Begynder sundhed i hestens tarm?
NENUC 2026
Mød oplægsholderne

In English → below ↓
Vi har længe vidst, at tarmen er vigtig for fordøjelsen.
Men ny forskning peger på, at den også spiller en langt større rolle for hestens samlede sundhed, end vi tidligere har troet.
Hvordan påvirker tarmens mikroorganismer immunforsvaret, stofskiftet og måske endda adfærd?
Hvordan påvirker tarmens mikroorganismer immunforsvaret, stofskiftet og kommunikationen med resten af kroppen? Og hvordan kan denne viden omsættes til bedre fodring i praksis?
Det er nogle af de spørgsmål, Simon Daniels tager fat på, når han gæster NENUC 2026.
Simon Daniels er Associate Professor i Equine Science ved Royal Agricultural University i England. Gennem mere end 30 år har han arbejdet med heste – først som ernæringsrådgiver i foderbranchen, siden med veterinær forskning og i dag som forsker og underviser. Hans forskning har særligt fokus på hestens mavetarmkanal og sammenhængen mellem tarmens sundhed og hestens generelle trivsel.
På konferencen holder Simon to oplæg, som tilsammen giver et nyt perspektiv på fodring.
I det første introducerer han den nyeste viden om Gut–Brain Axis – den biologiske forbindelse mellem tarmens mikrobiom og resten af kroppen.
I det andet ser han på, hvordan forskellige former for konserveret grovfoder kan indgå i en sund fodringsstrategi, og hvilke forhold man bør være opmærksom på i praksis.
Sammen viser de to oplæg, hvordan moderne forskning kan omsættes til konkrete valg i stalden.
Simon holder sit oplæg på engelsk.
Har du et spørgsmål, men er du ikke helt tryg ved at stille det på engelsk, hjælper konferencens ordstyrer gerne med oversættelsen. Det vigtigste er, at vi får de gode spørgsmål frem.
Vi glæder os til at byde Simon Daniels velkommen til NENUC 2026.