægger sammen foderplaner for alle stederne. Det er lidt ligesom en enetime, bare med masser af rig sparring med andre hestefolk.
Som vært på Tour de Nøjsom får du:
- Kigget dine folde efter og drøftet græs, planter, hegn og frem for alt: hestene på foldene.
- Regnet din fodring igennem og styr på foderplanen
- Vejledning i at læse foderanalyser og vurdere foderet i forhold til hestene
- Masser af gode ideer og erfaringer til det praktiske management med dine nøjsomme heste
Og sidst, men ikke mindst: du får inspiration fra andres hestehold til gavn for dig og dine egne heste.
Når du er med som vært på Tour de Nøjsom skal du blot sørge for lidt at drikke. Kaffe og kage tager vi til sidst.
Lige som en enetime – med flere sparringspartnere
Prisen ligger på niveau med enetime i hest. Vi afregner efter aftalt tid og kørsel.
Gæster bør give 350 kr, hvilket svarer til deltagerprisen for et eftermiddagskursus.
Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.