Når vi planlægger hestestalde og foldanlæg, så skal vi tage højde for både hestens og menneskets velfærd!

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af at være censor på Erhvervsakademi Aarhus for en række jordbrugsteknologstuderendes eksamen i faget Etologi, stald og anlæg. Eksamensopgaven var, kort fortalt, en projektopgave, hvor de studerende skulle designe et nyt staldanlæg, hvor de sætter deres viden om hestens behov i spil med lovgivningen og de mere tekniske detaljer omkring staldbyggeri.

Næsten samtlige valgte at designe til rideheste, og vel at mærke med det formål at skabe opstaldningsforhold, som tilgodeser hestens behov for frihed på fold og rytterens behov for kontrol med hestens frihed samt det praktiske med ikke at skulle gå 500 m ud på en mudret fold for fange hesten en mørk vintereftermiddag.

Et par af grupperne havde valgt den traditionelle boksstald med det twist, at hver hest havde sin egen udgang til græsfolde. Rigtigt gode projekter over hele linjen. Særligt hæftede jeg mig dog ved et projekt af to gæve piger, Pernille Lykke Hansen og  Sandie Jæger Hahn. Jeg har siden talt med pigerne, og det bliver spændende hvad der kan komme ud af dette møde. Følg med her på siden.

Det bragte mig til at reflektere over det med at have konkurrenceheste, og de erfaringer vi gjorde, da vi i 2009 på TronsøSkolen anlagde et Hit Aktiv system. Nogle af jer kender det, det er et østrisk/tysk system med en avanceret løsdrift, hvor hestene kan bevæge sig frit på fold og indendørs hvilearealer, indtage små portioner kraftfoder i en kraftfoderautomat samt tilpassede mængder hø eller wrap i grovfoderautomaterne. Alt med det formål at hestene i løbet af dagen skulle gå så meget som muligt mellem de forskellige stationer. Vi havde store forventninger til HitAktiv, da det jo kunne give mulighed for at holde forskellige typer heste i samme flok, f.eks. vores elevheste, selvom de var forskellige i deres behov for foder. Systemet kører ikke mere på TronsøSkolen og det er jo ærgerligt, men der er flere gode grunde hertil. Blandt andet var den styrende software DOS-baseret, og kun på tysk. Det sætter visse begrænsninger i, hvem der kan håndtere computeren, ligesom det kneb med opdateringer til Windowsbrugerfladen. Det gjorde, at vi var nødt til at have en gammel computer stående i stalden for at kunne håndtere systemet indendørs. Ellers var tanken i systemet som sådan smart, men der var nogle andre ting, vi i vores pionérånd ikke fik gjort godt nok. Læs følgende og lær af vores erfaringer.

Det skal være nemt at passe hestene

For det første valgte vi et forkert design, hvor hestene ganske vist opnåede gevinsterne med at gå fra station til station. Og på en pæn stor mark, så der var god plads til alle. Men vores placering af disse stationer betød, at os der passede og red hestene, også skulle gå på den store mark fra station til station for at holde automaterne, rense for hestepærer for slet ikke at snakke om at hente hestene når vi skulle ride. En mørk vinteraften går hestene altså ikke nødvendigvis ind på hvilearealet og ligger i halmen, hvis der sker noget mere spændende i den anden ende af folden!

Sundt for os, der jo også fik gået masser af sunde skridt hver dag, men træls hvis man havde halvtravlt og lige skulle nå at ride.

Jeg husker sågar en nytårsaften i en isvinter, hvor jeg havde staldtjansen med at køre ud og kigge til hestene ved midnatstid. Vi var jo lidt nervøse ved at have dem gående ude, når fyrværkeriinfernoet satte ind. Men der stod de, ti heste i et hjørne af folden og kiggede på raketter, som om de syntes det var et fantastisk flot skue. Ingen var synligt nervøse, men de havde jo også hinanden som tryghed.

Brug pengene på en tør, veldrænet bund i folden

For det andet kom vores anlægsproces på tværs af finanskrisen i 2008-2009. Det betød at vi også måtte tænke økonomi og valgte desværre at spare det forkerte sted, nemlig på foldens bundforhold. For selvom jordbunden i Grindsted praktisk taget består af sand, så vil en bund med 10 heste, der tramper rundt, kombineret med et meget regnfuldt efterår 2009, hurtigt blive pakket hårdt sammen og al overfladevand kunne kun vanskeligt komme væk. Resultatet var mudder overalt med massive surstråle- og mukproblemer. Til gengæld havde vi en dobbelt kraftfoderstation til 40 heste og to høstationer til 24 heste. Vi løste mudderproblemet ved at lave drænede veje rundt i anlægget, men i bagklogskabens lys burde vi jo fra starten have fæstnet og drænet hele arealet mellem stationerne, og så kunne vi have nøjedes med halvdelen af disse.

Så Hit Aktiven blev en begrænset succes, trods det faktum, at de heste, som kom derud næsten alle var glade for det. Men hvad kan vi fremadrettet lære af historien?

Hestens velfærd afhænger af menneskets velfærd!

Vi kommer ikke uden om det: Vi har hestene for vores egen skyld, og hvis vi selv ikke trives med mørke og mudder, så kommer hesten altså ikke ud at gå! BUM!

Og netop mudder er der gode grunde til ikke at lukke hestene ud på, derfor er det allerførste man skal tage alvorligt, at de arealer, hvor hestene færdes meget, skal drænes og befæstes så heste og mennesker kan færdes tørskoet og sikkert.

Det gælder jo også de vinterfolde, vi lukker almindelige boksheste ud på.

Når vi så alligevel holder vores heste i boks, så er det fordi vi ønsker at have muligheden for at vælge, om hesten skal ud i mudderet, vi føler vi har kontrol over, at hesten har det godt. Hvis vi ikke selv er vilde med mørke og kulde, så kommer hesten heller ikke ud når det er mørkt og koldt. Derfor er det vigtigt, at der er lys de steder, hvor vi skal færdes for at komme til vores hest. Vi kan godt leve med at hesten kan lide kulde, men det er jo træls at fryse fingrene af, når vi selv skal ordne hesten.

Hestene er måske lige glade med, om de har jord i pelsen efter en god rulletur, eller om de er lidt langhårede, fordi de tilpasser pelsen efter temperaturen. Men det er vi ikke, når vi skal gøre den fin til landsstævne på lørdag. Der er jo ikke megen ballet over en lodden bamse i en MBA? Og rent praktisk kan en hest, som rides på MB-plan jo have svært ved at komme af med overskudsvarmen, under arbejde, så den ganske enkelt ”går død” under ridningen. Vi løser det ved at klippe den og holde den varm med dækken, når den ikke arbejder.

Hesten vælger ikke altid det samme som vi

Når hesten så står i boks og kommer ud de lovpligtige to timer fem dage om ugen, så er der imidlertid endnu flere grunde til, at management skal være i orden, at bundforholdene er helt sikre, så hesten ikke får skader, når den slipper sin energi løs efter udlukning. Og vi skal sikre, at dækken kan holde hesten varm og tør, ude såvel som inde. En hest i løsdriften kan selv vælge, om den vil gå ind i hvilearealet og hygge sig i en lun madras, eller om den vil blæses igennem midt om natten i den friske vind. Og når den går ude hele tiden, kender den foldens bund, så den tilpasser sin bevægelse efter forholdene. Dermed er dens led og sener i bedre stand, fordi de hele tiden er i jævn bevægelse, og det var måske netop landsstævnehesten, som kunne have gavn af dette.

Så når vi planlægger hestestalde og foldanlæg, så skal vi tage højde for både hestens og menneskets velfærd. Og det gjorde de teknologstuderende ved deres eksamen i Etologi stald og anlæg. De tænkte i gode folde med ordentlige jordbundsforhold, systemer, hvor hestene havde valgmuligheden i at gå mest muligt efter foder, vand, hvile og leg. Og hvor der er forskellige bundforhold, vekslende mellem fast bund og sand, så hestene træner og styrker led og sener, bare ved den daglige tur ned til drikkekarret eller høhækken.

Godt gået, piger!