NENUC er en specielt unik højskole med fast adresse i Ansager i Sydvestjylland mellem Grindsted og Varde.

Hos os arbejder vi med din sundhed og din hestes sundhed, fordi heste altid har spillet en stor rolle for os, ligesom den er en fantastisk kammerat og coach i alle former for udviklingsforløb. Det er dog ikke et krav at du har hest, vi laver også kurser for andre interesseområder. Vi har nemlig fokus på din personlige udvikling som leder og som ansvarligt menneske, overfor dig selv og dine medmennesker.

Vores højskole er også lidt speciel, idet vi ikke driver en fysisk skole på et bestemt sted, men holder kurserne på forskellige lokaliteter, afhængigt af kursernes indhold og de muligheder de forskellige steder tilbyder. Vi har dog nogle foretrukne faciliteter, og dem kan du læse mere om på siden Kursussteder.

Desuden tilbyder vi online kurser indenfor Fodringsmanagement af heste, vi kalder den Foderskolen. Her er der store og små kurser, som du kan tage når og hvor det passer dig.

NENUC opstod som et konferenceprojekt mellem Christine Brøkner, MSc, PHD, og Martha Voss. Inspirationen kom på en fælles tur i 2005 til en konference i Hannover om hestens ernæring, og efter et års forberedelse løb den første version af NENUC af stablen på Grindsted Landbrugsskole og TronsøSkolen. Målet var at bringe viden fra forskningen ud i hestestalde i hele Norden. Målgruppen var hestefolkets dyrlæger, konsulenter og lærere.

Vi inviterede nogle af de bedste forskere indenfor hestens ernæring, således at deltagerne fik indsigt i den nyeste viden. Og vi kan se, at konferencerne har haft værdi for såvel hestefolks anvendelse af stråfoder til hestene, ligesom deres valgmuligheder på tilskudsfoder.

De tre værdiord er grundlaget for NENUC Højskolens arbejde.

Du deltager i kurser hos os, fordi du ønsker at udvikle en sundere livsstil for dig selv og måske for dit barn, din familie eller din hest. Du vil gerne lære mere om den biologiske viden som betyder noget for de valg du skal træffe, og du vil gerne vide noget om, hvordan du træffer disse valg. Vi arbejder ikke med løftede pegefingre, for det er dit liv og det er din beslutning.

Når du træffer dit sundhedsvalg, har du påtaget dig ansvaret for dit eget liv, og dermed bliver du chefen for dit eget liv. Det er sejt, men det er også svært, og vi vil gøre alt vi kan for at hjælpe dig godt og trygt på vej. Det kræver trygge rammer i form af gode rutiner og gode sociale aktiviteter. Nøgleordene er anerkendelse og nysgerrighed, og der skal være plads til det hele.

Den faste personalestab er beskeden, den består af forstander Martha Voss og spaterapeut Kurt Andresen. Vi står for mange forskellige opgaver under kurserne, ligesom vi også underviser. Desuden har vi et stort netværk af dygtige folk, som vi hyrer til at deltage i og undervise på kurserne, og dermed kan vi matche rigtigt mange forskellige temaer. Du kan læse mere om underviserne på de forskellige kurser via knappen nedenfor.

Alle mennesker i alle aldre, i alle lande skal sikres et godt helbred.

Det bør være en naturlig ting, at den vigtigste indsats i Verdensmål 3 handler om at sikre sundhed i udviklingslande, blandt andet via vaccinationer og begrænsning af smittefare. I de vestlige lande ser vi derimod en tendens til at livsstilssygdomme truer vores sundhed og velfærd, og det er her, vi kan gøre en forskel. Derfor er det her vi har valgt at sætte ind. I tråd med verdensmålet er det også her vigtigt at sætte ind overfor børnene, da det er dem, der skal bære kulturarven videre. Derfor henvender NENUC’s højskolekurser sig også til børn. Vi kan også kan se, at WHO er bekymret for udviklingen af fedme i de vestlige lande, og vi oplever at mange overvægtige udsættes for mobning af kammerater, samt af de sundhedspersoner, de møder gennem deres opvækst.

JA! Fedme er et problem, men det skal løses ved oplysning og træning i at tage ansvaret for sit eget liv. Det gælder både børn og voksne, men i forhold til børnene er forældrene en meget vigtig faktor, og derfor er forældrene så vigtige at have med på højskole. Vi vil alle det bedste for vores børn, og nogle gange stå forældrene magtesløse for, hvordan de skal hjælpe barnet til at tabe sig og blive mere aktiv. Bemærk ordstillingen:” Tabe sig og blive mere aktiv”. Vi mener at den burde vendes om, så det hedder blive mere aktiv og dermed tabe sig. Fedme er et resultat af mange ting, genetisk disponering, forkerte kostvaner, men først og fremmest for lavt aktivitetsniveau. Får når vi bevæger os, leger, træner osv., så bliver vi gladere. Kroppen træner at udnytte næringsstofferne og dermed kan vi begrænse de livsstilssygdomme, som ofte følger af overvægt. Læs mere i bloggen, se nedenfor.

Den faste stab

Martha Herold Voss

Jeg kvinden bag NENUC. Agronom og Diplomleder med en lang karriere i såvel hesteverdenen, som på landbrugsskoler og erhvervsakademier i hele landet. Siden gymnasiet, har jeg beskæftiget mig med at søge og skaffe viden om heste og ridning. En lidenskab, som jeg tog med på agronomstudiet i 1980’erne på Landbohøjskolen.
Jeg har medvirket ved tilblivelsen af flere bøger, skrevet adskillige artikler om heste, og er nu klar til at føre hestevidenskaben ind i den moderne tid som e-læringsforløb. Klik på billedet og læs mere.

Kurt Haugaard Andresen

Jeg er lægeeksamineret massør og arbejder som spaterapeut i Dronning Dorotheas Badstue i Kolding om vinteren samt på Ruths Hotel i Skagen om sommeren. Jeg har tidligere arbejdet som spaterapeut på SeaWest Wellness, Hotel Kellers Park og Vejle Fjord. Desuden har jeg en lang karriere som amatørskuespiller i blandt andet Drabanterne, HATS og 7-Kanten. Som supplement til massagevirksomheden forhandler jeg Aloe Vera produkter fra Forever Living Products. Klik på billedet og læs mere.