Udgivet i Skriv en kommentar

DET ER TID AT SADLE OM 3

I kender det måske selv, at når man begynder at sætte ideer og tanker fri, reflektere over dem og måske især skrive dem ned for at formidle dem til andre, så sker der noget med en selv undervejs. Flere ideer og tanker myldrer frem. Siden arbejdet med de to første artikler startede i 2017, har jeg vendt disse ideer mange gange, og jeg har udviklet konkrete måder at iværksætte denne kulturændring. Som jeg har skrevet i de to tidligere artikler, kan man ikke gøre det alene, for vi påvirker hinanden med værdier, tanker og ideer, også selvom det ikke er tiltænkt at gøre det. Derfor har jeg udviklet Sommerhøjskolen, som du kan læse om andet steds på min hjemmeside. Herunder vil jeg give dig en smagsprøve på baggrunden for nogle af de aktiviteter, du vil kunne deltage i på Sommerhøjskolen.

“- Vores handlinger er farvet af vores vanetænkning. Vi fortaber os i de mønstre, der plejer at dominere vores hverdag!”

Joachim Rothenborg i “U’et som praksis. Kunst, kreativitet og sanselighed.

Jeg skrev i går at der skal viden, vilje og færdigheder til for at man kan ændre vaner, og dermed starte den kulturændring, som er så vigtig for at knække kurven med overvægt, livsstilssygdomme, ensomhed og mindreværdskomplekser. På en måde ligner grundtanken det fine arbejde, som man også gør på julemærkehjemmene. I lyset af at jeg er rytter i min kerne, vil jeg naturligt henvende mig til rytterne, og dermed bliver hesten vores vigtigste omdrejningspunkt. Det er den, vi retter vores kærlighed, ønsker og drømme mod. Det er vores bedste fitnesscoach, blandt andet fordi vi også som hesteejere ved, at hesten skal have dækket sine behov først og fremmest. Det interessante opstår, når vi indser, at vi netop ved at arbejde med at dække hestens behov for foder og træning kan vi bevidst arbejde med at dække vore egne behov for mad og træning.

Med viden følger ansvarlighed

Når vi lærer om hestens behov for foder og hvordan det påvirker hestens sundhed, er der ikke ret langt til også at forstå vores egne behov for mad. Hesten er planteæder og udviklet til de grove græsser på stepperne, mens vi er altædende jægere og samlere i vores oprindelse. Hvis vi ser bort fra denne forskel, så omsætter vi langt hen ad vejen næringsstofferne fra føden på samme måde, når det når blodbanerne. Vi skal altså udforske næringsstofferne, og vi starter med hesten, fordi vi her føler ansvarlighed for hestens velfærd. Dernæst kigger vi på næringsstoffernes betydning for menneskers sundhed og finder de fællesnævnere, som giver os redskaberne til også at tage ansvarlige beslutninger for vores egen velfærd.

Vil selv – kan selv!

Når små børn opdager at de har fundet ud af noget vigtigt, så vil de øve sig hele tiden, de sætter deres vilje ind på at lære det her til bunds. Banalt for os voksne, for vi kan næsten ikke huske den tilstand hos os selv. Derfor er den frie vilje så vigtig, især hvis man bruger den til stædig at sætte sin viden i spil for at nå sine drømme. Her skal vi altså drømme, vi skal tegne et billede af, hvad det er vi gerne vil med livet. Det billede skal ikke nødvendigvis hedde en tynd rytter, for det er blot et redskab på vejen. Målet kan være oplevelser med hesten, stævner, ridelejre og så videre. Det kan også være noget man gerne vil når man bliver stor, det afhænger jo også af, hvor vi er i livet, for dette gælder jo også for voksne! Vi skal udforske hvad det er for en drøm, som driver os, og hvad den kan give os af gode oplevelser. Og vi skal arbejde med, hvordan vi kan komme til det vi gerne vil. Når vi inddrager børnene, giver det sig selv, at her skal vi lege os til rigtigt mange konklusioner. Vi skal være kreative med vores hoved, hænder og vores krop, og når vi gør det i fællesskab med andre, inspirerer vi hinanden, mens vi har det sjovt sammen. Og hånden på hjertet, det gælder også når vi snakker om os voksne. Vores lege er måske blot lidt anderledes, og vores erfaringsudvekslinger med andre omdrejningspunkter.

Øvelse gør mester

I manges optik er sundhed – helt naturligt – forbundet med træning, og vi skal træne vores krop, så den bliver stærk, vi skal være forpustede, så vi træner vores kredsløb, og vi skal udfordre vores balance, så vi kan udføre vores arbejde som gode ryttere, eller hvad vi nu gerne vil. Men sundhedstræning handler om meget mere end den daglige time i et fitnesscenter, det handler om at vi lærer at gøre tingene besværligt, altså at vi selv muger ud, trækker heste på fold, og gør en træningssession ud af det, i stedet for at tænke på det som surt arbejde. Det handler også om nogle rent madhåndværksmæssige færdigheder. Når jeg snakker med mange forældre, siger de, at de mangler inspiration til at lave spændende grøn mad. Deri ligger selvfølgelig også noget viden om råvarer, men der ligger også færdigheder i at gøre råvarerne spiselige – og lækre. En kunst som forarbejdningsindustrien har overtaget, så vi kan have en ”nem” hverdag efter en travl arbejdsdag, hvor vi har ydet og leveret varen i vores job. Men hvem siger, at vi ikke kan hygge os og lege med børnene om de hjemlige sysler, så det der ellers er det stressende at nå hjem og nå det hele mens ungerne sættes med Ipad’en eller Disneysjov, kunne være vores egen lille hyggeleg sammen. Måske bliver det fælles måltid ikke så perfekt som i Masterchef, men vi har haft det sjovt i processen, og vi får sund og sjov mad. Der findes ikke én sandhed her, for den afhænger jo af mange faktorer i hver familie, men ved at øve os sammen inspirerer vi hinanden på færdigheder i køkkenet – med børnene og hinanden!

Troldmanden udfordrer lærlingen

I alle disse mange opgaver kan vi være mere eller mindre garvede og vidende. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen får chancen for at blive udfordrede af en, som er mere erfaren eller vidende. Med min mangeårige erfaring med heste og hestens ernæring får du som deltager en solid indsigt i hestens fodringslære og vores muligheder for at tilrettelægge en god fodring. For de rigtige ”fodernørder”, som nogle kalder sig selv, kan der endda være muligheder for at nå rigtigt langt og dybt ned i (foder)stoffet. Et langt liv med heste og undervisning i allehånde sider af hestevidenskab har også givet mig gode muligheder for at udfordre de fleste på godt horsemanship, ligesom jeg med min coachende tilgang til vores udviklingsområder kan stille rigtigt mange spørgsmål, er gode at reflektere over. Derudover har jeg allieret mig med flere dygtige fagfolk, så vi kan højne niveauet endnu mere.

Vi skal selvfølgelig have en dygtig kok eller madsnedker til at udfordre os i køkkenet. Vi skal prøve os af i forskellige aktiviteter, hvor vi ikke selv er stærke – endnu. Det kunne være mountainbikes, kanosejlads og andet, hvor det er rart med en dygtig instruktør. Og vi skal selvfølgelig også arbejde med vores ridemæssige kompetencer (dem som vil ride), og her skal vi også have fagfolk ind over. Når vi har arbejdet og trænet, så musklerne syrer til, skal vi have en dejlig massage og en tur i vildmarkswellnessen. Hertil har vi en erfaren massør og spaterapeut til at fuldende oplevelsen. Sommerhøjskolen er delt i tre forskellige uger med tre forskellige målgrupper to forskellige steder i landet, og i løbet af foråret vil disse uger blive beskrevet mere præcist her på hjemmesiden. Jeg håber vi ses derude, jeg glæder mig vildt til at være forandringscoach på vores fælles rejse.

Udgivet i Skriv en kommentar

DET ER TID AT SADLE OM 2

Nedenstående indlæg er andet afsnit af min eksamensopgave i valgfaget Forandringsledelse på uddannelsen til Diplomleder. Første afsnit blev lagt op igår aftes, og har du ikke læst det endnu, så rul ned i blokken og gå til det lige under dette indlæg.

Der er megen tabu omkring at tale om vores vægt, og jeg har selv været der, hvor jeg blev såret af tankeløse bemærkninger om nogle kg for meget på sidebenene. Men det er vigtigt at tage fat om problemstillingen ved at italesætte sunde vaner – også for de tynde ryttere – så vi på sigt kan knække kurven af overvægt og de livsstilssygdomme, som følger i kølvandet på den gængse madkultur. Og hvis vi skal have succes med at ændre disse indgroede vaner, skal vi have fat i både de unge og deres forældre. Og der skal både viden vilje og færdigheder til.

Billedet ovenfor viser Martha Voss på hesten Bakholms Swifty i 2006, 15 kg mindre end på billedet fra igår (det var vinter, så jeg havde ekstra tøj på).

Et signal fra oven om hestevelfærd

Det komplicerede i at arbejde med forandringsledelse i ridesporten er, at ridesporten består af flere forskellige organisationer afhængigt af medlemmernes fokus på brugen af heste. Man kan godt kalde ridesporten for et løst koblet system, hvor de forskellige medlemmer kobler sig på eller af, afhængigt af om aktiviteterne giver mening for den enkelte. Ryttere er ofte organiserede i grupper via rideklubber, og klubberne samler sig under landsdækkende paraplyorganisationer. Disse har så indgået samarbejde i en politisk styrende gruppe, Forum for hestevelfærd. Mange interessenter spiller således med i et virvar af politiske strategier med forsøg på at forklare dem rationelt og derved vinde gehør for egne argumenter.

Man kan godt sammenligne Forum for Hestevelfærd med topledelsen i en organisation, og man har for nylig vist nært samarbejde omkring revision af Hesteloven. Med en rationel beslutningsproces ville ændringsteknologien læne sig op ad fakta omkring rytterens vægt og belastningen på hesten, og man ville vælge at vedtage nogle regler eller anbefalinger (afhængigt af, hvor meget politik der går i sagen), som vil være muligt at håndhæve i de enkelte underorganisationer og grupper. F.eks. til stævner og shows. Jeg kunne forestille mig en reglementsændring som nævnt ovenfor, altså en tilladt ryttervægt/hestevægt ratio til stævner ol. Som forberedelse hertil er der iværksat et forskningsprojekt, som skal give en faglig fornuftigt baggrund for eventuelle regler.  

Det ses også at ændringer i reglementer på sigt påvirker kulturen længere nede i systemet. For eksempel indførte Dansk Rideforbund en sikkerhedsmæssig regel om, at alle i forbundets klubber skal ride med ridehjelm. Det har medført en højere standard for sikkerhed til hest i de fleste klubber. I det organisatoriske perspektiv sender man med reglen om ryttervægten et signal nedad i systemet samt udad til det øvrige samfund, at ridesportens organisationer er ansvarlige overfor hestens velfærd under ridning.

Men sådanne regler er jo et indgreb i vores forhold til vores egen hest, og det vil kræve et stort kommunikativt arbejde at implementere det rationelle, ryttervægt/hestevægt ratio, i vores egen opfattelse af hestevelfærd og sund fornuft. Skal stævnearrangøren opstille en vægt, hvorpå først hesten, dernæst rytteren bliver vejet og godkendt, eller hvordan skal vi bedømme det? Hvordan kan stævneofficials effektuere denne regel? Her kommer der til at ligge et stort kommunikationsarbejde, for slet ikke at tale om at det ikke kun er rytterens vægt, der påvirker hesten, men også rytterens fysiske form, balance og rideteknik, som betyder rigtigt meget for hestens belastning under ridning.

En mere human strategi

En anden problemstilling er, at meget overvægtige ryttere ikke rider stævner, og dermed ikke ”fanges på vægten”, fordi de simpelthen ikke får succesoplevelser nok til stævnerne. Derfor vil der være mange ryttere ude i rideklubberne, som formodentligt er for tunge. Skal den enkelte rideklub have en regel om rytterens vægt? Ensidig fokus på vægt og alt for tykke ryttere der ikke bør ride på deres hest, vil påvirke kulturen i klubben. Denne er afhængig af, at medlemmerne føler sig godt tilpas, og derfor er det vigtigt, at man opnår en vis konsensus omkring problemstillingen. Klubledelsen kan agere som ændringsagent, men de vil få brug for hjælp fra fagfolk ”udefra” i bestræbelserne på at påvirke det værdisæt og de grundlæggende antagelser omkring medlemmernes indbyrdes adfærd. Det vil være nødvendigt at anlægge en humanistisk rettet strategi, hvor man i klubberne arbejder med forskellige aktiviteter, der giver medlemmerne mulighed for læring og identitetsskabelse. Det kan f.eks. være foredrag med kostvejledere, fysioterapeuter ol., men det kan også være mere principielle beslutninger omkring kvaliteten af den tilgængelige mad i cafeteria til hverdag og stævner.

Dilemmaet her vil nok være, at man jo kan fortolke et foredrag, som man vil, og man kan jo medbringe sin egen madpakke på rideskolen. Altså hvordan kan vi sikre den kognitive ændring – i form af accept af den linje, der lægges? Når man er lidt overvægtig, og ikke særligt stolt af det, kan man godt føle rideskolen som et fristed med sin egen kultur, ligesom pigerne i Lena Forsbergs undersøgelser fra Sverige. De udviklede en meget stærk kultur som ligner et modtræk til de krav de stilles overfor i skole og medier. En rytter har sin egen mening om tingene. Man trækker ikke bare en ændring ned over hovedet på dem uden at de vil protestere og forhandle. Disse subkulturer kan medvirke til at vanskeliggøre en planlagt ændring af rytternes vægt set fra et centralt forandringsledelses perspektiv.

Parade, stilstand, rid frem!

Disse løse koblinger og subkulturer er ikke nødvendigvis af det onde. I en foranderlig verden ligger der her en kilde til kreativitet og innovation, som kan være særdeles givtig for ridesporten og for hestens velfærd. I Weicks univers er det netop styrken, at alting forandrer sig. Hvis man skal udforme en ændringsstrategi her, kunne den snarere gå ud på at lave en ”parade”, hvor man reflekterer over situationen og de begrænsninger eller muligheder der opstår, for derefter at ride frem og lade tingene udvikle sig.

Ned og op i hesteskoen

I lyset af opgaven, at hjælpe rytterne til at få et lettere forhold til deres hest, behøver vi en model, som tager højde for processen og de udfordringer, de vil løbe ind i undervejs. Otto Scharmers Teori U er næsten skræddersyet til hestesporten, idet man kan forestille sig den som en hestesko, vendt som et U. I denne hestesko arbejder man sig kort fortalt ned ad den venstre skogren og op ad den højre. Filosofien er, at man først skal forstå og acceptere problemstillingen med overvægten samt erkende viden om hvordan vanerne påvirker mulighederne for at tabe vægt og blive sundere. Dernæst kan man begynde at udtænke handlemuligheder og fokusere også på de udfordringer, der er ved at ændre vaner. Det er ikke nok, bare at kigge lidt på de vaner man hidtil har levet efter. Man skal undersøge adfærdsmønstrene til bunds og give slip på dem, der ikke er hensigtsmæssige, og det er ikke altid særligt sjovt. For de tykke ryttere kunne det f.eks. være førnævnte Matadormix og cola. Hvordan kan man så hygge sig?

Teori U, forarbejdet efter Scharmer m.fl. af Joachim Rothenborg, 2013. Grafisk udformet så den passer til hestefolk.

Det kræver støtte fra en erfaren forandringsagent og coach som selv kender turen ned i hesteskoen, men som også ved, hvordan man kommer op ad den anden gren. Når voksne ledere sommetider har udfordringer med processen, kunne man godt være bekymret for de unge ryttere, men de har et fortrin frem for de skolede, rationelt tænkende virksomhedsledere: De kender til at tage lederskabet for deres hest, men de har ikke regnet sig frem til det, de kender til at føle det ”i maven”. De er også stadig i den alder hvor kreativitet og leg ikke er skældsord, så coachens arbejde vil i højere grad gå ud på at minde dem om det, de allerede kan, og støtte dem på vejen ned og op i hesteskoen.

Der vil være en hel del arbejde med at facilitere processen på vejen. Man skal kunne holde rede på de forskellige faser i udviklingen, så man kan agere rigtigt og give rytterne tryghed, sjov og læring som supplement til processen. Ved at de også bliver bevidste om, hvad de foretager sig, vil de med træningen være i stand til selv at gå ud og være ændringsagenter. For sig selv og sidenhen for andre. Det kan der også være god brug for, da det jo ikke er gjort ved at give dem noget viden og nogle madopskrifter, hvorefter de kommer hjem til fredagsslikket og colaerne foran X-faktor.

De unge ryttere som ændringsagenter

Ved at ridesportsorganisationerne drøfter problemstillingerne i et hestefagligt og teknisk rationelt perspektiv og kommer med nogle anbefalinger, kan vi være med til at danne et vejledende udgangspunkt.

På klubplan kan man føre debatten i et sobert og anerkendende forum ved bl.a. oplysende aktiviteter.

Som coach og innovationsguide kan artiklens forfatter agere som ændringsagent for ryttere på workshops med det formål at sadle om til et sundere liv.

Med respekt for rytternes selvforståelse og den viden, de rent faktisk har om hesten, kan jeg lære dem også at overføre dette på egen udvikling. Dermed bliver rytterne også ændringsagenter i relation til såvel hestens som egen velfærd. Jeg kan facilitere forløb, hvor vi sammen kan undersøge, lege og udforske mulighederne for at ændre vaner med udgangspunkt i en humanistisk strategi, hvor jeg med coachende tilgang hjælpe dem med at træne selvrefleksion og identitetskabelse. Dernæst vil jeg støtte op om rytternes egen eksperimenterende ændringsadfærd og træne dem i de færdigheder, der skal til for, at de kan lykkes med projektet at få et lettere forhold til deres hest.

Referencer

Borum, F. (2013). Strategier for organisationsændring (2. udgave udg.). København: Handelshøjskolens Forlag.

Forsberg, L. (2007). Att utveckla handlingskraft – Om flickors identitetsskapande processer i stallet. Luleå tekniska universitet, Institutionen för Pedagogik och lärande. Luleå, SE: Luleå tekniska universitet.

Nyholm, A. (3.. Juli 2013). I spidsen for forandringer – Kotter volume 2.0. Hentet fra Væksthus for ledelse.

Pjetursson, L. (2012). Ledelse og kommunikation af forandringer. I L. Pjetursson, Når ledelse er kommunikation (s. 185-227). L&R Business.

Rothenborg, J. (2013). U’et som praksis. Kunst kreativitet og sanselighed. Dansk psykologisk Forlag.

Scharmer, C. O. (2008). Rejsen mod U-et. Kapitel 2. I C. O. Scharmer, Teori U (s. 35-55). Forlaget Ankerhus.

Sundhedsstyrelsen. (02. april 2017). Overvægt. Hentet fra Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/overvaegt

Uldahl, M. (Februar 2017). Belastning af hestens krop påført af rytterens krop. (T. Bisgaard, Red.) Hestemagasinet, 54-55.

Udgivet i Skriv en kommentar

DET ER TID AT SADLE OM 1!

Nedenstående indlæg er første halvdel af min eksamensopgave i valgfaget Forandringsledelse på uddannelsen til Diplomleder. For at gøre indlægget mere overskuelig at læse har jeg delt den i to afsnit. Andet afsnit kommer her på bloggen i morgen.

I forhold til den oprindelige eksamensopgave har jeg fjernet litteraturhenvisningerne i teksten og blot vist referencerne til sidst. Der er megen tabu omkring at tale om vores vægt, og jeg har selv været der, hvor jeg blev såret af tankeløse bemærkninger om nogle kg for meget på sidebenene. Men det er vigtigt at se i øjnene, at man er for meget ”til den gode side”, og derved tage fat om problemstillingen ved at italesætte sunde vaner – også for de tynde ryttere – så vi på sigt kan knække kurven af overvægt og de livsstilssygdomme, som følger i kølvandet på den gængse madkultur. Derfor, kære læser, hvis du som jeg altid har kæmpet med overvægt og folks sigende blikke, når du rider ind på opvarmningsbanen, så læs trygt videre, for det er ikke DIG, det er galt med, det er den madkultur, vi har skabt gennem mange års tilvænning til sukker som vores hyggemiddel.

På billedet ovenfor rider artiklens forfatter, Martha Voss, på Bakholms Swifty, en stor frederiksborgvallak på 1,79 m og 700 kg. Alligevel hæmmer rytterens godt 100 kg kampvægt hestens bevægelse og balance.

Og så til artiklen om rytterens nødvendige U-turn!

I ridesporten ser vi efterhånden den samme tendens som i resten af samfundet, at der kommer flere og flere overvægtige ryttere. I princippet er det mit eget valg, om jeg vil være overvægtig eller fit, men når jeg sætter mig op på en hest, påvirker jeg hestens krop og dens mulighed for at bevæge sig uden at få slid og skader. Hermed taler vi om en forringelse af hestens velfærd, og debatten florerer allerede på de sociale medier. Det er et følsomt emne, for hvis det nu var så let at tabe sig, hvorfor gør vi det så ikke? Hvad skal der til for at knække (vægt)kurven? Kan vi finde nogle handlemuligheder set i et forandringsledelsesperspektiv?

Flere overvægtige ryttere!

På Hestekongressen den 31. januar 2017 holdt dyrlæge Mette Uldahl et meget fint indlæg om den belastning, vi som ryttere påfører hesten med vores vægt, når vi sætter os op og rider. Men vægt er ikke bare vægt, uanset om man vejer over eller under det anbefalede, for en fit rytter belaster selvsagt ikke hesten så meget som en rytter i dårlig form og balance. Sidstnævnte er desværre ofte tilfældet med mange overvægtige ryttere, og dem er der efterhånden flere af. Som nævnt ovenfor har jeg selv tilhørt den gruppe af ryttere, som – set fra hestens synspunkt – i stedet burde løbe ved siden af. Vi ved godt det er galt: Vi skal spise sundere og vi skal motionere mere – ligesom alle andre overvægtige mennesker i landet. Men alligevel vokser antallet af overvægtige mennesker med de sundhedsmæssige problemer, som vi kender så godt.

En fed kultur

Som jeg ser det, har vi i Danmark udviklet en kultur omkring forkert kost og for lidt bevægelse. En kultur som de fleste ryttere aldrig ville byde deres hest. Den får rigeligt med hø, tilskudsfoder med alle næringsstoffer, den kommer på fold og den bliver redet efter alle kunstens regler, hvorefter vi selv smider os på sofaen med en pose Matadormix og en cola. Den kultur skal ændres, hvis vi vil have mere holdbare heste, som ikke skal bære rundt på en overvægt af dårlig livsstil.

Men vanens magt er stor, og hvordan ændrer vi så disse vaner? Vi ser jo alt for ofte, at vi trods gode intensioner med slankekure og fitnesscenter alligevel ikke taber os, eller vi tager på igen, når kuren er slut. Selv blandt deltagerne i Danmarks Radios TV-serie U-turn i 2016-17 var der nogle som faldt tilbage til de gamle vaner, da kameraerne blev slukket, trods et år med intensiv træning og kæmpe opbakning fra Chris MacDonald m.fl.

Hygge = sukker!

I min optik er det at tabe sig en kulturændring, som ikke kun vedrører os tykke mennesker, og de erhvervsledere, der gennem tiderne har arbejdet med forandringsledelse, vil nok give mig ret i, at netop kulturændringen er den sværeste ledelsesopgave at gennemføre med succes. Mange af de overvægtige voksne har altid været overvægtige. Vanerne er tillærte gennem et langt liv, og selvom vi ved det er forkert, magter vi ikke at ændre dem. Måske fordi vi generelt har udviklet en magelig livsstil med en meget nær kobling af socialt samvær og mad med alt for meget sukker (slik og sodavand), kan netop det sociale bånd gøre det meget svært at ændre kostvanerne.

Når vi ved at mange vaner grundlægges i en ung alder, giver det for mig stor mening at fokusere på børn og unge – uanset deres vægt – for vi har også udviklet kropsidealer, som er næsten umulige for almindeligt dødelige at leve op til! Flere unge fortæller om mindreværd i forhold til deres krop. Både de tykke og så de meget tynde, som i den modsatte grøft udvikler anorexi m.v. Typisk er de unge ryttere piger, som bruger megen tid i hestestalden med deres hest, men problemstillingen gælder også mange af de drenge der rider. Hesten kommer ikke med spydige bemærkninger, og dermed kan de spejle sig i hestens adfærd over for dem, uden fokus på kropsudseendet. Desuden er arbejdet med hesten  ved siden af ridningen også fysisk hårdt arbejde med at passe hesten og stalden, hvorved hesten også kan være den nærmeste fitness-coach for os alle. I det sociale samvær med de andre i stalden udvikler de unge ryttere en kultur med nøgleordene ansvar og arbejde, pleje og disciplin. Min oplevelse er dog, at de ikke altid kobler disse fine begreber på deres egen sundhed, og jeg oplever flere steder en kultur omkring hygge i stalden MED cola og Matadormix!

De unges adfærd omkring sukker er en tikkende bombe under såvel deres egen sundhed som siddende på ryggen af deres hest. Og desværre er det jo ikke kun de unge, men også deres forældre som bærer denne kultur. For at ændre på dette skal vi have fat i både unge og forældre, og for at ændre vanerne skal der viden, færdigheder og ikke mindst vilje til.

(Følg med i næste afsnit i morgen…)

Referencer

Borum, F. (2013). Strategier for organisationsændring (2. udgave udg.). København: Handelshøjskolens Forlag.

Forsberg, L. (2007). Att utveckla handlingskraft – Om flickors identitetsskapande processer i stallet. Luleå tekniska universitet, Institutionen för Pedagogik och lärande. Luleå, SE: Luleå tekniska universitet.

Nyholm, A. (3.. Juli 2013). I spidsen for forandringer – Kotter volume 2.0. Hentet fra Væksthus for ledelse.

Pjetursson, L. (2012). Ledelse og kommunikation af forandringer. I L. Pjetursson, Når ledelse er kommunikation (s. 185-227). L&R Business.

Scharmer, C. O. (2008). Rejsen mod U-et. Kapitel 2. I C. O. Scharmer, Teori U (s. 35-55). Forlaget Ankerhus.

Sundhedsstyrelsen. (02. april 2017). Overvægt. Hentet fra Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/overvaegt

Uldahl, M. (Februar 2017). Belastning af hestens krop påført af rytterens krop. (T. Bisgaard, Red.) Hestemagasinet, 54-55.