Magi ved Kvie Sø for hele hele familien

Den ultimative familieferie ved smukke Kvie Sø.

Kickstart din families sundhed ved smukke Kvie Sø, Varde Å’s udspring. Naturens og folkemusikkens højborg, Ansager. Udforsk jeres muligheder for at gøre jeres familieliv sundere, mere aktivt og sjovere. Sammen. Med hinanden og med andre familier, nye venner. 

Vi bor på den nystartede Kvie Sø Efterskole i nyrenoverede værelser, hvor to værelser med bad danner en familiesuite, og store fælleskøkkener giver fantastiske rammer for udforskning af sund og sjov mad. De storslåede faciliteter ligger naturskønt mellem Kvie Sø og Pølmosen med masser af cykle- og vandre stier i hele området. Har I hest i familien, kan den også komme med på ferie, vi bor næsten lige ved siden af Rideklubben Ansagers nye faciliteter.

Opholdet er en sommerhøjskole, og ved siden af afslapning og leg, skal vi arbejde med træning og viden om kost, aktiviteter og familiemønstre.

At ændre vaner omkring kost og motion er ikke altid nemt, og derfor har vi allieret os med dejlige mennesker, som både kan lave mad, lege og hjælpe, hvis nogen synes det er svært.

Vi arbejder sammen med flere af de lokale foreninger og kan tilbyde en bred vifte af aktiviteter:

  • Rideundervisning og turridning med guide
  • Kanosejlads
  • Mountainbike
  • Vandre- og cykleture
  • Fitness
  • Bueskydning

Når I tilmelder jer, får I et skema med mulighederne, som I kan vælge, og så stykker vi et spændende program sammen til jer.

Spørgsmål?

Kontakt os gerne på mail eller ring på tlf. 21 28 66 38

Hjælp til en sundere livsstil

Vi kombinerer solid biologisk viden om psykologi og ernæring af både din hest og dig selv, og vi prøver vores viden af i praksis.

Der er ingen hævede pegefingre, vi skal udforske nye måder til at lave mad og være aktiv.

  • Samvær, sjov og nærvær med din familie og nye venner.
  • Du bliver skarpere på viden om både din egen, din families og måske hestens sundhed.
  • Du får inspiration til spændende madlavning med sunde, lokale råvarer.
  • Du får indsigt i din hjernes hemmelige tricks til at snyde dig, når du skal træffe vigtige valg.
  • Du træner de kompetencer, du sikkert allerede bruger i andre sammenhænge på at styrke din handlingskraft til selv at udvikle et sundere liv.
  • Du slapper af i Vildmark og wellness. Vildmarksbad og massage er med i prisen.

Programpunkter

Programmet veksler mellem praktiske træningsaktiviteter, madlavning m.m. Vi gør en dyd ud af at gøre det  anstrengende, men sjovt! Vores mantra er nemlig, at vi kan stimulere vores krop og hjerne ved at gøre tingene lidt mere besværligt, og for alt i verden i fællesskab med andre.
Vi starter med en morgen fitness, som kan være ordne heste, lave morgenmad, cykletur, badning, eller hvad vi nu falder for. 
Nogle eftermiddage og aftener har vi fælles undervisning, debat ol., andre gange åbner vi for individuelle aktiviteter. Vi tager Højskolesangbogen m.fl. med, og hvis du er ferm på en guitar, er du velkommen til at tage den med.
 
Nedenfor kan du læse om nogle af de mange aktiviteter. Hvis du vil vide mere om underviseren, trykker du på billedet og kommer til præsentationen. Vores undervisere er lige nu ved at udtænke nogle gode vinkler på deres del af højskoleugen, og efterhånden som de har formuleret det, vil du kunne læse om det her på siden. Er du på Facebook er det smart at gå ind og følge begivenheden, så får du besked, når der sker noget nyt.

Som den faste stab vil du møde Martha. Sammen med de andre vil Martha sørge for en masse praktisk og lede en del af aktiviteterne i løbet af ugen. Desuden vil hun være behjælpelig med en masse praktisk med at få jer indlogeret og få hesten på plads.

Klik på billederne og læs mere om Martha.

Her vil I dyste på viden og færdigheder omkring hestens ernæring.

Game master er Martha Voss.

Spillet er en kombination af brætspil og online opgaver, viden m.m.

Der er sket rigtigt meget i forskningen af hvordan vore hjerner fungerer. Det er helt forunderligt, hvad den kan, vores hjerne, men nogle gange snyder den os altså. Vi vil tage udgangspunkt i videoer og oplæg omkring den viden der er, og så vil vi lave nogle forskellige små øvelser, som måske kan lære os at snyde vores hjerne!

Kan vi virkelig spejle os i hesten, og hvad kan vi bruge det til?

Disse aktiviteter kræver ikke at du er vant til heste eller vil ride. Vi skal bruge den til noget helt andet, nemlig få et bedre forståelse for, hvorfor vi gør som vi gør i hverdagen. Det er Mai-Brit Nielsen fra Hestekraften som kan guide os til en større forståelse af os selv og andre.

Hvad er det lige hesten kan

  • De spejler vores humør og vores sande følelser, her og nu.
  • De spejler vores indre balance og ubalance.
  • De giver adgang til sider af os, som vi kan udvikle ved, at være ekstra opmærksomme.
  • De viser os vores styrker og svagheder.
  • Deres nærvær hjælper og støtter os i vores proces.
  • De giver os kontakt til undertrykte følelser eller ting, vi ikke har været bevidst om.

Når vi lærer at aflæse spejlbillederne, så kan nærværet med hesten, åbenbare enorme muligheder for personlig forståelse og udvikling.

Tryk på billedet af Mai-Britt og læs hendes præsentation til jer.

Mai-Brit Holm Nielsen

Et måltid skal være en fest! Også selvom det er hverdagsmad. Med få virkemidler kan vi gøre det spændende og nemt! I alt for mange køkkener er grøntsagerne henvist til en rolle som “garniture” i form af en slatten gulerod og en salatblad. Intet under, at mange ikke gider grøntsagerne.

Det vil vi lave om på. Vi vil udforske forskellige opskrifter, hvor grøntsagerne får stjernestatus! 

  • TREC – ridning i terrænet
  • Miljøtræning og leg med heste
  • Morgenbadning i Kvie Sø
  • Gør dit arbejde smart – daglig fitness på hjemmefronten
  • Cykelture og mountainbike
  • Løbe- / Vandreture
  • Oplev Ansager og Varde Å fra kano
  • Yoga
  • Wellness og massage
  • Hygge, nærvær, samvær.