Græsvom – er din hest fed eller bare fuld af græs?

Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.
Mange hesteejere oplever, at hestenes maver svulmer op, når de kommer på sommergræs. Det kaldes populært for græsvom. Men hvad er det egentlig – fedme, sygdom eller bare en naturlig følge af græsning?
Hvad er græsvom?
-
Den udspilede bug, græsvommen, opstår fordi hesten indtager meget vandholdigt og fiberrigt foder. Fibrene er dog pektin og hemicellulose, ikke de grove fibre fra NDF og ADF, som stimulerer tarmvæggen til at arbejde og presse indholdet videre gennem tarmkanalen.
-
Det er ikke det samme som fedme – en hest kan have rund bug uden at være for tyk.
-
På nedbidte folde kan der dog være risiko for, at hestene mangler struktur (tyggetid), hvilket kan påvirke både mave og adfærd.
Hvorfor opstår det?
-
Sommergræs = meget vand, lav tørstofprocent. Hesten skal æde store mængder for at dække sit behov → fyld i tarmen.
-
Strukturindholdet er lavere i ungt græs end i det mere modne samt hø/halm → maven ser tyndere ud.
-
Muskulatur spiller også en rolle – heste med svag bugmuskulatur viser græsvommen tydeligere.
Hvad kan man gøre?
Græsvom er ikke nødvendigvis tegn på sygdom, og hvis hesten ellers er frisk, og hestepærerne er normalt formede, er der ingen grund til bekymring. Men hvis hesten er i hård træning, kan den tunge vom være en besværlig dødvægt.
Hvor græsvommen følges med overvægt og fedtdepoter i mankam og overlinjen, bør du imidlertid være opmærksom og tage aktion for at begrænse hestens græsoptagelse. Der er ikke ét facit, men flere muligheder, for eksempel:
Optimer stribegræsning
-
Stribegræs gør det muligt at styre huld, men husk at tilbyde noget at tygge i, når striben er spist op.
-
En kasse med halm kan være et godt supplement: lav energi, høj tyggetid.
Vandrefold med zoner
- Læg en bane rundt om arealet, hvor hestene bevæger sig mellem vand, læskur og foderstationer.
- Giv adgang til græsfoldene efter behov: nogle heste kan gå der hele dagen, andre kun få timer.
Fokus på tyggetid fremfor energi
- Målet er ikke kun at undgå fedme, men at give hestene ro og tilfredshed gennem tyggetid.
- Halm er et undervurderet redskab – især til nøjsomme hest
Min tilgang som vejleder
Når jeg arbejder med hesteejere, handler det ikke om at udstede regler, men om at åbne muligheder.
-
Jeg spørger ind til foldenes tilstand, græssets vækst og hestenes adfærd.
-
Jeg kombinerer min faglige viden om fodring med mange års erfaring som vejleder i landbrug og hestehold.
-
På den måde finder vi sammen løsninger, der passer til både hestene og de mennesker, der passer dem.
Vil du vide mere?
Halm er et nyttigt fodermiddel til heste på græs
Læs min review-artikel om græs og heste, der går endnu mere i dybden med fysiologi og management. Mange har allerede downloadet den og er blevet en hel del klogere på halm. Du kan også købe den for kun 39 kr – svarende til en kop kaffe – og få et solidt fagligt fundament. Køb og download den her:
Hjælp til vægttab hos din hest
Er din hest overvægtig – og har du brug for hjælp til at komme i gang med vægttabet?
Den 15. september starter jeg et online forløb, hvor jeg i tre måneder guider dig trin for trin gennem processen med at sikre et sundt og holdbart vægttab hos din hest.
- Du får adgang til videoer, skriftligt materiale og en personlig workbook til dine noter og resultater.
- Vi mødes i en lukket Facebookgruppe, hvor du kan dele erfaringer og få støtte fra andre i samme situation.
- Jeg holder flere live-sessioner, og undervejs får du tre 1:1-samtaler med mig, så vi kan tilpasse planen til netop din hest.
Læs mere og tilmeld dig her:
Brug for hjælp til at styre dine hestes foderoptagelse på græs?
Mit mål er, at du får redskaberne til at tage gode beslutninger for både din hest og dit hestehold. Skal vi tage en snak om, hvad der passer bedst hos dig?
Så kontakt mig for vejledning til dit hestehold.
Den Bedste Sommerfold
Sæt fingrene i dette frie minikursus og få hjælp til indretning og pasning af heste på sommerfold.