Categories
Tag initiativ og ansvar

Historier fra en CREW-shirt ved Mariefestivalen

 

En af mine betroede opgaver var at uddele Mariekiks

til passagererne på Marietoget…

200 T-shirts, nyvaskede og pænt lagt sammen, sorteret i størrelser, er nu pakket i poser og lagt på lageret, hvor de overvintrer til næste års Mariefestival. 500 musikere, 20 spillesteder fire dage fyldt med musik i hele byen. De gamle kalder det “Lille Tønder” – eller “som Tønder i gamle dage”.

I Ansager kalder vi det Mariefestival, Ansagers byfestival. 300 frivillige hjælpere holder en velfortjent efterårsferie, inden vi efter jul atter kaster os over forberedelserne. Vi er kun nogle få, som indimellem stikker hovederne sammen eller sysler med et eller andet til festivalen. Det er bestyrelsen i vores nystartede festivalsforening, og det er mig, dirigenten for styregruppen, som her i eftermiddags svingede tryllestaven over de mange T-shirts. Spurgte dem, hvad de oplevede i den første weekend i september, for nogle uger siden. Der er så mange historier. Om alle de kram som nogle af dem fik i festivalens informationscenter, hvor gæsterne konverterede deres printede billetter med armbånd som adgangsbillet til koncerterne. I år var femte gang, vi åbnede dørene, og mange har været med alle årene, ligesom mange af de søde mennesker i informationen. Trøjerne berettede om smil og udveksling af glade bemærkninger mellem gamle venner – “Kom ned på campingpladsen og besøg os når I har fri, vi gir en bajer!”.

En størrelse 3XL havde holdt til i Kronhjorten, som er Jagtforeningens telt nede ved åen. Nok det eneste sted i Danmark, hvor musikerne optræder blandt udstoppede dyr og opsatser med flotte gevirer. Der havde været pænt travlt med fadbamserne her, så trøjen var glad for den efterfølgende tur i vaskemaskinen. “Øl pletter ganske vist ikke, men det fedter sgu!” kunne den berette, “-men for pokker vi havde en fest med masser af god musik og gode venners lag!”

 

Anne-Lis og Sonya, to kreative damer, som med kreativ og kærlig, men bestemt hånd kører 

hele det store skoleoptog med 200 skolebørn fra Skovlund Friskole og Ansager Skole

Og her ligger de, historierne og venter på

næste år med nye oplevelser og nye historier.

Nu blandede en lille Small sig i snakken. Den havde gjort toiletter rene på campingpladsen, og var ikke udelt begejstret for tjansen. Men det skulle jo gøres, og det var rart bagefter. Også her var badet i vaskemaskinen velkomment… Og sådan kunne jeg blive ved med at fortælle historier fra de frivillige. Mange har været med alle årene, og vi har set, hvordan arbejdet med festivalen har påvirket os. I Ansager har man altid hilst, når man møder nogen, sådan på ægte jysk, lige hæve hånden til hilsen, nikke og sige DAW. Men gennem disse fem år har hånden fået mere energi. Nikket er blevet suppleret med et stort smil og en rask bemærkning. Det tager længere tid, når vi er i Brugsen eller hos Købmanden for at handle, for vi skal jo lige ordne en verdens situation eller to.

Tænk at her i vores lille by bor jeg sammen med 300 kolleger. Alle har vi vores hverdag, vores fritidsjob, som vi kalder jobbet på skolen, hos tandlægen, på slagteriet eller hvor vi nu bruger en tredjedel af vores tid. Men her i byen møder vi vores 300 kolleger som også er vores naboer og gode venner, for vi har en historie sammen – mange historier – fortalt af de T-shirts, vi har båret med stolthed under den femte Mariefestival her i 2017.

By Martha Voss

Agronom, diplomleder og innovationsguide.
Inspirerer og udfordrer til udvikling.
Arbejder for et aktivt erhvervs- og foreningsliv i lokalsamfund og landdistrikter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.