Et blik i mine noter fra en stille stund i marts 2019

Sådan kan man også spille Master of Nutrition!

I går aftes tikkede et opslag ind på min Facebook. Det var fra Julie med Mini Kuskeskolen. De havde kørelejr hos Henrik Høper, og hun havde tagget NENUC i opslaget. Jeg blev så varm om hjertet, og det tror jeg du også bliver når du læser denne blog.

Julie havde engang fortalt mig, at hun bruger spørgsmålene fra spillet, når hun træner kuske, for hun sidder med eleven på bukken, og kan have udvalgte kort med i kassen. En rigtig god ide, som jeg også gladeligt har fortalt andre, jeg har snakket med ude i det ganske land. Jeg har også fortalt vidt og bredt, at Master of Nutrition er en god aktivitet på ridelejre, og har da også modtaget mange fine hilsner forskellige steder fra :).

 

 

Her er et uddrag af Master of Nutrition med hest og vogn

Tryk på citatet herunder og læs hele opslaget på Mini Kuskeskolens Faceboookside.

Der var 4 poster:
-Hestestalden: her havde man hver sit hø net til præmier man har vundet i Foderladen og på kørebanen. For at komme ud af heste stalden skulle man svare på et spørgsmål om, hvordan man holder heste. Så måtte man selv bestemme, om man kørte til Foderladen for at vinde foder eller Kørebanen for at vinde rosetter🌾🏅
- Foderladen: her skulle man svare på spørgsmål om foder for at vinde mysli, hø og halm til sin hest.🌾
- Kørebanen: her skulle man svare på spørgsmål om træning, sikkerhed og kørsel for at vinde rosetter.🏅
- Hestehospitalet: hvis man have svaret forkert på et af spørgsmålene de andre steder røg man en tur på hestehospitalet. Her skulle man først køre en runde i keglerne som straf. Derefter skulle man svare på et spørgsmål og sygdomme hos heste for at komme ud af hospitalet igen.🏥

Jeg bliver så glad for sådan en historie, for den viser, at Master of Nutrition allerede er ude at gøre gavn i det ganske land. Ikke kun i rytterstuerne, som jeg i første omgang havde tiltænkt det.

Nej. Man spiller Master of Nutrition hjemme i folks egne stuer. I telte og sommerhuse. På ridebaner. Og på kørebaner.

For det er det, brætspillet kan. Det kan formidle viden på den aktive måde. 

 

Vi lærer bedst i aktivitet

Mange af os har en såkaldt taktil læringsstil. Det vil sige, at vi lærer bedst ved at gøre tingene, eller ved at være i fysisk aktivitet, mens vi lærer. Og jeg har erfaret, at det især gælder mange hestefolk, ryttere og kuske.

Mange af os kan også lære at læse avanceret hestefaglig litteratur og få stort udbytte heraf. Men vi lærer bedst, når vi er aktive og når den vigtige viden er koblet til praksis.

 

Derfor designede jeg Master of Nutrition som et brætspil. Et spil, du kan tage med ud alle steder, hvor det giver mening at tage det med.

Har du endnu ikke selv fået dit spil hjem? Tryk på billedet herunder og køb det idag. Ud over 50 ekstraspørgsmål til Hestestalden, får du også tre nye dilemmaer med i pakken.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Cookie- og Privatlivspolitik