Categories
Tag initiativ og ansvar

Frivillighed skal læres – det bør være en del af opdragelsen!

Denne kommentar havde Rikke Formand til mit seneste blogindlæg. En god pointe i en tid, hvor mange foreninger bøvler med, at folk er svære at få op af stolene. Mange vælger at købe sig til de opgaver, som vi tidligere havde frivillige til at løse. Det betyder så at foreningerne får udgifter til lønnnet personale, hvilket så skal hentes ind igen via brugerbetalingen, altså det bliver dyrere at deltage i aktiviteterne. På den anden side vælger mange også – måske fordi de ikke har råd til at betale – den mere prisbillige løsning, hvor de så selv skal yde noget. Det ser vi flere steder i rideklubberne her i Vestjylland. Der er ganske enkelt en grænse for, hvor højt vi kan skrue priserne op. Denne diskurs har kørt i mange år, synes jeg. Ofte har foreningerne set forældre aflevere deres børn ved indgangen og hente dem igen senere. Måske er forældrene dårlige rollemodeller for børnene, måske er det netop disse børn som lærer glæden ved at bidrage i foreningen, fordi folkene her har taget sig af dem, og at de så lærer at give det videre. Ikke af forældrene, men af andre voksne rollemodeller i foreningen.

Fællesskab med voksne rollemodeller. Foto: Rikke Øberg Schmidt, RIKA.

 

Voksne rollemodeller

Måske skal vi også yde forældrene en vis retfærdighed. Da jeg var teenager og gik til ridning, fik mine forældre altså ikke lov til at hænge ud på rideskolen. Jeg så da helst at de tog hjem igen, når de havde afleveret mig. Her var mit fristed, her kunne jeg arbejde med hestene, og mand, hvor jeg lærte en masse, som jeg har haft gavn af senere i livet. Blandt andet at give det videre, som jeg har fået af andre, for vi havde voksne kammerater, og vi blev jo ikke kun sat til trælse opgaver – og i øvrigt var de trælse opgaver jo nødvendige fordi de betød noget for hestene. Udmugning betød en ren boks til hesten og dermed tørre og sunde hove samt et blødt leje at sove på. Reparation af hegn betød en ordentlig fold, hvor hestene kunne komme ud og have frihed på græs. Og så skulle elevhestene motioneres, det var også en sjov opgave, men det var vigtigt at gøre det ordentligt.

Men frem for alt var vi jo en flok der hang ud på rideskolen. Venskaber som holdt ved i mange år. Der var et fællesskab, og vi lærte at fællesskabet også var forpligtende, vi skulle også yde vores. Her tænker jeg, at de voksne i foreningerne har stor indflydelse på, om de unge lærer glæden ved at yde frivilligt arbejde. Når vi inddrager de unge i opgaverne og får disse til at give mening for os og for hestene. Når vi indlemmer dem i det fællesskab, som det netop bør være at drive VORES forening. Lad dem lege sig til det, tag dem med til klubmøder og arbejdsweekender, og lyt til deres tanker, ønsker og forslag til dagsordenen i klubben.

Tordenskjolds Soldater skal være med til at rekruttere.

Alt for ofte klager vi over at ”Det er Tordenskjolds Soldater, der møder op!” Og det er desværre ofte rigtigt. Men lad os tale om, hvordan vi så kan rekruttere de andre. Måske har de brug for at vide, at de er en del af fællesskabet. Måske kan vi ikke helt nå de voksne, men vi kan forsøge at opdrage på de unge, så de kan se meningen med at yde en indsats. Vi skal italesætte ”Det gode arbejde” eller ”Det gode liv” i foreningens fællesskab.

Det spændende er så, hvordan vi konkret gør det.

By Martha Voss

Agronom, diplomleder og innovationsguide.
Inspirerer og udfordrer til udvikling.
Arbejder for et aktivt erhvervs- og foreningsliv i lokalsamfund og landdistrikter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.