Categories
Erhvervsdesign Udforsk og udfordre din praksis Vær klar til udvikling, fordi du kan!

Forstå din virksomhed – og form din strategi!

Hvorfor arbejde med min strategi?

Som håndværker eller butiksindehaver har du ofte fuldstændig styr på din kerneopgave. Du bygger huse, laver reparationer for folk, klipper hår, sælger dagligvarer eller andre produkter… Hvorfor så bruge dyrebar tid på at arbejde med din strategi, når du godt ved, hvad du vil lave – også om fem år?

Det spørgsmål vil jeg gerne besvare med et modspørgsmål:

Hvordan vil det påvirke din kerneopgave – og dermed virksomhed – hvis vi om fem år f.eks. slet ikke må bruge plastik i vores produkter og vores husholdning?

Hvilke produkter og råvarer skal du skifte ud af dit sortiment?

Hvilke produkter kunne du med fordel allerede nu begynde at forme, så du er klar, når der kommer flere plastik-krav?

Så du er på forkant med udviklingen, så du i god tid kan agere og stadig tjene penge om fem år, i stedet for i panik at skulle tilpasse din virksomhed til endnu flere dumme regler fra oven…. Det behøver ikke kun være plastik, der kommer til at ske rigtigt mange ting de kommende år, og vi kan kun gætte på fremtiden, men vi kan arbejde på at foretage et kvalificeret gæt, fordi vi har undersøgt mulighederne og prøver at forstå, hvordan det kan påvirke os – på den korte og den lange bane, på godt eller ondt.

Dine redskaber til strategiarbejdet

Når du sammen med mig arbejder med din strategi, bruger du tid på først at forstå hele din virksomhed. Du bruger nogle af de traditionelle redskaber til at se på dine styrker, svagheder, muligheder og trusler, som du måske kender fra din uddannelse eller ledelseskurser. Sammen med mig arbejder du i dybden med redskaberne på en håndgribelig måde, så de ikke bare er et skema fra en lærebog, men bliver fysiske kasser, du kan lægge dine aktiver i, og begynde at forstå det stof din virksomhed rent faktisk består af. For hvis du har været i gang i flere år, har din virksomhed masser af ressourcer, som det er rigtigt givtigt at få øje på. Du har bare ikke rigtigt tænkt på det som sådan.

Når du har arbejdet i din virksomhed i flere år, kender du også dine kunder. Måske endda personligt. Måske ved du – intuitivt – hvilke udfordringer dine kunder har eller deres drømme om fremtiden. Ved du, hvordan forskellige strømninger i samfundet kommer til at påvirke deres hverdag om fem år? Eller har du tilladt dig at gætte på det – og dermed forestille dig, hvordan det kan påvirke de produkter eller services, du leverer til dine kunder? Sammen med mig udforsker du, hvordan dine kunders behov udvikler sig, du får måske øje på nye kundegrupper, som dukker op. Og du begynder at forstå dine muligheder for at forme din virksomheds rolle på markedet.

Det er her, du begynder at kunne formulere din strategi. Og det er her du kan begynde at udstikke de handlinger, du skal planlægge for også at være på markedet om fem år.

By Martha Voss

Agronom, diplomleder og innovationsguide.
Inspirerer og udfordrer til udvikling.
Arbejder for et aktivt erhvervs- og foreningsliv i lokalsamfund og landdistrikter.