Gågadebutikkerne skal ændre forretningsmodellen

Hvilke oplevelse får jeg i din butik – og hvilken oplevelse ville jeg ønske at jeg får?

Hvis butikkerne i gågaderne skal overleve, skal de ændre på deres måde at være butik. De skal fokusere på deres kunder og hvad disse efterspørger – eller kunne efterspørge. Med Erhvervsdesign kan vi gennemarbejde forretningsmodellen og tilpasse butikken til kunderne – samtidigt med at vi kan bevare oplevelsen af en butik – der sælger varer!

Martha Voss, Erhvervsdesign.nenuc.dk

Skyldes butiksdøden storcentrene – eller internettet?

I Varde – som så mange byer i Danmark – er butikkerne i den indre by trængte. Det, der for år tilbage var blomstrende gågade-butikker, er pressede af storcentre udenfor bykernen eller andre hovedstrøg, hvor kunder med bil nemt kan komme til at handle. Det er godt for kunderne, storcentrene og butikkerne langs hovedgaderne. Men hvad så med butikkerne i gågaderne? Manglende salg giver butiksdød, lukkede butikker trækker kunderne væk – en ond cirkel.

Nogle butikker beretter om kunder, som kommer i butikken og prøver varerne, hvorefter de matcher samme vare på internettet – til en lavere pris.Særligt er de unge kunder dygtige til at sammenholde varer og priser forskellige steder. Det er svært at konkurrere med, så hvis man ikke kan holde skruen i vandet, overvejer man at lukke – og med historien om Internettet, som ødelagde min butik, i baghovedet. Men hvis butikker kan overleve – og leve godt – ude på landet, langt fra alfarvej, så må butikker på midtbyens gågader da have gode muligheder for at løse udfordringen.

Samarbejde om kundernes ønsker

Løsningen er ikke enkel, den skal findes for hver enkelt butik, men butikkerne kan i fællesskab samarbejde om den linje, der skal ligge på deres butiksstrøg. Og butikkerne kan samarbejde om løsningerne. Som om fatter en hardcore udforskning af kunderne, deres adfærd og behov. Hvis jeg handler på hovedgaden eller i supermarkedet er det ofte fordi jeg skal have disse bestemte varer og det skal være nu. Hvis jeg går i Storcentret vil jeg ose og opleve. Derfor er der fyldt med Halloween i alle centre – ikke bare butikkerne men hele centret. Og nu er det møgvejr, så er det rarest for mig at gå inde i varmen sammen med de 50.000 andre med samme gode ide. Inde i gågaderne er der også Halloween, men det er jo koldt og så trækker man sig af oplevelsen udenfor. Vi skal altså have kunderne ind i butikkerne. Ind i varmen. Jeg vil stadig opleve, når jeg går i gågaden. Jeg har parkeret min bil, taget varmt tøj på og måske ungerne i hånden eller veninden under armen. Hvad kan jeg opleve i butikkerne? Hvad vil jeg opleve næste år og om fem år?

Med Erhvervsdesign i værktøjskassen

Det er der vi skal starte, hvis vi mener alvorligt at vi ønsker et aktivt butiksliv inde i Varde by. Erhvervsdesign er en værktøjskasse med kreative redskaber til at undersøge vores butik og vores kunder i nutid og fremtid, og hvis vi kan enes om at hjælpe hinanden, kan konkurrenter vise sig at blive bedste venner – for slet ikke at tale om butikker som intet har til fælles, der netop kan samarbejde om et naboskab og et komplementerende fællesskab.

About the author

Agronom, diplomleder og innovationsguide.
Inspirerer og udfordrer til udvikling.
Arbejder for et aktivt erhvervs- og foreningsliv i lokalsamfund og landdistrikter.