Iværksætter workshop: Giv rideskolen et rigere liv!

Vil I gerne opnå en bedre økonomi ved at udnytte jeres faciliteter og elevheste bedre?

Kom til iværksætter- og innovationsworkshop for alle, som vil starte en forretning op eller udtænke forbedringer til den eksisterende. Om du er i en rideklub, har dit eget hestested, eller en helt anden baggrund, så kan du få glæde af dette tilbud.

Vi skal arbejde med:

Inspiration til “gå til hest aktiviteter” som kan udnytte jeres ressourcer mere optimalt, øge jeres indtjening  og bringe nye medlemmer ind i ridesporten.

Indsigt i forskellige målgrupper og deres behov i forhold til hesten som makker.

Projektlederens redskaber til at udarbejde jeres egen forretningsmodel, som kan bruges til f.eks. søgning af fondsmidler ol. Altsammen tilrettelagt i pizzahøjde, så alle kan være med.

Workshoppen er et samarbejde mellem to stærke kvinder med hver sin virksomhed

Mai-Brit Holm Nielsen, Hestekraften www.hestekraften.dk

Integrativ energi og
powerterapeut og coach.

Handicaprideinstruktør.

Hesteassisteret
terapeut og coach.

Martha Voss, NENUC  www.nenuc.dk

Agronom og diplomleder.

Rideinstruktør og breddetræner.

Projektleder.

Innovationsguide.

Pris for deltagelse: 725 kr. for dette får du:

Morgenkaffe med boller, frokost,kaffe, te, frugt og vand.

5 timers undervisning og udviklingsarbejde i fællesskab med andre hesteentusiaster. Programmet er således:

  • Kl. 9.00 Kaffe og præsentation.
  • Kl. 9:30 Med hesten som spejl – dilemmaer og muligheder i relationen til hesten. Arbejde med dilemmakort og udfordringer. Ved Mai-Brit.
  • Kl. 11.30: Frokost
  • Kl. 12.00: Gør din passion til forretning. Oplæg og arbejde med værktøjet Projektledelse i pizzahøjde. Udnyt jeres stærke sider til at håndtere de udfordringer I møder. Ved Martha.
  • Kl. 14.00 Evaluering og tak for idag.

Du får helt konkret en værktøjskasse med hjem, som du kan sætte i spil hos dig selv, så dine klubkammerater, kolleger og venner også kan bidrage til at udvikle jeres hestebusiness.

Tryk på shopknappen og køb billet til den workshop, som passer i din kalender. Husk at din klub kan søge tilskud til kurset hos kommunen. Vil du gerne have en workshop hjemme hos dig selv, så kontakt os på telefon 21 28 66 38 eller mail: martha.voss@nenuc.dk