Ny hest – kom godt fra start
Her tilbyder jeg dig en pakke med alt til en god start for dig og din (nye) hest.
Dette tilbud er til dig, som lige har fået ny hest, eller har fået din hest hjem. Du har sikkert mange bekymringer for, hvordan du skal gribe tingene an, hvordan du planlægger din fodring og får overblik over ting som indkøb af grovfoder, regulering af foderplanen og meget mere.
Formålet er at styrke din viden om fodring og pasning af din hest, så du får ro i maven, fordi du ved, når du gør det godt. Desuden vil jeg give dig redskaber til at håndtere de udfordringer, der ofte vil dukke op med heste, så du er godt rustet til at handle rigtigt til glæde for både dig og din hest.
Pakken indeholder:
- En hel times rådgivningsbesøg hos dig og din hest, hvor vi ser på hesten, dit foder, din fold og din stald. Desuden laver vi sammen den bedste foderplan for din hest og dig.
- Du får et vægtmålebånd samt et hæfte med vejledning og skemaer til registrering af hestens vægt og huldkarakter. Desuden tips til andre nyttige redskaber, afhængigt at dine behov.
- Det kommende år har du fri hotline til at skrive/ringe for råd og vejledning, når du har udfordringer.
Ud over de mentale gevinster af vores samarbejde om din fodring, er der også chance for at du kan spare penge på såvel dyre tilskudsprodukter, som dyrlægebesøg.
Prisen dækker besøget, hotline og værktøjerne. Dertil kommer kørsel, 3,70 kr/km, fra 6823 Ansager til dig. Nogle gange kan du spare nogle km, hvis vi kan time det med et besøg i nærheden eller måske kan du dele med en nabo.

DKK 995,00 (Inkl. 25% moms)