Udgivet i Skriv en kommentar

Tænk som en designer

Hvad er det, designere kan for virksomhedsledere, som vi ikke selv gør? Designere er trænet i at tænke kreativt og stille spørgsmål for at finde det egentligt problem, inden vi begynder at tænke i løsninger. Det handler også om at forstå andre menneskers behov. Designskolen i Kolding afholder kurser for ledere i små og mellemstore virksomheder, og her mødte jeg så op den 6. februar sammen med en pæn stor flok kursister.

Åbne og lukke

Design er 50:50 Intuitiv tænkning og Analytisk tænkning. Ved intuitiv tænkning skaber vi muligheder ved at åbne op for ideer, og når vi tænker analytisk, lukker vi og træffer en beslutning.

En anden vigtig ting er at materialet var papir, post-it’s og tusser. Fordi hjernens kreative side stimuleres af billeder og arbejde med hænderne. Vidste I forresten at den kreative side af hjernen er A-menneske? Dvs. den fungerer bedst tidligt på dagen, så derfor bør vi lave kreativt arbejde først på dagen og analytisk arbejde senere…

Irritation er drivkraften

Eftermiddagen stod i fremtidens tegn. Fremtidsforsker Henrik Hovgaard fra Future Navigator fortalte om fremtidsforskning og de trends, der påvirker os. De hårde trends, som kan vælte os, hvis vi ikke er godt forberedte, og de bløde trends, der er muligheder for bedre og sjovere aktiviteter eller arbejdsmåder. Hvad er så din Game Changer? Det, der ændrer vores spilleregler, så i surfersproget kan padle over på de bløde bølger og udnytte situationen til vores fordel.

Her er irritation en stor fordel, hvis vi trænger til at tænke lidt ud af boksen. Hvad irriterer dig – altså sådan rigtigt meget? Tænk dig godt om. Og når du er kommet på noget rigtigt irriterende, så tænker du: “-interessant! – hvordan kan det hænge sammen?” God fornøjelse.

Spændende, ikke mindst fordi det jo lagde op til en workshop hvor vi skulle hjælpes ad med at udfylde Futuregraphic modellen, og det kom der en del sjov ud af. på billedet kan I se mit forsøg, så afgjort en kladde med masser af små post-it’s, men ikke destomindre en god proces, hvor jeg med hjælp fra Hanne, min makker, fik en masse brugbare tips og feed-back til at blive mere skarp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.