Udgivet i

Ryst posen og lav en ny plan

Som ny iværksætter handler rigtigt meget af din tid om at definere din virksomhed og lære at lave skarpe tilbud til de kunder, som gerne skulle købe varer og tjenester.

Selvom jeg har været igang i to år, er det en stadig læreproces, og jeg oplever ofte, at korrekturlæsere på mine ting siger: “-Du skal være mere skarp!”. Hvad handler det om, dette “mere skarp!”. Jeg tror det betyder, at folk ikke helt forstår, hvad det er jeg vil fortælle dem, og en af redskaberne til at lære dette, er ganske enkelt at spørge dem, hvordan de forstår det, og hvad man så skal gøre anderledes. Denne øvelse lavede jeg i påskeferien, hvor jeg havde inviteret nogle børnefamilier til at deltage i den lille prototype på NENUC’s sommerhøjskole, som løber af stablen i uge 29.
 

Samtaler i naturen

At gå en tur mens man drøfter forskellige problemstillinger eller muligheder er en rigtig god øvelse. I det hele taget er kombinationen af bevægelse, tankevirksomhed og godt selskab guld værd - også i udviklingsfaser.

Fokusgruppemøde om sommerhøjskolen

Fire familier deltog i fokusgruppemødet 2. påskedag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Kitty tog billeder, og jeg er hende evigt taknemmelig for de mange flotte og skarpe skud, som blandt andet vil pryde dette indlæg.

Vi lavede nogle af de ting, som jeg har tænkt, skal indgå i sommerhøjskolens aktiviteter. Legepladsen ved Kvie Sø Efterskole er unik, stor og med mange muligheder for både børn og voksne, og frem for alt: i det smukkeste sceneri med Pølmosen i baggrunden. Se billederne længere nede på siden.

Vi bagte boller og brainstormede på deres tanker om det at vælge en sund ferieform, frem for camping eller charterferie.

Valget afhænger selvfølgelig af interesser, men i bund og grund handler ferie om at få samlet hele familien op efter en hektisk hverdag med mange aktiviteter på kryds og tværs. Derfor er det vigtigt, at en familieferie ikke skal have for højt tempo.

Prisen er vigtig. Ikke alle familier kan brænde 15.20.000 kr. af på en uge og derfor er det vigtigt at finde et passende leje. Max 8.000 kr. for en familie på fire kan være passende.

Til gengæld er luksus ikke en nødvendighed, ligesom man heller ikke behøver en dyr kendis til at komme og snakke. Faktisk vil familierne hellere udforske tingene selv ved at lege med dem i fællesskab med andre familier. Det at tale sammen og gøre ting sammen, danne nye venskaber.

Facilitere fællesskab, udforskning og netværk

Så det, jeg nu arbejder på, er at sætte nogle strukturer op, som giver deltagerne muligheder for at udforske i fællesskab og danne netværk. OG det gør jo mange ting meget nemmere for mig. Jeg har nogle aftaler med nogle meget kompetente folk, som har lovet at være med, og sammen med dem kan vi virkelig inspirere deltagerne med nye input, forstyrre dem med bestemte måder at gøre ting på, og tilrettelægge aktiviteter, hvor fællesskabet  udvikles.

Herom nærmere, når vi nærmer os uge 29. Jeg glæder mig max til at lege med de 20 deltagere, som vi har plads til.

Udgivet i

Kom lidt sukker på skeen…

“-Det har efterhånden irriteret mig i årevis, Martha. der puttes simpelthen sukker i ALT – også fødevarer, hvor det giver NUL mening!”

Citatet er fra en af mine gamle venner, som havde læst min opslag efter en indkøbstur, hvor jeg funderede over, hvor mange varer, der har tilsat sukker i en eller anden form. Og ja, han har ret, det giver ingen mening – og dog – for sukker er jo også et krydderi, og når vi smager det søde, påvirker det vores lykkefølelse, og så spiser vi (og køber) mere.

Jeg konfronterede vores fantastiske brugsuddeler i Daglig’Brugsen Ansager med kommentaren, og han var også selv rystet. Men som han sagde, så er det en trend, som butikkerne følger med på, når kunderne vil have det. Og hvordan får vi så butikkerne til at fokusere på flere grøntsager på hylderne? Flere råvarer, så vi forbrugere har en chance for at foretage et intelligent valg i forhold til, hvornår vi vil leve sundt, eller om vi vil nyde en aften med junk food og chokolade?

Heraf sukkerarter...

Billedet er fra en ketchupflaske - økologisk og änglamark certificeret, dvs. det er sundt? Det kræver sit at læse og forstå varedeklarationer. For det er ikke nok at kigge på sukkerindholdet (som på billedet var den ketchup. jeg fandt med laveste sukkerindhold). Bemærk at der i øverste højre hjørne også er tilsat modificeret majsstivelse.

“Tilsat majsstivelse” er også tilsat sukker!

Når vi nu gerne vil undgå sukker, hvadenten vi er diabetikere eller bare vil have et forsvarligt forhold til mad og selv styre vores sukkerindtag, hvorfor bliver vi snydt, når vi tror, vi vælger et lavt sukkerindhold?

Det er jo sådan at kulhydrater alle består af små sukkermolekyler (blandt andet glukose), og særligt sukker og stivelse bliver meget hurtigt fordøjet i vores tarmkanal til netop glukose, som optages til blodet. Det er glukose vi måler, når vi måler sukkerindholdet i blodet. Og sukker i blodet er fint, når det er indenfor et interval, som giver en sund balance. Overskydent sukker i blodet skal lægges på lager i muskel og leverceller, og derfor udskiller kroppen  det homon som hedder insulin, og som transporterer sukkeret ud i cellerne. 

Så selvom du  forsager sukker, og endda spiser knækbrød med ost uden syltetøj, så skaffer dit knækbrød dig sukker i blodet, som hvis du havde spist en skefuld sukker. Det er praktisk når vi er aktive og har brug for energi, men det giver i for store mængder forhøjet blodsukker, som udover at slide på cellernes insulinreceptorer, også binder sig til proteiner i blodet og forårsager flere inflammatoriske sygdomme.

Fedtnakken er tegn på for højt blodsukker

Hestefolk ved det. Vi går meget op i, at hestens foder er lavt på sukker og stivelse, og vi fokuserer meget på at hesten skal have hø. Det snyder så også, fordi meget hø er særdeles rigt på sukker, så der er rigtigt mange heste, med den store fedtnakke, fordi de gennem en længere periode har levet på for højt sukkerindhold i foderet. Disse diffuse fedtsamlinger, ser vi også hos nogle mennesker med "tyrenakke". Det interessante er så, hvor gode vi hestefolk er, når vi så vælger fødevarer til os selv og vores børn?

Udgivet i Skriv en kommentar

DET ER TID AT SADLE OM 2

Nedenstående indlæg er andet afsnit af min eksamensopgave i valgfaget Forandringsledelse på uddannelsen til Diplomleder. Første afsnit blev lagt op igår aftes, og har du ikke læst det endnu, så rul ned i blokken og gå til det lige under dette indlæg.

Der er megen tabu omkring at tale om vores vægt, og jeg har selv været der, hvor jeg blev såret af tankeløse bemærkninger om nogle kg for meget på sidebenene. Men det er vigtigt at tage fat om problemstillingen ved at italesætte sunde vaner – også for de tynde ryttere – så vi på sigt kan knække kurven af overvægt og de livsstilssygdomme, som følger i kølvandet på den gængse madkultur. Og hvis vi skal have succes med at ændre disse indgroede vaner, skal vi have fat i både de unge og deres forældre. Og der skal både viden vilje og færdigheder til.

Billedet ovenfor viser Martha Voss på hesten Bakholms Swifty i 2006, 15 kg mindre end på billedet fra igår (det var vinter, så jeg havde ekstra tøj på).

Et signal fra oven om hestevelfærd

Det
komplicerede i at arbejde med forandringsledelse i ridesporten er, at ridesporten
består af flere forskellige organisationer afhængigt af medlemmernes fokus på
brugen af heste. Man kan godt kalde ridesporten for et løst koblet system, hvor
de forskellige medlemmer kobler sig på eller af, afhængigt af om aktiviteterne
giver mening for den enkelte. Ryttere er ofte organiserede i grupper via
rideklubber, og klubberne samler sig under landsdækkende paraplyorganisationer.
Disse har så indgået samarbejde i en politisk styrende gruppe, Forum for
hestevelfærd. Mange interessenter spiller således med i et virvar af politiske
strategier med forsøg på at forklare dem rationelt og derved vinde gehør for
egne argumenter.

Man kan
godt sammenligne Forum for Hestevelfærd med topledelsen i en organisation, og
man har for nylig vist nært samarbejde omkring revision af Hesteloven. Med en
rationel beslutningsproces ville ændringsteknologien læne sig op ad fakta
omkring rytterens vægt og belastningen på hesten, og man ville vælge at vedtage
nogle regler eller anbefalinger (afhængigt af, hvor meget politik der går i
sagen), som vil være muligt at håndhæve i de enkelte underorganisationer og
grupper. F.eks. til stævner og shows. Jeg kunne forestille mig en reglementsændring
som nævnt ovenfor, altså en tilladt ryttervægt/hestevægt ratio til stævner ol. Som
forberedelse hertil er der iværksat et forskningsprojekt, som skal give en
faglig fornuftigt baggrund for eventuelle regler.  

Det ses
også at ændringer i reglementer på sigt påvirker kulturen længere nede i
systemet. For eksempel indførte Dansk Rideforbund en sikkerhedsmæssig regel om,
at alle i forbundets klubber skal ride med ridehjelm. Det har medført en højere
standard for sikkerhed til hest i de fleste klubber. I det organisatoriske
perspektiv sender man med reglen om ryttervægten et signal nedad i systemet
samt udad til det øvrige samfund, at ridesportens organisationer er ansvarlige
overfor hestens velfærd under ridning.

Men sådanne
regler er jo et indgreb i vores forhold til vores egen hest, og det vil kræve
et stort kommunikativt arbejde at implementere det rationelle,
ryttervægt/hestevægt ratio, i vores egen opfattelse af hestevelfærd og sund
fornuft. Skal stævnearrangøren opstille en vægt, hvorpå først hesten, dernæst
rytteren bliver vejet og godkendt, eller hvordan skal vi bedømme det? Hvordan
kan stævneofficials effektuere denne regel? Her kommer der til at ligge et
stort kommunikationsarbejde, for slet ikke at tale om at det ikke kun er
rytterens vægt, der påvirker hesten, men også rytterens fysiske form, balance
og rideteknik, som betyder rigtigt meget for hestens belastning under ridning.

En mere human strategi

En anden
problemstilling er, at meget overvægtige ryttere ikke rider stævner, og dermed
ikke ”fanges på vægten”, fordi de simpelthen ikke får succesoplevelser nok til
stævnerne. Derfor vil der være mange ryttere ude i rideklubberne, som
formodentligt er for tunge. Skal den enkelte rideklub have en regel om
rytterens vægt? Ensidig fokus på vægt og alt for tykke ryttere der ikke bør
ride på deres hest, vil påvirke kulturen i klubben. Denne er afhængig af, at medlemmerne
føler sig godt tilpas, og derfor er det vigtigt, at man opnår en vis konsensus
omkring problemstillingen. Klubledelsen kan agere som ændringsagent, men de vil
få brug for hjælp fra fagfolk ”udefra” i bestræbelserne på at påvirke det
værdisæt og de grundlæggende antagelser omkring medlemmernes indbyrdes adfærd. Det
vil være nødvendigt at anlægge en humanistisk rettet strategi, hvor man i
klubberne arbejder med forskellige aktiviteter, der giver medlemmerne mulighed
for læring og identitetsskabelse. Det kan f.eks. være foredrag med
kostvejledere, fysioterapeuter ol., men det kan også være mere principielle
beslutninger omkring kvaliteten af den tilgængelige mad i cafeteria til hverdag
og stævner.

Dilemmaet
her vil nok være, at man jo kan fortolke et foredrag, som man vil, og man kan
jo medbringe sin egen madpakke på rideskolen. Altså hvordan kan vi sikre den
kognitive ændring – i form af accept af den linje, der lægges? Når man er lidt
overvægtig, og ikke særligt stolt af det, kan man godt føle rideskolen som et
fristed med sin egen kultur, ligesom pigerne i Lena Forsbergs undersøgelser fra
Sverige. De udviklede en meget stærk kultur som ligner et modtræk til de krav
de stilles overfor i skole og medier. En rytter har sin egen mening om tingene.
Man trækker ikke bare en ændring ned over hovedet på dem uden at de vil
protestere og forhandle. Disse subkulturer kan medvirke til at vanskeliggøre en
planlagt ændring af rytternes vægt set fra et centralt forandringsledelses
perspektiv.

Parade, stilstand, rid frem!

Disse løse
koblinger og subkulturer er ikke nødvendigvis af det onde. I en foranderlig
verden ligger der her en kilde til kreativitet og innovation, som kan være
særdeles givtig for ridesporten og for hestens velfærd. I Weicks univers er det
netop styrken, at alting forandrer sig. Hvis man skal udforme en
ændringsstrategi her, kunne den snarere gå ud på at lave en ”parade”, hvor man
reflekterer over situationen og de begrænsninger eller muligheder der opstår,
for derefter at ride frem og lade tingene udvikle sig.

Ned og op i hesteskoen

I lyset af opgaven, at hjælpe rytterne til at få et lettere forhold til deres hest, behøver vi en model, som tager højde for processen og de udfordringer, de vil løbe ind i undervejs. Otto Scharmers Teori U er næsten skræddersyet til hestesporten, idet man kan forestille sig den som en hestesko, vendt som et U. I denne hestesko arbejder man sig kort fortalt ned ad den venstre skogren og op ad den højre. Filosofien er, at man først skal forstå og acceptere problemstillingen med overvægten samt erkende viden om hvordan vanerne påvirker mulighederne for at tabe vægt og blive sundere. Dernæst kan man begynde at udtænke handlemuligheder og fokusere også på de udfordringer, der er ved at ændre vaner. Det er ikke nok, bare at kigge lidt på de vaner man hidtil har levet efter. Man skal undersøge adfærdsmønstrene til bunds og give slip på dem, der ikke er hensigtsmæssige, og det er ikke altid særligt sjovt. For de tykke ryttere kunne det f.eks. være førnævnte Matadormix og cola. Hvordan kan man så hygge sig?

Teori U, forarbejdet efter Scharmer m.fl. af Joachim Rothenborg, 2013. Grafisk udformet så den passer til hestefolk.

Det kræver
støtte fra en erfaren forandringsagent og coach som selv kender turen ned i
hesteskoen, men som også ved, hvordan man kommer op ad den anden gren. Når
voksne ledere sommetider har udfordringer med processen, kunne man godt være
bekymret for de unge ryttere, men de har et fortrin frem for de skolede,
rationelt tænkende virksomhedsledere: De kender til at tage lederskabet for
deres hest, men de har ikke regnet sig frem til det, de kender til at føle det
”i maven”. De er også stadig i den alder hvor kreativitet og leg ikke er
skældsord, så coachens arbejde vil i højere grad gå ud på at minde dem om det,
de allerede kan, og støtte dem på vejen ned og op i hesteskoen.

Der vil være
en hel del arbejde med at facilitere processen på vejen. Man skal kunne holde
rede på de forskellige faser i udviklingen, så man kan agere rigtigt og give rytterne
tryghed, sjov og læring som supplement til processen. Ved at de også bliver
bevidste om, hvad de foretager sig, vil de med træningen være i stand til selv
at gå ud og være ændringsagenter. For sig selv og sidenhen for andre. Det kan
der også være god brug for, da det jo ikke er gjort ved at give dem noget viden
og nogle madopskrifter, hvorefter de kommer hjem til fredagsslikket og colaerne
foran X-faktor.

De unge ryttere som ændringsagenter

Ved at
ridesportsorganisationerne drøfter problemstillingerne i et hestefagligt og teknisk
rationelt perspektiv og kommer med nogle anbefalinger, kan vi være med til at danne
et vejledende udgangspunkt.

På klubplan
kan man føre debatten i et sobert og anerkendende forum ved bl.a. oplysende
aktiviteter.

Som coach
og innovationsguide kan artiklens forfatter agere som ændringsagent for ryttere
på workshops med det formål at sadle om til et sundere liv.

Med respekt for rytternes selvforståelse og den viden, de rent faktisk har om hesten, kan jeg lære dem også at overføre dette på egen udvikling. Dermed bliver rytterne også ændringsagenter i relation til såvel hestens som egen velfærd. Jeg kan facilitere forløb, hvor vi sammen kan undersøge, lege og udforske mulighederne for at ændre vaner med udgangspunkt i en humanistisk strategi, hvor jeg med coachende tilgang hjælpe dem med at træne selvrefleksion og identitetskabelse. Dernæst vil jeg støtte op om rytternes egen eksperimenterende ændringsadfærd og træne dem i de færdigheder, der skal til for, at de kan lykkes med projektet at få et lettere forhold til deres hest.

Referencer

Borum, F.
(2013). Strategier for organisationsændring (2. udgave udg.).
København: Handelshøjskolens Forlag.

Forsberg, L. (2007). Att utveckla handlingskraft
– Om flickors identitetsskapande processer i stallet.
Luleå tekniska
universitet, Institutionen för Pedagogik och lärande. Luleå, SE: Luleå
tekniska universitet.

Nyholm, A. (3.. Juli 2013). I spidsen for
forandringer – Kotter volume 2.0.
Hentet fra Væksthus for ledelse.

Pjetursson, L. (2012). Ledelse og kommunikation af forandringer. I L. Pjetursson, Når ledelse er kommunikation (s. 185-227). L&R Business.

Rothenborg, J. (2013). U’et som praksis. Kunst kreativitet og sanselighed. Dansk psykologisk Forlag.

Scharmer, C. O. (2008). Rejsen mod U-et. Kapitel 2.
I C. O. Scharmer, Teori U (s. 35-55). Forlaget Ankerhus.

Sundhedsstyrelsen. (02. april 2017). Overvægt.
Hentet fra Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/overvaegt

Uldahl, M. (Februar 2017). Belastning af hestens
krop påført af rytterens krop. (T. Bisgaard, Red.) Hestemagasinet,
54-55.