Categories
Tag initiativ og ansvar Udforsk og udfordre din praksis Vær klar til udvikling, fordi du kan!

Hvad er dit domæne?

Der er mange ting, man kan gøre ved sin mødeledelse – hvad gør du, når du holder møder?

Følger I en standard dagsorden?

Bryder I nogle gange op og laver små sjove stunts på mødet?

Når jeg browser mødeledelseskonsulentmarkedet igennem, finder jeg mange sjove, mærkelige og gode metoder til at skabe et godt personalemøde.

En bedre mødekultur

Jeg har været ude hos en kunde, som gerne ville have nogle bedre personalemøder. Det er en længere proces, hvor vi mødtes for et par måneder siden til en brainstorm. En af vore konklusioner fra denne brainstorm var, at man i mødekulturen havde en tendens til at skyde hinandens ideer ned, inden det blev undersøgt, om disse var gode. I det hele taget talte man ikke særligt pænt til hinanden. Man havde prøvet mange gode forslag, men det ændrede ikke ret meget ved den mødekultur, som herskede.

For at løse dette måtte vi tænke over hvorfor det var sådan. Og svaret lå ikke lige for – hvad gør egentligt at folk, der ellers er venlige og joviale, bliver satirisk stikkende eller bare stille og mutte i bageste ende af lokalet? Hvad udløser denne modstand mod møder? Hvis vi spørger folkene, er svarene ofte noget á la:

  • ”- møder er spild af tid!”
  • ”- vi har jo prøvet alle disse ting, hvorfor skal vi drøfte det igen?”
  • ”- vi ved jo, at der ikke er tid/penge til det!”

Og så videre…

Men hvorfor nu det, når vi jo egentligt har aftalt, at vi skal være bedre til at lytte, respektere hinanden osv.? Hvad er det, der gør, at vi falder tilbage i det samme spor igen og igen?

Hvis vi spørger hjerneforskere, så kan det hænge sammen med at vi holder al den information vi modtager, op mod den forforståelse, vi allerede besidder. Endda ubevidst, inden vores hjerne overhovedet begynder at tage stilling til det vi oplever. Fra vores sansenerver i øjne, ører m.v. kommer indtrykkene gennem et filter i hjernebarken, således at når vi bevidst hører eller ser noget, så kommer 20% af det vi oplever, fra selve sanseindtrykket, mens de resterende 80 % kommer fra den informationsmængde, vi i forvejen har liggende i hjernebarken. Det kalder nogen for vores forforståelse, vores erfaringer, vores baggrundsviden. Vores hjerne snyder os til at tro, ikke hvad vi hører, men hvad den mener vi har godt af at vide!

Kunsten er jo så at tale fornuft til sin hjerne, og et redskab hertil kan være tre domæner for kommunikation og handling. Domænerne kan forstås som rum med bestemte regler for, hvordan man kommunikerer og handler.

De tre domæner

Det personlige domæne handler om mig, og det jeg mener. Det handler også om dig, men det er som du selv ser det. I det personlige domænefortæller vi hinanden hvordan vi oplever tingene, og her kan vi udveksle vigtig information til en bedre forståelse for hinanden. Men afhængigt af vores egen opfattelse, kan der her være en fælde i at diskutere, hvem der så har ret.

Produktionens domæne handler om formen, rammerne for vores samvær. Medarbejder og leder, regler, normer, visioner, politikker m.fl. Her har vi defineret et fælles sæt omgangsformer som gør at vi kan begå os, at vi ”ved hvor vi har hinanden”. Det giver en tryghed, men der kan jo også her være divergerende opfattelser af, hvad ”man” kan tillade sig at gøre, og en fælde her kan være ”plejer”.

Refleksionens domæne handler om sagen og mulige forklaringer på tingenes tilstand. Det er her, vi diskuterer årsager, sammenhænge og nye muligheder. I refleksionens domæne er personerne ligeværdige, her er der ikke kun én sandhed, men flere løsningsmuligheder. Refleksionens domæne er en forudsætning for at være nærværende og anerkendende, det er her vi prøver at se forbi vores egen forforståelse og være nysgerrig og meningssøgende.

Stil skarpt på kommunikationen

På personalemødet kan domænerne bruges til at strukturere, hvordan vi skal behandle forskellige sager. Er det nu, vi skal være planlæggende og konkluderende, eller er det nu, vi skal reflektere sammen og undersøge mulighederne? For mødedeltagerne kan det give god mening. Særligt dem, som har behov for stærke rammer og struktur, kan have gavn af den ro, det giver at vide, hvad der egentligt er formålet med vores kommunikation i dag. I praksis kræver det en del træning, også fra mødelederens side, for det handler om at holde sig selv skarp på selve kommunikationen og ikke lade sig forføre af en meningsudveksling.

Hvis vi har aftalt, at vi nu kommunikerer i refleksionens domæne, er det vigtigt, at vi forholder os undersøgende og lyttende. Dvs. som mødeleder skal man også forsøge at lytte – også når en deltager falder i sin egen forforståelse. Så handler det om at finde ud af, hvorfor denne er så vigtig for den sag, vi diskuterer.

Et eksempel på brug af de tre domæner i vores case med en landmand.

Domænerne skal også bruges i kreative processer, hvor man også kan bevæge sig ind og ud af domænerne efter behov, efterhånden som man bliver komfortabel med dem. Jeg brugte dem på et undervisningsforløb, hvor nogle studerende skulle planlægge en rådgivningssession for en landmand, som havde indvilliget i at stille sin ejendom til rådighed for vores case. Se billedet ovenfor.

Læs mere

Vil du læse mere, så kan jeg anbefale bogen Absolut nærvær – domænerne på arbejde.

Katrine Söderberg & Peter Bregendahl m.fl. (red.): Absolut nærvær – Domænerne på arbejde. Forlaget Frydenlund, København 2008.

By Martha Voss

Agronom, diplomleder og innovationsguide.
Inspirerer og udfordrer til udvikling.
Arbejder for et aktivt erhvervs- og foreningsliv i lokalsamfund og landdistrikter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.