Magi ved Kvie Sø for voksne

Kickstart din sundhed ved magiske Kvie Sø.

En uge med spændende udfordringer i form af kostomlægning, træning og viden om din krop og din hjerne – og om hestens.

Spørgsmål?

Kontakt os gerne på mail eller ring på tlf. 21 28 66 38

Trænger du til at udfordre dig lidt på en sundere livsstil?

Til sommer får du mulighed for at kickstarte din sundhed med os i NENUC. På en helt ny måde. Vi kombinerer solid biologisk viden om psykologi og ernæring af både din hest og dig selv, og vi prøver vores viden af i praksis. Vi tilstræber et lavt blodsukker med lækker mad og masser af puls-snacks. Og det er nemt i det smukke og kuperede terræn med Møns Klint i baghaven.

  • Yoga, ro og nærvær med naturen og din hest.
  • Du bliver skarpere på viden om både din egen og hestens sundhed.
  • Du får inspiration til spændende madlavning med sunde, lokale råvarer.
  • Du får indsigt i din hjernes hemmelige tricks til at snyde dig, når du skal træffe vigtige valg.
  • Du træner de kompetencer, du sikkert allerede bruger i forhold til hesten, på at styrke din handlingskraft til selv at udvikle et sundere liv.
  • Vi benytter os af de lokale muligheder for at gøre bevægelse til sjov motion, vi vil udfordre os selv i terrænet.
  • Du slapper af i Vildmark og wellness. Vildmarksbad og massage er med i prisen.
  • Du kan medbringe din hest, din cykel og din bedre halvdel. Man behøver ikke være hestetosset for at være med, vi laver også mange andre aktiviteter.

Programpunkter

Programmet veksler mellem praktiske træningsaktiviteter, ridning, madlavning m.m. Vi gør en dyd ud af at gøre det  anstrengende, men sjovt! Vores mantra er nemlig, at vi kan stimulere vores krop og hjerne ved at gøre tingene lidt mere besværligt, og for alt i verden i fællesskab med andre.
Vi starter med en morgen fitness, som kan være ordne heste, lave morgenmad, cykletur, badning, eller hvad vi nu falder for. Ved morgenbordet drøfter vi dagens program og eventuelle indfald til de kommende dage.
Nogle eftermiddage og aftener har vi fælles undervisning, debat ol., andre gange åbner vi for individuelle aktiviteter. Vi tager Højskolesangbogen m.fl. med, og hvis du er ferm på en guitar, er du velkommen til at tage den med.
 
Nedenfor kan du læse om nogle af de mange aktiviteter. Hvis du vil vide mere om underviseren, trykker du på billedet og kommer til præsentationen. Vores undervisere er lige nu ved at udtænke nogle gode vinkler på deres del af højskoleugen, og efterhånden som de har formuleret det, vil du kunne læse om det her på siden. Er du på Facebook er det smart at gå ind og følge begivenheden, så får du besked, når der sker noget nyt.

Som den faste stab vil du møde Martha. Sammen med de andre vil vi sørge for en masse praktisk og lede aktiviteterne i løbet af ugen.

Vi tager tingene som de kommer, og hjælper dig med komme på plads og lære dine nye venner at kende. 

Klik på billederne og læs mere om os.

Her vil I dyste på viden og færdigheder omkring hestens ernæring.

Game master er Martha Voss.

Spillet er en kombination af brætspil og online opgaver, viden m.m.

Der er sket rigtigt meget i forskningen af hvordan vore hjerner fungerer. Det er helt forunderligt, hvad den kan, vores hjerne, men nogle gange snyder den os altså. Vi vil tage udgangspunkt i videoer og oplæg omkring den viden der er, og så vil vi lave nogle forskellige små øvelser, som måske kan lære os at snyde vores hjerne!

Et måltid skal være en fest! Også selvom det er hverdagsmad. Med få virkemidler kan vi gøre det spændende og nemt! I alt for mange køkkener er grøntsagerne henvist til en rolle som “garniture” i form af en slatten gulerod og en salatblad. Intet under, at mange ikke gider grøntsagerne.

Det vil vi lave om på. Vi vil udforske forskellige opskrifter, hvor grøntsagerne får stjernestatus! 

  • Rediger
 
  • Rediger

Eksempler på træning og aktiviteter:

  • TREC – ridning i terrænet
  • Miljøtræning og leg med heste
  • Morgenbadning
  • Gør dit arbejde smart – daglig fitness på hjemmefronten
  • Løbe- / Vandreture
  • Oplev Ansager og Varde Å fra kano
  • Yoga
  • Wellness og massage
  • Hygge, nærvær, samvær.