Min historie

Min historie

Min søsters pony var den der kickstartede min interesse for fodring af heste. En lille shetlænder/araberkrydsning, som måtte så gruelig meget igennem, men som alligevel fik et godt liv. Jeg har lært så meget af ham, at hans historie burde blive min historie, grunden til at jeg nu satser hele butikken, for at hjælpe alle jer med små ponyer og store heste til at give dem et godt og langt liv.

Hesteagronom, Martha Voss

Vi fik ponyen, da han var 1½ år gammel og stadig hingst. Han var en lille hest, og vi jokede med at han bare var en lille fims. Det kunne vi dog ikke få os selv til at kalde ham, så en lettere omskrivning blev det til Phemse.

Min farbror havde arbejdet med heste på landet, så vi byggede en fin stald nede bag i haven, og så gik han på græs hos naboen. Han blev ret hurtigt ret tyk, og stod med forfangenhed til jul, påske og pinse. Dyrlægen behandlede ham, og så stod den på halm og vand i 14 dage samt slankekur – igen.

Stakkels hest. Jeg har selv været på masser af kure, og kunne nemt sætte mig ind i, hvordan han havde det.

Vores store fokus på at hjælpe den stakkels pony fik mig til at undersøge en masse omkring dens foder. Og dermed også foder til min hest og de andre vi havde stående hos naboen. Han var heldigvis en klog landmand og meget inspirerende at snakke foder med.

Derfor kom jeg på landbrugsskole og senere på landbohøjskolen (KU life).

Mit bachelorprojekt her kom til at handle om forfangenhed. Og det var her, jeg fandt den egentlige forklaring på den mystiske sygdom, som kom fra foderet, men viste sig i hovene. Man var begyndt at få øjnene op for betydningen af kulhydraterne i hestens foder, særligt sukker og stivelse. Og nogle australske forskere var begyndt at snakke om nedsat følsomhed over for insulin som en af triggerne for sygdommen.

Min konklusion på projektet var at vi skulle hjælpe hestefolk til mere fokus på korrekt huld og bedre afstemt foderplan i forhold til at få nok grovfoder.

Men hvorfor grovfoder?

  • Jo, fordi der er fibre i, og dermed får hesten i højere grad sin energi fra fedtsyrer fra mikroorganismerne i bagtarmen.
  • Fordi det tager tid at tygge grovfoderet, og dermed bevarer hesten et stabilt – og lavt – blodsukker. Det er en vigtig forudsætning for også at bevare hestens insulinfølsomhed.
  • Og fordi disse stakkels nøjsomme heste, som altid skal holde sig slank, med det rigtige grovfoder kan få lov at dække sit behov for mindst 8 timers tyggetid om dagen.
Historien om en pony, som måtte så grueligt meget igennem. Som har været med til at forme min faglighed som agronom, fordi vi ville gøre alt vi kunne får at rette op på hans skavanker.
Phemse blev lærehest for flere af byens piger, og der var landesorg, da han døde, 17 år gammel.