Spørg  – for en stærkere hest!

Spørg – for en stærkere hest!

12. april 2020 Slået fra Af Martha Voss

Danske ryttere er med i verdenseliten, danske avlere gør det bragende godt, ikke bare med varmblodsheste, men også på flere andre racer. Danmark er foregangsland på området hestevelfærd, hvor vi har prioriteret et arbejde med en lov om hestevelfærd, som de store hesteorganisationer har arbejdet sammen om. Og alligevel hører jeg over kaffen på lærerværelset eller ude på ridebanerne, at de danske ryttere (læs bredden) ikke er dygtige nok, at danske hestefolk mangler basal viden om, hvad en hest er. Og på Hestekongressen den 25. januar hører vi Eva Glerups undersøgelse om danske hestefolks manglende viden om fodring af heste (vi halter bagud i forhold til vores nabolande, særligt Sverige).

Bring mere viden ud i hestestalden

Jeg har gennem mine mange år som underviser på landbrugsskoler, kurser og berideruddannelse haft mange elever – kommende professionelle hestefolk og kommende praktiske hestefolk. Måske 1000 tænker jeg – i alt – og det er jo egentligt ikke ret mange, når vi måske tæller 200.000 hestefolk i landet. Vi er masser af fagpersoner i hestebranchen, undervisere, beridere, dyrlæger, foderleverandører, smede, massører og andre terapeuter, som har berøring med praktiske hestefolk, og alle besidder vi en hel del viden på vores felt. Selv er jeg medlem af den gruppe der hedder hesteagronomer – det vil sige, at jeg har tilbragt 5½ år på Landbohøjskolen i København (nu KU Science), hvor jeg tog så mange hestefag og lavede så mange hesteopgaver, jeg kunne komme til. Kronen på værket et projekt om Fodringsmanagement i hesteholdet – om forebyggelse af kolik og forfangenhed. Dengang konkluderede jeg, at vi skulle bringe mere viden ud til hestestaldene.

Men hvor pokker er den fil knækket? Hvordan kan det være, at vi stadig oplever et stigende antal heste med fordøjelsesproblemer, forfangenhed, allergier m.m.? Med alt det, vi ved, specialiserede hesteagronomer i undervisning og foderbranchen, hestedyrlæger, beridere, beslagsmede, massører osv. – Har vi bare slet ikke fattet, hvordan vi kommer ud over rampen og får al den viden implementeret i hestestalden? Måske har vi bare ikke været gode nok til at formidle al den viden, så den virker relevant for hestefolk? For det kan ikke passe at danske hestefolk er dummere end svenskerne!

En af kommentarerne jeg har hørt, er: ”- De tror mere på Facebook end på mig!” (deres ridelærer/dyrlæge/underviser…). Hvorfor tyr folk til Facebook? Jeg har kigget lidt på nogle af de hestegrupper, som jeg har set, kører der. Og fælles for dem er, at folk kan stille spørgsmål – og få svar. Og det er der rigtigt mange som gør. Stiller spørgsmål. OG svarer. I starten sad jeg også og trak mig selv i håret over de spørgsmål der blev stillet. ”- når vi nu ved så meget…!” Men så begyndte jeg at svare på nogle af spørgsmålene, gå i dialog med spørgeren, og så blev det mig selv, som begyndte at lære. Jeg havde også været præget af en forforståelse om at ”- hestefolk ikke ved nok!”. NEJ de gør ej – OG DERFOR SPØRGER DE!

Viden støver

Og det er nok det allerklogeste du kan gøre. SPØRG! For så har du dels erkendt, at du ikke ved alt, hvilket nok er en af de fornemste indsigter et menneske kan have. Dels søger du et svar, og hvis jeg ønsker at hjælpe dig, så skal jeg også finde ud af, hvad det er for en viden, du har brug for – inden jeg bare klasker nogle kloge ord i dit ansigt. Ord som jeg selv synes lød kloge, men som måske slet ikke var det svar, du manglede. Hvorfor spørger hestefolk? Fordi de vil det allerbedste for deres hest. De ønsker at gøre ting rigtigt. Når jeg sammenligner med de spørgsmål, som stilles på Facebook nu med de spørgsmål, vi stillede i min ungdom i 1970’erne og 80’erne, så er der kommet et gevaldigt kompetenceskred – til den bedre side!

Interessante spørgsmål om specifikke næringsstoffer, vi dengang ikke anede eksisterede, om sammensætning af foderplaner, om pasning af græsfolde… Hvorfor er det så ikke almen viden? Måske fordi vi i forvejen agerer i et samfund, hvor viden nærmest støver rundt mellem os. Det bliver først relevant for os i det øjeblik vi får brug for at undersøge det. Og så spørger vi i håb om at kunne fange de støvkorn af viden som vi mangler.

Spørg hesteagronomerne

I februar 2020 startede jeg og min gode ven, Eva Søndergaard en gruppe på Facebook. Egentligt var det ikke vores egen ide, men en opfordring fra en fantastisk gruppe, ”Spørg Hestedyrlægerne”. De manglede en søstergruppe, som kunne hjælpe med spørgsmål om hestens fodring, græsmarker og praktisk hestehold. Eva og jeg gik i gang med forberedelserne allerede i december. Hvis du vil sikre en god gruppe og gode spørgsmål og svar, skal gruppen forberedes. Vi fik meget kompetent hjælp fra Hestedyrlægerne, og den 13. januar startede vi gruppen op. I starten kun for os selv, så vi kunne tjekke Facebookteknologien af, og det var godt givet ud, for da vi den 26. januar, dagen efter Hestekongressen, åbnede op for spørgsmål med 5 hesteagronomer i panelet til at svare, spændte på hvem der gad spørge, blev vi i den grad væltet over ende. 700 nye medlemmer fik gruppen den første aften. I løbet af februar fordobledes antallet og her i påsken har vi rundet de 3000 medlemmer. Jeg har ikke talt antal spørgsmål, men der er mange.

Og alt sammen bunder i, at folk vil gøre det bedste for deres hest. Nu er det op til os fagfolk at komme ud af vores elfenbenstårn. Ikke bare for at svare på spørgsmål, men i lige så høj grad for at stille flere spørgsmål. For at undersøge spørgerens egentlige udfordring – og for selv at blive klogere.